Det er tre år siden, at Islamisk Stat udråbte et kalifat på tværs af grænserne i Irak og Syrien.

Men med den irakiske hærs generobring af Mosul og med en igangværende offensiv ved Raqqa, synger kalifatet på sidste vers.

- Der er ingen tvivl om, at Islamisk Stat er en stærkt svækket organisation, siger Lars Cramer-Larsen, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Organisationen er ikke længere en stat, der kontrollerer territorium, men en rendyrket terrororganisation, der vil gøre alt, hvad den kan for at intimidere, skabe frygt og bruge terrorens væsen til at destabilisere i Irak, siger han.

Troen på kalifatet består

Nok er Islamisk Stat presset på territorium, men besættelsen af Raqqa og Mosul bliver alligevel set som en succeshistorie.

Det fortæller Tore Hamming, ph.d. i jihadisme og gæsteforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- De havde trods alt kontrol med Mosul i tre år. Det er nok til at kunne sige, at ’Vi havde et territorium, vi kontrollerede. Vi havde et kalifat. Og nu er hele verden imod os, og derfor er det egentlig okay at tabe byen igen. Det var for stor en mundfuld - selv for en islamisk stat’.

- Så selvfølgelig kommer de til at bestå som gruppe på et eller andet niveau. Og helt sikkert som ideologi, siger Tore Hamming.

Derfor lever drømmen om kalifatet også videre i bedste velgående blandt gruppens støtter.

- Islamisk Stat har vist, at selvom hele det internationale samfund strukturelt er imod dem, har IS formået at lave en stat i tre år, hvor de har haft fuldstændigt styr på administrationen og på de offentlige ydelser.

- De siger jo ikke, at det her er slutningen på det islamiske kalifat. Det er jo bare en dårlig periode. De kommer igen. De skal nok genopstå.

Tore Hamming følger diskussioner, som IS-støtter har i forskellige mere eller mindre lukkede grupper på sociale medier.

Her slår fortællingen om den velfungerende stat igennem, og der er mange, der tror på, at det er et rigtig godt liv, folk har haft i Mosul og Raqqa under gruppens kontrol.

- Mange af dem er ikke i Syrien eller Irak og har aldrig været der. De er fra rundt omkring i verden, og man kan se på de spørgsmål, der bliver stillet, og de svar, der bliver givet, at folk virkelig har en idé om, at den islamiske stat er et rigtig, rigtig dejligt samfund at leve i. Og det eneste rigtige samfund, der er på jorden nu om dage, siger Tore Hamming.

Vender blikket mod Vesten

Men opbakningen til trods har IS haft svært ved at holde stand og rekruttere nye medlemmer.

I kalifatets første år trak gruppen ellers tusindvis af krigere til sig fra udlandet, men den strøm er aftaget gevaldigt.

- Så længe de var på vej frem, var det rigtig nemt at rekruttere, men det seneste år til halvandet har det været rigtig vanskeligt, så det er ikke bare, fordi de har tabt Mosul og snart Raqqa. Det er fordi, de ikke har så meget at tilbyde de fremmedkrigere, der ville være interesserede i at komme, siger Tore Hamming.

I stedet for at lægge alle kræfter i at holde den fysiske stat i live, har Islamisk Stat i højere grad end tidligere vendt blikket mod at ramme mål i Vesten.

- Gruppen går stærkere ud med, at det giver mere mening at lave angreb i Vesten end at gøre det i regionen i Mellemøsten. Budskabet fra IS er, at udlændinge ikke skal rejse til Irak eller Syrien, men blive hjemme og lave angrebene der, fordi det har større effekt, siger Tore Hamming.

Freden skal vindes

Ifølge Lars Cramer-Larsen er det også med generobringen af Mosul, at landets premierminister for alvor kommer på prøve.

Haider al-Abadi blev indsat i august 2014 med netop det formål at skabe et politisk grundlag for at genopbygge de irakiske sikkerhedsstyrker, så Iraks hær kan besejre Islamisk Stat.

- Nu skal han vise, at han kan bruge de irakiske sikkerhedsstyrker, det irakiske forsvar og det irakiske politi til at skabe sikkerhed og udvikling for hele befolkningen, siger militæranalytikeren.