Det lyder ildevarslende, når den russiske præsident Vladimir Putin i dag meddelte, at han sætter Ruslands styrker med adgang til atomvåben på højt beredskab.

Men det er mest teatertorden.

Sådan lyder vurderingen fra flere militære eksperter. Blandt andre lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

-Så længe der ikke er nogen, der angriber russiske territorier, anser jeg det for utænkeligt, at man vil begynde aktivt at bruge atomvåben, siger han.

- At øge sit beredskab er ikke det samme som at sige, at man vil bruge atomvåben. Det er en standardprocedure, som de fleste stormagter bruger i krisesituationer for at indikere, at de er sure, siger Peter Viggo Jakobsen.

Putin vil sende budskab til Vesten

Præsident Putin beskyldte i en tv-tale Nato-landene for at komme med "aggressive udmeldinger" som årsagen til at øge beredskabet for "afskrækkelsesstyrkerne" i den russiske hær. Og her skal man finde den egentlige årsag til Putins atom-udmelding, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Det betyder, at han synes, at krigen går ad helvede til, og at han er begyndt at opdage det, som jo var grunden til, at jeg ikke troede, at han ville gå i krig, nemlig at han vil blive ramt af meget aggressive sanktioner.

- Det er for at sige til Vesten: "Lad nu være med at blande jer. Lad nu være med at sende våben til Ukraine", siger Peter Viggo Jakobsen.

Men truslen lader ikke til, at gøre indtryk. Her til aften har hele EU lukket luftrummet for russiske fly og meddelt, at man vil finansiere våben til Ukraine.

Video: Den russiske præsident Putin taler om "aggression" fra vestlige lande.

Slået tilbage i Kharkiv

Samme vurdering kommer fra militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen.

- Det er en trussel rettet mod Vesten.

- Rent militært betyder det nok i virkeligheden ikke så meget, fordi atomvåben generelt altid er på et højt beredskab, siger Anders Puck Nielsen til Ritzau.

De russiske styrker har det seneste døgn fortsat deres fremrykning mod flere ukrainske byer, men meget tyder på, at de flere steder er slået tilbage.

I nat var der artilleribeskydning af den næststørste by i Ukraine, Kharkiv, hvor der i løbet af dagen har været hårde kampe.

Tidligere i dag forlød det, at russiske tropper var trængt igennem forsvarslinjen ved Kharkiv.

Men senere lød meldingen ifølge nyhedsbureauet Reuters fra formanden for byens regionale statsadministration, Oleg Sinegubov, at Kharkiv igen var "fuldstændig kontrolleret" af Ukraine, og at 'russiske soldater forlader bilerne og overgiver sig i grupper'.

'Beskeden' fremdrift

I hovedstaden Kiev har der for anden nat i træk været sporadiske kampe med mindre grupper af russiske styrker, oplyser en efterretningsopdatering fra det britiske forsvarsministerium. Der er dog meldinger om, at den russiske hær begynder at samle sig uden for flere store byer.

Den russiske fremdrift har, siden angrebet blev indledt tidligt torsdag morgen, været "beskeden", vurderer Claus Matthisen, lektor ved Forsvarsakedemiet med Rusland som speciale.

- Jeg er overrasket over, at russerne tilsyneladende ikke har sat mere massivt ind. Det kan være, fordi man har tænkt, at der ikke skal gås for hårdt til den, hvis vi bagefter skal vinde ukrainernes gunst, siger han.

- Og så er det overraskende, at det ukrainske militær har været i stand til at yde så kraftig modstand, siger Claus Matthisen.

Rusland har dog sat ind med målrettede angreb. Eksempelvis blev en gasledning ved Kharkiv i nat sprængt i luften.

- Jeg tror, at russerne går efter at ramme og begrænse den ukrainske energiforsyning, både den civile og den militære, forklarer Claus Matthisen. Olie- og brændstofdepoter flere steder i landet er også blevet ramt.

Frygter civile ofre som i Tjetjenien og Georgien

Han mener dog ikke, at krigen indtil videre er gået, som Putin gerne havde ønsket.

- Nej, det kan jeg sige med sikkerhed, siger han.

- Til gengæld er det også for tidligt at sige, at ukrainerne har sejret. Jeg vil sige, at de har sejret så vidt, men jeg frygter, at russerne har både et første og et andet gear mere i militære henseender, siger han.

- Vi kan måske se frem til noget af det, vi har set i Tjetjenien, Georgien og Syrien, nemlig at russerne begynder i stigende grad at være lidt mere ligeglade med også at ramme civile mål. Og det kan på et eller andet tidspunkt ende rigtig forfærdeligt, siger Claus Matthisen.

Samme vurdering kommer fra Peter Viggo Jakobsen.

- Vi ser ind i, at russerne skruer op for det militære pres. De har langtfra brugt alle deres våbensystemer og alle deres styrker, så nu kommer vi til at se, at de vil tromle frem med meget større kraft.

'Glem fredsforhandlinger'

Han tror ikke, at de fredsforhandlinger, som der i dag blev annonceret mellem Rusland og Ukraine, vil bære frugt.

- Glem det. Russerne kommer ikke til at stoppe, før de har nået deres militære mål. Det ville jo være en total falliterklæring for Putin.

- Når russerne kommer med den her slags meldinger, er det for, at de i deres propaganda kan sige: "Nu har vi prøvet med diplomatiet. Det er ikke blevet imødekommet. Nu kan vi så få lov til at bruge endnu hårdere midler", siger Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.