Ekspert: Sanktioner kan styrke iranske efterretningstjenester

Hårde sanktioner kan svække det politiske system i Iran og styrke efterretningstjenester, siger seniorforsker.

Revolutionsgarden er en af Irans op mod 16 efterretningstjenester. Den kan operere uden om blandt andet præsidenten, påpeger eksperter. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Mens Danmarks diplomatiske krise med Iran isoleret set ikke er så alvorlig for præstestyret, så kan den komme til at gøre ondt på landet og de mere moderate dele af styret, som vil samarbejde med Europa.

- Det er selvfølgelig alvorligt for Iran, at den kommer meget kort tid før, at de amerikanske sanktioner bliver genindført, siger Rasmus Boserup, seniorforsker i forsvars- og sikkerhedspolitik og Mellemøsten ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Tirsdag meddelte PET, at den iranske efterretningstjeneste har planlagt et angreb på en person med iranske rødder bosat i Danmark.

Det er noget, Danmark ikke vil sidde overhørig, lyder meldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har sagt, at han ønsker sanktioner mod Iran med hjælp fra EU.

Iran afviser at have noget med attentatplanerne at gøre og advarer mod at reagere uigennemtænkt.

Opstår en sneboldeffekt, hvor Iran bliver ramt af økonomiske sanktioner fra flere lande, kan det blive svært for iranerne at få den støtte fra udlandet, der er nødvendig, hvis de skal redde deres økonomi, siger seniorforskeren.

Derfor går spekulationerne også på, om attentatplanen er foretaget uden om det politiske system i Iran.

Intern kamp

- Den strategi, iranerne har haft, har været at få Europa og resten af verden til at forsøge at redde dem og se Iran som et offer for en skør amerikansk præsident, siger Rasmus Boserup.

Der er derfor ikke nogen tvivl om, at Danmarks konflikt med Iran er en rigtig dårlig sag for landets politiske gren.

- Det er meget svært at se for sig, at det politiske system skulle have nogen som helst interesse i at være involveret i sådan et greb her, siger Rasmus Boserup.

Han påpeger, at der blandt Iran-forskere spekuleres omkring, hvorvidt aktionen kommer fra dele af det iranske regime - såsom en af landets mange konkurrerende efterretningsgrupper - der er imod en normalisering af forholdet til Vesten.

Eksperter påpeger ligeledes, at det planlagte attentat kunne være et bevidst forsøg på at underminere Irans præsident Hassan Rouhani.

- Vi kigger på et system, hvor vi godt har vidst, at det er internt splittet i forhold til den internationale politik, siger seniorforskeren, der peger på, at Obama-regeringen forsøgte at styrke den politiske del af det iranske styre.

En af de fremtrædende grupper er den såkaldte Revolutionsgarde, der nogle gange omtales som en stat i staten.

Hvis det politiske Iran nu bliver frosset helt ud, kan det styrke grene af det iranske styre som militæret og efterretningsgrupperne, siger Rasmus Boserup.

- Lige nu står de til at blive styrket. Det taler i deres favør, at det bliver sværere for det politiske- og civile system at opbygge en stor international koalition med blandt andet EU for at opretholde Irans økonomi i de næste par år, hvor amerikanerne presser dem.

- Hvis den strategi slår fejl, vil det være den anden del af det iranske apparat, der umiddelbart har vundet.

EU fordømmer det planlagte attentatforsøg på dansk jord, men fastholder, at episoden ikke skal undergrave den europæiske opbakning til atomaftalen med Iran.

Facebook
Twitter