Ekspert: Våbenhvile i Etiopien er uvurderlig for den sultende befolkning i krigsplaget region

350.000 står overfor hungersnød og millioner har akut brug for mad i Etiopiens krigsplagede Tigray-region.

Børn, som er flygtet fra de voldelige kampe i Etiopiens Tigray-region, venter i kø på morgenmad i regionshovedstaden Mekelle. 23. juni 2021. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

De har været drevet på flugt fra hus og hjem de seneste ni måneder. Men nu kan Tigrays lokalbefolkning måske vende hjem til deres huse og marker, plante frø, sikre høsten og få mad på bordet i de kommende måneder.

Det står klart, efter der i går blev indført en våbenhvile i Etiopien i den krigsplagede region Tigray.

Her har en militær konflikt mellem den etiopiske hær og Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF) siden november drevet millioner af mennesker på flugt og skubbet 350.000 mennesker mod grænsen til hungersnød.

Nu er konflikten tilsyneladende lagt på is - i hvert fald for en stund. I en erklæring fra landets centralregering hedder det, at den accepterer en anmodning om en våbenhvile fra Tigrays regionale administration, som skal vare mindst til såsæsonen slutter i september måned:

- Vi beder på vegne af Tigray og alle fredselskende mennesker den føderale regering om våbenhvile baseret på menneskelighed, så det forhindrer yderligere skader, og så det er muligt for folk at finde pusterum og blive en del af løsningen, lyder det i udtalelsen.

Massiv betydning for lokalbefolkningen

Udover de 350.000 som allerede er truet af hungersnød på grund af konflikten, har mere end fem millioner i regionen lige nu akut brug for mad, lyder vurderingen fra FN.

Derfor har udmeldingen om en våbenhvile også massiv betydning for lokalbefolkningen, fortæller Stig Jensen, som er lektor på center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

- Det, der er utroligt vigtigt for den lokale befolkning nu, er, at de kan komme tilbage til deres områder. Den hungersnød, som vi ser i øjeblikket, der rammer flere hundredtusinder og truer millioner, kan man modgå, ved at folk får mulighed for at dyrke deres jord igen, siger han og fortsætter:

- Og det har også enorm betydning, at der kommer international støtte til de lokale, som hverken har såsæd eller penge. Der er enormt behov for støtte, så de kan begynde at dyrke deres jord og på den måde skabe det livsgrundlag, som de havde, før den her konflikt begyndte i november 2020.

Her kan du høre en af de etiopiere, DR har mødt i Tigray fortæller, hvordan hun blev drevet fra hus og hjem på grund af konflikten:

Centralregeringens kovending

Meldingen kommer umiddelbart efter forlydender om, at styrker fra TPLF har indtaget den regionale hovedstad, Mekelle, som har været under regeringstroppernes kontrol siden november sidste år. Den regionale administration i Tigray, som var indsat af centralregeringen selv, og har ifølge BBC forladt Mekelle.

TPLF har ikke kommenteret på regeringens udmelding om en våbenhvile, men har tidligere meldt ud, at de vil fortsætte kampen, til samtlige etiopiske soldater er ude af regionen.

Etiopiere, der er blevet såret under et luftangreb på et marked i byen Togoga, hvor de bor, venter på at blive behandlet på et hospital i Mekelle, den 24. juni. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

Oprørsbevægelsen har faktisk slet ikke været en del af den her våbenhvile, fortæller Stig Jensen, som kalder centralregeringens udmelding for en "sensationel udvikling".

- Det, der også er meget interessant, er, at da centralregeringen sendte tropper til Tigray-regionen i november, var det fordi, man ville lave en militær løsning på det problem, man havde deroppe. Men nu har man lavet en total kovending og siger, at nu vil man i stedet lavet en politisk løsning.

Under hårdt internationalt pres

Ifølge Sten Jensen har den etiopiske regering formentlig set i øjnene, at det ikke kan lade sig gøre, at slå frihedsbevægelsen på slagmarken - selv med hjælp fra Eritreas hær, som også har sendt tropper til Tigray-regionen.

Men det er ikke det eneste, der har gjort, at centralregeringen nu trækker sig, vurderer han.

- Man skal ikke glemme det enorme internationale pres, som både er kommet fra EU, men også fra USA, som har sagt, at det er den etiopiske regering, som har skabt en hungersnødsituation i Tigray-regionen, og at det er totalt uacceptabelt.

FN: De civile skal beskyttes

Etiopien har været under skarp international kritik for sin håndtering af situationen i Tigray-regionen, ikke mindst fordi det har været umuligt for nødhjælpsorganisationer at få adgang til de områder, hvor der var brug for hjælp.

Regeringen har flere gange afvist, at der var tale om hungersnød, og at adgangen ville blive givet, så snart regeringstropperne havde fået genindført lov og orden i de omstridte områder.

Efter udmeldingen skrev FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, på Twitter, at han havde været i kontakt med Etiopiens præsident, og at FN nu håber på, at civilbefolkningen kan få den hjælp, de har behov for.

- Jeg har netop talt med premierminister Abiy Ahmed, og jeg håber, at fjendtlighederne i Tigray vil ophøre. Det er vigtigt, at civile beskyttes, humanitær hjælp når frem til de mennesker, der er i nød, og at der findes en politisk løsning, skriver han.

Konflikten er ikke forsvundet

Selvom våbenhvilen er et skridt i den rigtige retning for fred i Tigray-regionen, så bliver det nu op til centralregeringen at forhandle med TPLF om en mere varig, fredelig løsning. Og der er rigeligt med udfordringer at tage fat på, siger Sten Jensen.

- Den her konflikt er ikke opstået, fordi Tigray-folket vil være selvstændige, men fordi de vil have mere indflydelse på etiopisk politik. Og det, der er en af de store udfordringer, er, at den etiopiske regering ikke kun har sendt en hær op, de har også lavet en etnisk udrensning i det politisk-administrative system og i det militære system, så alle folk med Tigray-baggrund, er blevet fjernet, siger han og fortsætter:

- Så den konflikt, der er mellem Tigray-bevægelsen og centralregeringen, er der stadigvæk, og der venter et kæmpe reparationsarbejde for at opbygge tillid, men også for at blive enige om, hvad det er for en vej, som Etiopien skal gå fremadrettet.

Facebook
Twitter