Tema Folkeafstemning i Tyrkiet

Ekspert: Tyrkiske akademikere stemmer nej og religiøse stemmer ja

Det er vanskeligt at karakterisere, hvem der stemmer ja eller nej til forfatningsafstemning i Tyrkiet, da den adskiller sig fra tidligere valg, vurderer lektor i tyrkiske studier.

På tyrkisk betyder 'hayir' nej, og 'evet' betyder ja.

Over 50 millioner vælgere har i dag været forbi valgstederne i Tyrkiet og taget stilling til, om deres grundlov skal ændres.

Hvem der satte kryds ved henholdsvis ja eller nej, er vanskeligere end normalt at vurdere, mener Mathias Findalen, ekstern lektor på tyrkiske studier på Københavns Universitet.

- Den her forfatningsafstemning adskiller sig fra tidligere valg i Tyrkiet, og det er vanskeligt at forudsige, hvem der står bag krydsene, siger han.

Resultatet og erfaringerne fra det seneste parlamentsvalg i Tyrkiet i 2015, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringspartiet AKP vandt, kan dog formentlig give et hint om, hvilke befolkningsgrupper og personer, som har støttet eller afvist Ergodans forslag om en forfatningsændring, forklarer Mathias Findalen.

Tyrkiske tilhængere af Ergodan marcherede i går aftes i Istanbul med bannere med ordet 'hevet, som betyder ja. (Foto: OZAN KOSE © Scanpix)

Ja-fløjen

Tyrkiet har de seneste år været udsat for en række trusler. I juli forsøgte dele af den tyrkiske hær at gennemføre et kup, og Tyrkiet har været ramt af en række terrorangreb fra både militante islamister og militante kurdiske grupper.

Ifølge AKP og Erdogan vil den nye forfatning betyde, at Tyrkiet kan blive styret mere effektivt og sikkert, da en stærk præsidentpost bedre kan beskytte landet.

Dét argument kan appellere til en lang række folk fra middelklassen, som traditionelt set ellers er imod AKP's planer for udviklingen i Tyrkiet, mener Mathias Findalen.

- Det kan godt være, at man ikke er enig i præsident Ergodans politiske projekt, men man er muligvis bange for, at et nej kan få alvorlige konsekvenser for sikkerheden i landet, siger han.

Han forklarer, at ja-fløjen formentligt også vil være dem fra middelklassen, som har nydt godt af de mange velfærdstiltag og det økonomiske boom, som Tyrkiet har oplevet siden 1990'erne, og imens Ergodan har været ved magten - dengang som premierminister.

Derudover domineres ja-fløjen også af de stærkt religiøse og nationalistiske grupper i Tyrkiet, mener Mathias Findalen.

- De religiøse tyrkere følte sig undertrykt af den elite, der havde magten før Ergodan. I dag har de nemmere ved at praktisere deres religion.

- De nationalistiske kræfter er tilhængere af, at dialogen med minoriteter bliver mindre, siger han.

Geografisk bor ja-fløjen typisk i små landsbyer og provinserne. Men der er formentligt også store grupper af middelklasserne i byerne, som vil stemme ja til fornatningsændringen.

En gruppe modstandere af Ergodan marcherer med banner med ordet 'Hayir', som betyder nej. (Foto: MURAD SEZER © Scanpix)

Nej-fløjen

En stor del af de folk, som i dag har valgt at stemme nej til forfatningsændringen, kommer formentlig fra den urbane middelklasse og akademiske miljøer i Tyrkiet, vurderer Mathias Findalen.

- Det er veluddannede personer og unge, som er opdraget demokratisk, siger han.

Kritikerne af forfatningsændringen mener, at præsidenten får for meget magt, da det eksempelvis vil blive svært at vælte Ergodan, da tre femtedele af parlamentet skal være enige for at kunne udskrive nyvalg.

I den nye forfatning vil præsidenten have stor indflydelse på udpegningen af dommere i retssystemet, og præsidentvalg og parlamentsvalg vil foregå samtidig. Hvis et parti både får præsidentposten og flertal i parlamentet ved et valg, vil partiet kunne styre landet nærmest enevældigt i fem år.

Ifølge Mathias Findalen domineres nej-fløjen også af en del minoriteter, eksempelvis de arabiske alawitter og dele af den kurdiske befolkningsgruppe, som tilsammen udgør et sted mellem 25 og 35 procent af befolkningen i Tyrkiet.

Mathias Findalen forklarer endvidere, at de omkring 100.000 folk, som Ergodan har fået fængslet, fyret eller mistænkeliggjort efter militærkupforsøget i sommeren 2016, formentligt også tilhører nej-fløjen. Det samme gælder deres pårørende og venner.

Nej-fløjen er geografisk stærkest i Istanbul, Ankara og andre storbyer i Tyrkiet.

Følg resultatet af folkeafstemningen live på dr.dk her.