Lørdag skulle to såkaldte "humanitære korridorer" have gjort det muligt for civile at forlade den ukrainske havneby Mariupol samt Volnovakha, der ligger længere inde i landet.

Fra klokken 10.00 dansk tid og fem timer frem ville russerne indstille beskydningen af byerne, så de civile kunne komme sikkert ud.

Men evakueringerne måtte afblæses, fordi Rusland angiveligt brød våbenhvilen. Sådan lød det fra viceborgmesteren i Mariupol, Serhiy Orlov, til BBC.

Fra russisk side meldte man dog, at våbenhvilens sammenbrud skyldtes, at russiske styrker kom under beskydning fra ukrainske 'nationalister', efter de havde gjort de humanitære korridorer klar.

Ekspert: Begge sider bruger medierne til propaganda

Men hvad der egentlig foregik i Mariupol lørdag morgen, er meget svært at sige noget skråsikkert om, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Det her er en krig, og der er to sider, der også bruger medierne i vildskab til at lave propaganda. Det kan sagtens være, at den ukrainske udlægning er korrekt, men begge sider har en interesse i at påvirke vores opfattelse af krigen.

Peter Viggo Jakobsen ser dog et ret klart motiv for ukrainerne til eventuelt at bryde våbenhvilen.

- Det siger sig selv, at hvis man er ukrainer og er en lille smule smart, så kunne man jo fristes til at skyde en smule på russerne, så de skyder igen og dermed får skabt en situation, hvor man kan sige det, som Ukraine siger lige præcis nu, siger Peter Viggo Jakobsen.

Omvendt har han svært ved at se, hvad russerne ville få ud af at bryde en våbenhvile og dermed få de humanitære korridorer til at bryde sammen.

- Strategisk set har russerne en interesse i at lade de civile komme ud. Og derfor har de ingen interesse i at skyde under en våbenhvile, medmindre der er nogen, der skyder på dem, siger Peter Viggo Jakobsen.

Russerne arbejder på image som utilregnelige

Anders Puck Nielsen er også lektor ved Forsvarsakademiet. Og selvom han altså deler arbejdsplads med Peter Viggo Jakobsen, så deler han ikke hans holdning til et muligt russisk motiv for at bryde våbenhvilen.

- Russerne arbejder bevidst på at have et image som nogle, der er brutale og utilregnelige.

- Fredag angreb de for eksempel et atomkraftværk, siger Anders Puck Nielsen med henvisning til, at et russisk angreb skabte en brand ved det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja.

Det kan nemlig give strategisk pote at fremstille sig som "nogle hårde hunde" over for modstanderen, siger Anders Puck Nielsen.

- De vil gerne skræmme, for det kan jo svække fjendens moral. Altså skræmme ukrainerne til at indgå en aftale på russiske vilkår eller skræmme dem til at overgive sig.

Vil russerne også gerne signalere overfor Europa, at de er utilregnelige?

- Ja, bestemt. De vil gerne have os til at tænke, "hvis de er så sindssyge, at de skyder på et atomkraftværk, hvad kan de så ikke finde på, hvis vi indfører et flyveforbud?"

Begge eksperter fra Forsvarsakademiet understreger, at de ingen konkrete efterretninger har om, hvem der brød våbenhvilen.

Røde Kors skulle have stået for evakueringen af de civile i de ukrainske byer. Her oplyser man, at man fortsætter dialogen med Rusland og Ukraine i håbet om at få skabt en sikker passage fra byerne - også for Røde Kors' medarbejdere.

- Vi skal have sikkerhedsgarantier fra alle parter, og vi er ikke sikre på, at de aftaler er på plads endnu, lød det fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, lørdag.

Planen var at evakuere 200.000 mennesker fra havnebyen Mariupol og 21.000 fra Volnovakha.