Ekspert: Risiko for borgerkrig i Afghanistan kan sende ny flygtningebølge mod Europa

Talebans fremmarch i Afghanistan efter Vestens tilbagetrækning sender lige nu tusindvis af afghanere på flugt.

Afghanere i kø foran et kontor i Kabul, hvor de kan få lavet et pas, der kan hjælpe dem ud af det krigshærgede land. (Foto: Sajjad Hussain © Ritzau Scanpix)

Fremtidsudsigterne for afghanere lige nu er dystre. Med vestlige styrkers tilbagetrækning og Talebans fremmarch i landet tegner der sig et enten fundamentalistisk islamistisk styre eller fuldkommen kaos og borgerkrig i det krigshærgede land.

Og de udsigter får lige nu tusinder af afghanere til at flygte.

Det forklarer David Vestenskov, som er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet og har fulgt situationen i Afghanistan i ti år.

- Afghanere flygter, fordi det system, der er blevet opbygget gennem de seneste 20 år, er under afvikling.

30.000 flygter ud af Afghanistan hver uge, skriver New York Times på baggrund af tal fra FN’s flygtningeorganisation IOM. Det er mellem 30 og 40 procent flere, end før de internationale tropper begyndte at trække sig ud af landet, skriver den amerikanske avis. Endnu flere er internt fordrevne i landet.

Og det skaber risiko for en ny flygtningebølge mod Europa, mener David Vestenskov.

- Hvis vi kommer til at se en borgerkrig, så vil der opstå anarki mange steder i landet, og det vil folk flygte fra, siger Vestenskov og sammenligner med situationen i Syrien, som ifølge FN har sendt mere end seks millioner mennesker på flugt.

- En borgerkrig med forskellige fronter er det, der skaber de sværeste kår for en civilbefolkning. Og de eneste muligheder for at overleve kan være at flygte.

Taleban på fremmarch

Kun overgået af Syrien er Afghanistan det land i verden, som flest mennesker var på flugt fra i 2020 ifølge FN. De seneste måneder er situationen forværret, fordi de vestlige styrker, der anført af USA har været i landet de seneste to årtier, er på vej ud.

De sidste danske udsendte og andre NATO-styrker forlod landet i juni. Med undtagelse af få amerikanske tropper har Vesten stort set forladt Afghanistan. Det har givet muligheder for Taleban, som er på heftig fremmarch og overtager magten i stadigt større dele af landet.

Og det skaber frygt i den afghanske befolkning - særligt hos dem, der har arbejdet for og støttet den vestlige tilstedeværelse, forklarer David Vestenskov.

- De frygter det samfund, de kan komme til at leve under og deres egen sikkerhed, fordi de har stået på den side i konflikten, som nu ser ud til at miste magten i landet, siger han.

Flere afghanske flygtninge tilbageholdes i Tyrkiet

I hovedstaden viser det sig ved, at der siden Vesten begyndte sin tilbagetrækning er kommet lange køer foran den offentlige administrations paskontor i Kabul for at få lavet et pas og komme ud af landet. Det har Weekendavisen blandt andet beskrevet.

De fleste afghanske flygtninge vil med al sandsynlighed flygte til Pakistan eller Iran i første omgang, fortæller David Vestenskov. Men derfra vil nogle søge videre mod Europa. Og det mærkes allerede nu ved den tyrkiske grænse.

Til trods for års træning af amerikanske styrker og NATO-styrker er den afghanske hær i øjeblikket ikke stærke nok til at holde Taleban tilbage fra at erobre mere land. (Foto: JALIL REZAYEE © Ritzau Scanpix)

Onsdag fandt tyrkiske myndigheder ifølge Reuters en båd med mere end 200 afghanske flygtninge med kurs mod Europa i Det Ægæiske Hav. Og meldingen fra de tyrkiske myndigheder er, at antallet af tilbageholdelser af afghanske flygtninge i landet er stigende.

Det har blandt andet fået flere centraleuropæiske ledere til at udtrykke frygt for en flygtningebølge, som den Europa oplevede i 2015, da den syriske borgerkrig sendte store flygtningestrømme ind over de europæiske grænser.

Ingen positiv udvikling at se på kort sigt

Ikke meget ser ud til at kunne forhindre, at sikkerhedssituationen i Afghanistan forværres. Fredsforhandlinger mellem den afghanske regering og Taleban blev indledt i september, men dem er der ikke kommet resultater ud af - tværtimod er Taleban i en offensiv, man ikke har set mage til siden 2001, forklarer Mona Kanwal Sheikh, som er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

- Den eneste aftale, der indtil videre er landet, er jo tilbagetrækningsaftalen med amerikanerne. Den nationale forsoningsproces herimod går det ret drøjt med, skriver hun i en kommentar til DR Nyheder.

Fredsforhandlinger afghanerne imellem er dog heller ikke noget, der har optaget den vestlige koalition, lyder det fra Mona Kanwal Sheikh. Og det er blandt andet det, der giver muligheder for Talebans fremmarch, forklarer David Vestenskov.

44 danske soldater har mistet livet i den 20 år lange krig i Afghanistan. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

- Vesten vælger at trække sig tilbage, uden at der ligger nogle politiske aftaler eller udsigter til politiske aftaler. Det efterlader et sikkerhedsvakuum, siger han.

Det vil Taleban forsøge at udnytte, men også andre etniske grupper vil blande sig, og det er her risikoen for borgerkrig bliver stor, forklarer han.

- På den korte bane har jeg svært ved at se nogen positiv udvikling, som landet ligger lige nu.

Hvor kynisk det end lyder, så kan det være, at der på en længere bane vil komme noget bæredygtigt ud af en borgerkrig, mener han.

- Afghanerne skal nok igennem en intern konflikt, før der lander en bæredygtig magtstruktur uden en ekstern aktør som Vesten. Det vil tvinge nogle politiske løsninger frem, som har mere bæredygtige forudsætninger, når Vesten ikke er med i ligningen, siger han.

Facebook
Twitter