Ekspert: Vi har kun kort tid, hvis danske børn i IS-lejre ikke skal radikaliseres

19 danske børn af fremmedkrigere bliver ikke hentet hjem fra Syrien, fastslår regeringen.

Ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

IS-krigernes børn i de syriske fangelejre er en tikkende bombe under Europa.

Sådan lyder advarslen fra de kurdiske myndigheder, der har ansvaret for al-Roj og al-Hol-lejrene i det nordøstlige Syrien, der tilsammen huser hundredvis af europæiske IS-krigere og deres børn - heriblandt 19 danske børn.

Lejrene fungerer som de rene radikaliseringsanstalter, fortæller udenrigsansvarlige i det semi-autonome kurdiske styre i det nordøstlige Syrien, Abdul Karim Omar, til DR's Puk Damsgård, da hun møder ham i Syrien.

- Hvis situationen i lejrene forbliver, som den er, vil vi se en ny generation af terrorister mere farlig, end IS er nu. En generation, vokset op med terroristers ideologi og mentalitet om hævn, siger Abdul Karim Omar, som retter en skarp kritik mod Europa for ikke at hente sine statsborgere hjem.

'Ikke noget incitament for ikke at gå hele vejen'

Advarslen fra de kurdiske myndigheder er ikke ny. Den samme melding kom i foråret i en trusselsvurdering fra PET's Center for Terroranalyse.

For selvom det - til forskel fra børnenes forældre - ikke udgør en risiko at hente de små børn hjem fra fangelejrene, så længe de er små, så stiger risikoen, jo ældre de bliver, og jo længere de opholder sig i fangelejrene.

Det fortæller også Kasper Fisker, som er kriminolog og tidligere leder af taskforce Ran Local under EU-kommissionen, som arbejder med terrorforebyggelse i EU's byer. Når man taler om børn, kan man ikke rigtigt tale om radikalisering, siger han.

- For at kunne blive radikaliseret, der er man nødt til at kunne fastholde en tanke og fokusere på et mål, og det kan børn ikke rigtigt på den måde.

Men det vil ændre sig med tiden.

- Efterhånden som de bliver ældre, og bliver unge børn, så begynder de at få en anden forståelse, som gør, at de begynder at kunne fastholde en tanke, at skabe et projekt for dem selv, som de vil forsøge at udleve, siger han til P1 Orientering og fortsætter:

- Så vi har kun relativt kort tid til det her. Der er tale om mennesker, der ikke har nogen muligheder i forvejen, som vi har i de skandinaviske velfærdsstater. Der er ikke noget incitament for ikke at gå hele vejen.

De europæiske IS-fanger og deres børn sidder i lejrene al-Roj og al-Hol i det nordøstlige Syrien:

En socialiseringsopgave

Skulle børnene få mulighed for at komme hjem til Danmark, inden det er for sent, så venter der et stort arbejde med at hjælpe dem tilbage i det danske samfund.

- De har allerede lidt voldsom skade. Men det har vi faktisk stor erfaring med fra for eksempel børnesoldater, som vi er lykkedes med at resocialisere ind i det danske samfund. Det er vi faktisk rigtigt gode til, siger Kasper Fisker og fortsætter:

- Så det bliver ikke en nem opgave. Og det bliver ikke en anti-radikaliseringsopgave, men en socialiseringsopgave.

Der findes ingen præcise opgørelser over tilfangetagne statsborgere fra EU, der tilsluttede sig IS. Men ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn.

Ifølge FN's børnekonvention har børn særlige krav på beskyttelse.

Udenrigsministeren: Det er forældrenes ansvar

Sagen om de danske børn i de syriske fangelejre har skabt hed politisk debat i de senere år.

Flere af regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF, De Radikale samt Alternativet har krævet, at børnene bliver hentet hjem, og deres forældre retsforfulgt. De borgerlige partier mener derimod ikke, at børnene er Danmarks ansvar - og regeringen har da også indtil videre afvist at hente fremmedkrigerne og deres børn hjem.

Det har ikke været muligt at få svar på den kurdiske kritik fra udenrigsminister Jeppe Kofoed (S). I stedet henviser udenrigsministeriets presseafdeling til ministerens udtalelser på flere åbne samråd om sagen, det seneste i oktober i år.

Her sagde Jeppe Kofoed blandt andet, at de sager om fremmedkrigere, hvor der er børn involveret, ”gør ondt”, men børnene er ifølge ministeren i en situation, som deres forældre har skabt, og som deres forældre må tage ansvaret for.

- I mine og i regeringens øjne er fremmedkrigere uønskede i Danmark. De har vendt Danmark ryggen og har aktivt valgt at støtte Islamisk Stat og deres kamp mod alt, hvad Danmark er, og hvad Danmark står for, lød det blandt andet fra udenrigsministeren, som tilføjede:

- Fremmedkrigere skal ikke hjælpes til Danmark. De har truffet deres valg, og de skal ikke ved at skubbe børnene foran sig kunne tiltvinge sig adgang til Danmark eller til dansk støtte og omsorg til dem selv, siger han.

På samrådet sagde ministeren også, regeringen har taget PET's vurdering om den øgede terrortrussel til efterretning, men at det ikke ændrer på regeringens linje.

Ordfører: De kommer ikke tilbage

Samme holdning gentog den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, da han i går aftes var i Deadline.

- De her familiers fremtid er ikke i Danmark. Den er i Mellemøsten. Den beslutning har deres forældre desværre truffet for dem, sagde han.

Han erkendte også, at de mindreårige børn ikke er udgør en terrortrussel.

- Det er klart, ser man udelukkende på børnene, så vil det være rigtigt, men det gør vi ikke. Vi er nødt til også at se på familierne. Hvad følger der med af voksne? Hvad følger der med af risiko? Tager vi børnene hjem, risikerer vi også at tage forældrene med, siger han.

Men kan det ikke blive en større risiko, at lade dem blive dernede under de vilkår, ville Deadline-vært Bjarne Steensbeck vide.

- Jo, men det ligger bare som præmis for dit spørgsmål, at de så på et tidspunkt skal tilbage til Danmark. Og det skal de ikke, hvis det står til os. Altså de her familier kommer vi ikke til at tage tilbage til Danmark, sagde Rasmus Stoklund (S).

Du kan se meget mere om de danskere, der sidder i fangelejrene i Syrien i Horisont, som du kan finde her:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter