Eksperter: Derfor siger Obama ikke undskyld i Hiroshima

USA's præsident Obama kommer ikke til at sige undskyld, når han i dag besøger Hiroshima i Japan. Det har stor betydning, hvilke ord politiske ledere bruger, når de taler om fortidens synder, siger eksperter.

Hiroshimas mindesmærke for atombomben, hvor Obama senere i dag vil holde en tale. (Foto: Kimimasa Mayama © Scanpix)

Når Obama senere i dag besøger Hiroshima som den første amerikanske præsident siden Anden Verdenskrig, har han på forhånd annonceret, at han ikke vil undskylde for den atombombe, amerikanerne sendte over byen i 1945.

I et interview til japansk tv i sidste uge gentog Obama beslutningen med begrundelsen, at ledere ofte må træffe svære og tunge beslutninger. Især hvis de leder et land, der er i krig.

Filosof og lektor ved Københavns Universitet Thomas Brudholm og professor i retsfilosofi ved RUC Jesper Ryberg har begge forsket i politikeres undskyldninger. Og dem er der en del af.

Der er blandt andet tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens undskyldning fra den 4. maj 2005 for, at Danmark under Anden Verdenskrig udleverede jøder til Nazityskland.

Der er også den britiske regerings undskyld og erstatning i 2013 til kenyanere, der var blevet lemlæstet og dræbt i britiske fangelejre i Kenya i 1950’erne. Og der er den canadiske premierminister Justin Trudeaus undskyldning til sikher, der ikke fik lov til at immigrere til Canada i 1916.

Ikke forkert beslutning

Hvis Obama sagde undskyld i Hiroshima, ville man godt kunne tolke det som om, at beslutningen om at smide atombomben var forkert, siger Thomas Brudholm. Og spørgsmålet er, om Obama vil anerkende det.

- Med en undskyldning ville han fortælle, at det ikke var noget, amerikanerne ville gøre igen, hvis de kom i de samme omstændigheder, siger han og tilføjer:

- Derfor kan det ikke undskyldes. Men man kan godt beklage overfor ofrene, at man blev bragt i den position, hvor det var en nødvendig beslutning.

Når politikere beklager

Et andet ord, der ofte bliver brugt i stedet for at sige undskyld, er netop "beklage".

- Det hænger sammen med, at man ikke vil tage skylden på sig. Med beklagelse tilkendegiver man bare, at man er ærgerlig over, at en fortrædelighed er fundet sted. Man kunne lige så godt have sagt: Det er ærgerligt og trist, at det er fundet sted, men jeg vil ikke tage skylden på mig eller på dem, jeg repræsenterer, siger Jesper Ryberg.

Når man siger undskyld, tager man normalt officielt skylden på sig, forklarer Thomas Brudholm. Og så forventer modparten handling.

- Hvis man undskylder, slår man fast, at det, der skete, ikke bare var en fejl, men et overgreb. Og efter en undskyldning kan modparten med rette stille nogle forventninger om en form for godtgørelse eller reparation. Så den, der undskylder, forsøger at genoprette den skade, man har forvoldt, siger han.

Han tilføjer, at man også kan dække sig helt ind, og både undskylde og beklage i samme sætning, som Anders Fogh Rasmussen gjorde i sin tale om jødiske flygtninge i Mindelunden i 2005.

Asien-korrespondent Philip Khokhar fortæller, at Japan er delt i spørgsmålet om USA's atombomber under Anden Verdenskrig:

Facebook
Twitter