Eksperter om ny våbenhvile i Ukraine: Har de mon lært noget fra sidst?

Rusland og Ukraine er tidligere blevet enige om våbenhviler, der ikke har holdt.

Putin, Hollande, Porosjenko og Merkel har indgået en aftale, der blandt andet betyder våbenhvile i Østukraine ved midnat natten mellem lørdag og søndag. (Foto: © Vasily Fedoseko, Scanpix)

Natten mellem lørdag og søndag skal Ukraine og de pro-russiske separatister lægge våbnene og stoppe kampene i det østlige Ukraine.

Det er resultatet af de fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine med Frankrig og Tyskland som mæglere, der er blevet ingået i Minsk i dag.

Men de selvsamme parter er tidligere blevet enige om våbenhviler, der ikke har holdt.

- Det helt store spørgsmål er, hvordan man får denne her våbenhvile til at fungere, siger Søren Riishøj, der er lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Der er jo ingen tvivl om, at forhandlerne i Minsk denne gang har gjort sig store anstrengelser for at indføre nogle klausuler og bestemmelser omkring kontrol med våbenhvilens gennemførsel, siger han.

Har de lært noget fra sidst?

Aftalens præcise ordlyd kendes ikke endnu, men både ukrainske Porosjenko, russiske Putin, franske Hollande og tyske Merkel bekræfter, at de er blevet enige om en våbenhvile.

- Det bliver spændende at se, hvordan aftalen er udformet, hvordan den aftalte våbenhvile kan overholdes, og om man har lært af de tidligere våbenhviler, der som bekendt ikke har holdt, siger Søren Riishøj.

- Det helt store problem er, hvad der kommer til at ske på slagmarken. Hvor lang er separatisternes enighed, når det gælder våbenhvilens indhold, og har Porosjenko kontrol over sit eget bagland og Ukraines hær, der består af 70 forskellige militærgrupperinger.

Også Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, frygter en gentagelse af situationen fra sidste år, hvor våbenhvilen blev brudt efter ganske kort tid.

- Det (vi ved om den nye aftale, red.) minder et langt stykke hen ad vejen om Minsk-protokollen fra september sidste år og indeholder i virkeligheden i ligeså høj grad en risiko for, at det egentlig ikke rigtig er nogen løsning for situationen, siger han.

Claus Mathiesen er derfor ikke optimistisk på vegne af den nye aftale, efter at sidste våbenhvile ikke reelt førte til nedlæggelse af de tunge våben.

- De ukrainske regeringsstyrker meddelte, at de havde gjort deres. Men ifølge ukrainske rapporter blev separatisterne ved med at angribe. Man havde den grundregel, at man kun anvendte våben for at svare igen på angreb. Men det endte jo ret hurtigt med, at man i virkeligheden havde nærmest full scale-kamphandlinger, siger han.

Dramatiske forhandlinger i 17. time

Der har været en del dramatik omkring forhandlingerne. Først på morgenen var der forlydender om et endeligt resultat, men bagefter fortsatte parterne med at diskutere. Porosjenko talte ifølge flere nyhedsbureauer om uacceptable betingelser fra russisk side.

Efter 17 timer nåede de endelig til enighed om en aftale, hvis præcise indhold vi stadig venter på at blive delagtiggjort i.

Men sikkert skulle det være, at den - udover en våbenhvile - indbefatter en etablering af en demilitariseret zone samt en plan for Donbass-områdets fremtidige status.