Ekspert: Putins ønske om fred kan være seriøst trods dagens forvirring

Trods forvirrende meldinger fra Rusland er der mulighed for fred i Ukraine.

Ruslands præsident Putin forsøger at stoppe Nato og Vesten fra at indføre flere sanktioner mod Rusland ved at få Ukraine til at lufte tankerne om en våbenhvile, mener Ruslandsekspert. (Foto: Alexey Nikolsky / Ira Novosti / Kremlin Pool © Scanpix)

Først var der våbenhvile. Så var der ikke. Meldingerne fra Kijev og Kreml har i dag været noget nær så modsatrettede, som de kan blive.

Onsdag formiddag meldte den ukrainske præsident ud på sin hjemmeside, at Rusland og Ukraine var nået til enighed om en vedvarende våbenhvile i Østukraine.

Men kort tid efter svarede Ruslands præsident, Vladimir Putin, at der ikke var indgået nogen våbenhvile, da Rusland slet ikke deltager i krigshandlinger i Ukraine. Men her sluttede sagen ikke.

Senere onsdag sagde Putin ifølge Reuters, at der er mulighed for at nå en våbenhvile mellem Ukraine og oprørerne i øst inden weekenden.

Seriøst ment

Men der kan faktisk være seriøsitet i Putins seneste udmelding trods de modsatrettede meldinger.

- Man kan ikke udelukke, at ønsket om fred er seriøst ment, siger Søren Riishøj, der er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i politiske og økonomiske forandringer i Østeuropa.

Han tilføjer, at hvis det reelt blot er en tvist om ord, og at Ruslands første afvisning af en våbenhvile skyldtes, at de dermed blev gjort til part i konflikten, så kan der nok findes en fredsløsning, hvis Ukraine, oprørerne og Rusland virkelig ønsker det.

- Rusland er via sin ambassadør med i de forhandlinger, der foregår i Minsk (Hviderusland, red.), og Rusland vil meget gerne være med til at forhandle om indholdet af den våbenhvile.

- Russerne siger bare, at de er ikke en del af det. De mener, at de er en form for mægler og kan påvirke separatisterne, siger Søren Riishøj.

- Løber om hjørner med os

Inden det seneste udspil fra Putins side var forvirringen total, lød det tidligere på dagen fra en anden Ruslandskender.

- Den pessimistiske udlægning af det her er, at Putin løber om hjørner med os alle sammen igen. Han har en fordækt dagsorden, sagde Mette Skak, lektor og ekspert på sikkerhedspolitik i Rusland og Østeuropa fra Aarhus Universitet, onsdag formiddag.

Ved at få Ukraine til at melde en våbenhvile ud og bagefter benægte den, skabte Putin nemlig massiv forvirring hos Vesten på et strategisk vigtigt tidspunkt.

- Der er Nato-topmøde i Cardiff i morgen, og det her er Putins forsøg på at tage luften af topmødet allerede inden, det er gået i gang, sagde Mette Skak.

En usikkerhed blandt Natolandene om Putins position i forhold til en mulig fredsaftale mellem Ukraine og Rusland kan få Vestens parter til at afvente mulige nye sanktioner mod Rusland.

- Hvis han stopper flere sanktioner, vil han være godt tilfreds. Og det er meget typisk for Putin, at han siger én ting og gør noget andet.

Rusland står stærkt i Ukraine

Meldingen om den mulige våbenhvile kommer på et tidspunkt, hvor Rusland har medvind i Østukraine.

Russiske støtter har formået at sende hjælp til separatisterne i byen Donetsk, som ellers var omringet af ukrainske regeringsstyrker. Samtidig er antallet af russiske soldater i Ukraine langsomt blevet højere og højere. Russiske kilder taler om 15.000 mand, der står på den ukrainske grænse.

- Vi har set en markant optrapning fra russisk side, og der sker stadig en russisk fremrykning mod Marjupol, som er vigtig i Ruslands forsøg på at skabe en sammenhæng med Krimhalvøen, siger Mette Skak.

Måske stadig håb for våbenhvile

Det store spørgsmål er, om Rusland og præsident Putin i virkeligheden er interesseret i en våbenhvile.

Kold fred

Situationen i Østukraine er nemlig efterhånden så fastlåst, at der kan udvikle sig det Mette Skak kalder en 'kold fred' - et udtryk, der første gang blev brugt af Ruslands tidligere leder Boris Jeltsin i 1994, da luften var iskold mellem EU og Rusland på grund af Ruslands krig i Tjetjenien.

- Ukrainerne og Nato er nok klar over, at de må affinde sig med, at det østlige Ukraine bliver en russisk indflydelsessfære og en slags stødpude til EU og Natolandene, siger Mette Skak.

Hun sammenligner med situationen under den kolde krig i Norden, hvor Finland fungerede som en stødpude til Sovjetunionen, mens Sverige var det neutrale land i midten, og Danmark, Norge og Island var fuldbyrdede medlemmer af Nato.

- Det er en model, der i praksis kan komme til at gælde for Østukraine. Både separatisterne og Putin taler mere og mere om at oprette en selvstændig stat - et nyrusland, som de kalder det.

- Sker det, vil det vestlige Ukraine får en neutral status som Sverige under den kolde krig og på den måde får Putin sine stødpuder til EU, som han gerne vil have, siger Mette Skak.

  • 24. august blev der i Ukraines hovedstad Kijev fejret Ukraines uafhængighedsdag til minde om uafhængighedserklæringen i 1991, da Ukraine frigjorde sig fra Sovjetunionen. (Foto: GLEB GARANICH © Scanpix)
  • Dagen blev blandt andet fejret med parader af soldater og våben der krydser hen over uafhængighedsplads - Maidanpladsen. (Foto: SERGEI SUPINSKY © Scanpix)
  • Under uafhængighedsdagen var mange tusinde mennesker mødt op for at bakke op om regeringen i konflikten med de russisk-talende oprørere i den østlige del af landet. (Foto: GLEB GARANICH © Scanpix)
  • Også Ukraines præsident, Petro Porosjenko, deltog søndag i en symbolsk militærparade. (Foto: SERGEI SUPINSKY © Scanpix)
  • Trods det kriseramte lands skrøbelige økonomi lover Porosjenko at bruge 40 milliarder hryvnias (over 17 milliarder kroner) på en styrkelse af militæret i de kommende tre år. (Foto: SERGEI SUPINSKY © Scanpix)
  • Pengene vil blive brugt på militærfly, krigsskibe og helikoptere. (Foto: SERGEI SUPINSKY © Scanpix)
  • "Dette er blot en beskeden begyndelse på det ukrainske militærs genfødsel", siger præsidenten til folkemængden. Siden april er over 2200 mennesker blevet dræbt i konflikten mellem Kijev og oprørerne i regionerne omkring Lugansk og Donetsk. (Foto: GLEB GARANICH © Scanpix)
  • Den ukrainske præsident var også sammen med sin familie. Fra venstre: Datteren Oleksandra, konen Maryna, datteren Yevheniya og sønnen. (Foto: GLEB GARANICH © Scanpix)
1 / 8
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk