Ekspert vurderer blokade af britisk olietanker: Det er hævnaktion fra Iran

Konflikten mellem Iran og Vesten vil fortsætte, indtil der sidder en ny præsident i Det Hvide Hus, siger forsker.

Det var det britiske flådeskib HMS Montrose, der hjalp med at afværge en iransk blokade af en britisk olietanker. (Foto: - © Scanpix)

Iran har taget næste skridt i det, der ligner en endeløs udveksling af fjendtligheder mellem landet og Vesten.

Det vurderer seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Helle Malmvig, efter tre formodede iranske skibe torsdag forsøgte at standse et britisk olietankskib mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Ifølge hende er det en klar hævnaktion, efter Storbritannien og Gibraltar i sidste uge beslaglagde et iransk olietankskib i samme område.

- Iran har ønsket at signalere, at landet er parat til at besvare alle fjendtligheder, men samtidig vil man ikke eskalere konflikten, siger hun.

Derfor laver Iran en offensiv, der er "et nøk under" Storbritanniens, tilføjer hun.

Iran nægter at stå bag

Det var USA, der beordrede Storbritannien og Gibraltar til at beslaglægge en iransk olietankskib 4. juli. Det udtalte Spaniens fungerende udenrigsminister kort efter, at hændelsen fandt sted.

Britiske marinesoldater var i sidste uge med til at beslaglægge et iransk skib, som man mente transporterede olie til Syrien. (Foto: pool © Scanpix)

Den officielle begrundelse var, at det iranske olietankskib var i færd med at levere olie til Syrien, hvilket bryder med EU-sanktioner.

Et medlem af Irans regeringsråd kaldte beslaglæggelsen "pirateri" og lovede at tage til genmæle.

Alligevel benægter Iran i dag at stå bag forsøget på at blokere det britiske olietankskib. En klassisk taktik, der skal forvirre det internationale samfund, siger Helle Malmvig.

- På den ene side ved alle, at Iran står bag, men på den anden side benægter man det officielt.

Hævnaktion skader Irans sag

Iran har gennem længere tid været i konflikt med USA, efter præsident Donald Trump valgte at trække USA ud af en atomaftale med landet.

Aftalen lettede økonomiske sanktioner mod Iran til gengæld for, at Iran bremsede et igangværende atomprogram.

Efter USA trak sig, er Iran igen blevet hårdt ramt af handelssanktioner. Primært på salg af olie til resten af verden, hvilket koster landet store indtægter.

Iran har siden svaret igen ved at igangsætte en videreudvikling af sit atomprogram.

Donald Trumps regering forsøger med sanktionerne at presse Iran til at indgå en bedre aftale med USA, mens Iran forsøger at vise, at man ikke vil bukke under, siger Helle Malmvig.

Irans udenrigsminister Mohammad Javad Zarif mødtes i går med Emmanuel Bonne, som er Emmannuel Macrons diplomatiske rådgiver. I øjeblikket forsøger EU at redde de sidste stumper af atomaftalen, efter USA trak sig ud af den. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)

- Derfor er det mest sandsynlige scenarie, at vi i den kommende tid vil blive ved med at se angreb mellem Iran og vestlige lande i hele Mellemøsten, lige indtil der kommer en ny præsident i Det Hvide Hus.

Det bedste håb for at dæmpe urolighederne er indblanding fra det internationale samfund, siger hun og henviser til, at EU i øjeblikket arbejder for at genoprette atomaftalen mellem Iran og Vesten.

I denne uge har Frankrig sendt diplomater til Irans hovedstad, Teheran, for at forsøge at forhandle med landets ledelse.

- Derfor kommer denne iranske chikane af et britisk skib lidt uheldigt. Det gør det svært for Iran at samle opbakning til at få opblødt nogle af sanktionerne mod landet, siger Helle Malmvig.

Hun tilføjer, at det til gengæld kan give vind i sejlene til Trump-administrationens hårde linje mod landet.

- Lige nu prøver USA at overbevise resten af verden om, at Iran er den angribende part i konflikten, og det kan være, at de nu får held med det.

Konflikten på havet begyndte for alvor, da to olietankskibe i Hormuzstrædet blev angrebet i maj. Hormuszstrædet er en af verdens vigtigste olieruter, hvor en tredjedel af verdens olietransport sejler igennem.