Eksperter: Konflikten om Catalonien spidser voldsomt til

Cataloniens beslutning om at holde folkeafstemning om selvstændighed er "stærkt ulovlig".

Regeringene i Barcelona og Madrid anerkender stort set ikke hinanden inden ny folkeafstemning om selvstændighed.

I ly af nattens mulm og mørke. Sådan fristes man til at beskrive de catalonske politikeres ageren.

Det gik nemlig meget stærkt, da selvstyreparlamentet i Barcelona i aftes hastebehandlede og vedtog en lov, der udskriver en folkeafstemning om uafhængighed for Catalonien 1. oktober.

- Der blev vedtaget en nødprocedure med hurtig behandling, og der blev kun givet to timer til oppositionen i parlamentet til at komme med ændringsforslag, fortæller lektor på CBS Carsten Humlebæk, der forsker i spanske samfundsforhold.

En ny afstemning om selvstændighed har ligget længe i støbeskeen, men de catalanske separatister, som har et snævert flertal i lokalparlamentet, har bevidst forhalet processen, forklarer Carsten Humlebæk:

- De har udskudt selve parlamentsbehandlingen af lovforslaget om at holde en folkeafstemning for at gøre det svært for modstanderne af agere imod lovforslaget.

72 medlemmer af Cataloniens selvstyreparlament stemte for lovforslaget om at holde en folkeafstemning, mens 11 undlod at stemme. Modstanderne af selvstændighed var udvandret, da afstemningen fandt sted. (Foto: lluis Gene © Scanpix)

Madrid: Diktatorisk

Den spanske centralregering i Madrid har reageret med vrede på folkeafstemningen. Vicepremierminister Soraya Sáenz de Santamaría siger ifølge BBC, at den catalanske selvstyreregering opfører sig mere som "diktatoriske regimer end et demokrati".

Lokalregeringens medlemmer har alle underskrevet loven, og de kan nu alle være sikre på at blive stævnet for den spanske forfatningsdomstol, hvor centralregeringen øjeblikkelig har rejst anklage om forfatningsbrud og magtmisbrug.

Forfatningsdomstolen ventes allerede i dag at erklære folkeafstemningen for ulovlig, fortæller Morten Heiberg, der professor i spanske samfundsforhold ved Københavns Universitet.

- Vi står i meget, meget svær konflikt, hvor regionalregeringen i Catalonien ønsker med vold og magt at gennemføre en folkeafstemning, selvom den er ulovlig, set udfra et spansk, forfatningsmæssigt synspunkt, siger han.

Tekst: Maya Nissen Grafik: Mie Hvidkjær

Stærkt ulovlig

Morten Heiberg siger, at den spanske forfatning ikke er til at misforstå, når den i artikel to taler om "statens uopløselige enhed".

- Det bliver understreget to gange, at Spanien ikke kan skilles ad, og det har selvfølgelig noget at gøre med den erfaring for separatisme, som der er i Spanien.

På den baggrund vurderer eksperten, at Cataloniens beslutning om at holde folkeafstemning er "stærkt ulovlig".

- Set udfra et fælles spansk, demokratisk synspunkt er det et anslag mod den forfatning, som alle spaniere stemte igennem i 70'erne, siger Morten Heiberg.

Kamp for selvstændighed

  • 1932: Catalonien opnår et vist selvstyre.

  • 1939: Selvstyret bliver rullet tilbage af diktatoren Francisco Franco.

  • 1970'erne: Efter Francos død får Catalonien igen gradvis mere selvstyre.

  • 2010: Den spanske forfatningsdomstol afgør, at der ikke er noget juridisk grundlag for, at Catalonien kan blive en selvstændig nation. I de følgende år er der flere gange demonstrationer for større selvstændighed med over 1 million deltagere.

  • 2013: 1,6 millioner cataloniere laver en menneskekæde på 480 kilometer fra Vallespier i Frankrig til Montsià i Spanien, for at markere ønsket om et uafhængigt Catalonien.

  • 2014: I november stemmer 81 procent af vælgerne ja til en uafhængig catalansk stat ved en ulovlig folkeafstemning. Valgdeltagelsen er på 42 procent.

  • 2015: Partier, der ønsker løsrivelse fra Spanien, får ved et valg absolut flertal i Cataloniens delstatsparlament.

Ligeglad med domstol

Problemet er bare, at regionalmagten i Catalonien tilsyneladende slet ikke anerkender forfatningsdomstolen længere.

- Den er ligeglad med, hvad den spanske forfatningsdomstol siger. Ifølge den catalanske regering befinder man sig allerede i et nyt stadie hinsides den fælles spanske orden, siger Morten Heiberg:

- Så vi er i en hårdknude.

Meningsmålinger viser, at der aktuelt ikke er flertal for selvstændighed i Catalonien. Men det betyder ikke, at den spanske regering kan læne sig tilbage og vente på, at separatister taber folkeafstemningen 1. oktober.

- Det tillader den spanske forfatning ikke. Man må ikke foretage handlinger, der går mod den spanske enhed. Så hvis regeringen på nogen måde skal opretholde den forfatningsmæssige orden, så kan man ikke tillade en sådan afstemning, siger Morten Heiberg.