Eksperter efter Cambridge Analytica-konkurs: Facebook har stadig et problem

Det underliggende problem om tilstrækkelig beskyttelse af brugernes data består, vurderer eksperter.

Facebookchef Mark Zuckerberg har endnu ikke gjort klart, hvordan det sociale medie vil undgå at blive kapret af for eksempel russiske "trolde", mener forskningschef i sociale medier, Jakob Linaa Jensen, ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Foto: Josh Edelson © Scanpix)

Det kan godt være, at Cambridge Analyticas metoder er kommet frem i lyset, og selskabet snart lukker.

Men den overordnede problematik om risikoen for misbrug af millioner af Facebook-brugeres personlige oplysninger består.

Faktisk er der kun blevet mindre indsigt i det sociale medies omgang med brugerinformation som følge af sagen.

Sådan lyder det fra to eksperter, efter at Cambridge Analytica i aftes offentliggjorde, at det snart indgiver konkursbegæring.

Ifølge det skandaleramte britiske selskab er kunderne stort set forsvundet, efter at konsulentvirksomheden kom i mediernes søgelys, blandt andet for uretmæssigt at tilegne sig 87 millioner Facebook-brugeres data, deriblandt op til 41.820 danskeres.

Facebook-chef Mark Zuckerberg har i kølvandet på afsløringerne bedyret, at Facebook strammer op på udenforståendes mulighed for at "høste" brugeroplysninger, ligesom han har bestilt en undersøgelse af, om andre aktører har brugt samme metoder som Cambridge Analytica.

Facebook analyserer også

Og det er slet ikke usandsynligt, at det er sket, siger Carsten Schürmann, som er professor ved IT Universitetet (ITU) i København. Og selv om det skulle vise sig, at Cambridge Analytica er alene, er brugerne stadig prisgivet Facebooks egen virksomhedsetik.

Han peger på, at Facebook kan analysere og anvende brugerdata på præcis samme måde som Cambridge Analytica, for eksempel for at påvirke brugerne politisk. Eneste garant for brugerne er selskabets løfte om at lade være.

- Cambridge stjal dataen fra Facebook og opbyggede en database med 80 millioner mennesker. I Facebooks database er der to milliarder mennesker, påpeger Carsten Schürmann.

Allerede nu kan virksomheder og eksempelvis politiske partier købe annonceplads hos udvalgte brugersegmenter, som Facebook finder til dem, sandsynligvis med algoritmer som minder om Cambridge Analyticas.

Lige nu er det en forudsætning, at for eksempel politiske annoncer skal være klart deklareret, men hvor går grænsen for, hvad der er politisk, spørger forskeren. Og hvad hvis Mark Zuckerberg og bestyrelsen i fremtiden ændrer politik?

- Spørgsmålet er, om vi stoler på dem eller ikke gør. Og det er lidt mærkeligt for os som samfund, at der er en aktør, som kan styre demokratiet og den offentlige mening. Vi er nødt til at overveje, om Facebook er for magtfuld, siger Carsten Schürmann.

Øget lukkethed fra Facebook

Paradoksalt nok kan Cambridge Analytica-sagen ende med, at offentligheden får et endnu dårligere indblik i Facebooks maskinrum end hidtil, lyder det fra forskningschef i sociale medier Jakob Linaa Jensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det har haft utilsigtede konsekvenser, for nu har de lukket adgangen til data for forskere, siger forskningschefen.

Cambridge Analyticas data om 87 millioner Facebook-brugere kom oprindeligt fra psykologen og dataforskeren Aleksandr Kogan, som var tilknyttet universitetet i Cambridge.

Han havde indhentet informationen via en personlighedstest-app på Facebook, hvor 270.000 testpersoner gav tilladelse til, at appen måtte videregive data om deres "venner".

Det var ifølge Facebooks regler tilladt til akademisk brug.

Men dataen måtte ikke sælges videre, hvilket Aleksandr Kogan alligevel gjorde til Cambridge Analytica. For at hindre lignende misbrug i fremtiden, begrænser Facebook nu forskernes udvidede adgang til den sociale tjeneste.

- Det handler ikke kun om, at vi forskere nu ikke længere kan trække data ud af Facebook. Det handler også om, at offentligheden nu ikke længere får det samme kendskab til, hvad der sker bag Facebooks lukkede mure, siger Jakob Linaa Jensen.

- Facebook er en meget stor magtfaktor i samfundet. Det er verdens største politiske offentlighed og betyder rigtig meget i mange menneskers hverdag. Det er et problem, hvis vi ikke kan få adgang til at forske i dataen, siger han.

Har de mistet kontrollen?

Jakob Linaa Jensen er bekymret for Facebooks udvikling, idet det sociale medies dataarkiv om brugerne er blevet så omfangsrigt.

- På trods af hvad Facebook siger, er der så mange sprækker. Jeg er af den holdning, at Facebook har skabt nogle algoritmer, som de ikke længere selv kan styre. Det er blevet så komplekst, at der måske ikke længere er nogen hos Facebook, som har kontrollen. Det kunne jeg godt have dem mistænkt for, selv om de ikke tør sige det, siger Jakob Linaa Jensen.

Selvom det nu er blevet sværere for selskaber som Cambridge Analytica at operere, har Facebook ifølge Jakob Linaa Jensen stadig ikke præsenteret en strategi for, hvordan firmaet vil undgå at blive kapret af for eksempel russiske hackere og 'trolde'.

De vurderes at have påvirket den seneste amerikanske valgkamp i 2016, og muligvis havde de også en finger med i spillet ved Brexit-afstemningen.

Samtidig er Facebook i sidste ende et privat selskab, som er sat i verden for at tjene penge.

- Vi kan ikke vide os sikre, fordi de her data kan blive lækket, og Facebook er et californisk firma, som fungerer på markedsvilkår. Det er ejet af aktionærer, som har interesse i at tjene penge. Den eneste måde, vi kan vide os sikre som forbrugere, er ved at lade være med at bruge sociale medier, siger Jakob Linaa Jensen.

Facebook
Twitter