En fireårig dansk pige, der opholder sig i al-Roj-lejren i det nordlige Syrien, skal hurtigst muligt fjernes fra lejren for at modtage behandling. Derudover vil det være traumatiserende for pigen, hvis hun adskilles fra sin mor.

Det vurderer tre danske lægefaglige eksperter med ”indgående klinisk forskningsmæssige kendskab til forstyrrelser hos børn” i en udredning bestilt af Udenrigsministeriet, som DR Nyheder har læst.

Der har længe været en diskussion om, hvorvidt de omkring 35 danske statsborgere, der tidligere angiveligt har tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat og nu sidder i fangelejre i det nordlige Syrien, skal til Danmark. Men hidtil har de danske myndigheder fastholdt, at de ikke skal hjem.

Som DR Nyheder i december kunne fortælle, er den fireårige pige tidligere blevet diagnosticeret med posttraumatisk stresslidelse - også kendt som PTSD. Dette bekræftes af de lægefaglige eksperter i den seneste udredning:

- Vurderingen af diagnosen PTSD er korrekt. Den psykiske udvikling og helbred er alvorligt truet, og der er risiko for varige psykiske men.

Posttraumatisk stresslidelse - også kendt som PTSD - er en alvorlig psykisk lidelse, og pigen beskrives af de lægefaglige eksperter som ”konstant, stereotypt smilende uden øjenkontakt. Smilet er forceret. Hun optræder vagtsom på alt i rummet og holder konstant øje med sin mor.”

De tre eksperter, to overlæger og en professor i medicin slår ligeledes fast, at pigens dårlige tilstand ”forstærkes under kontinuerlig belastning og udsættelse for traumatiske oplevelser på hende eller den primære omsorgspersons (moderens, red.) liv.”

Eksperterne konkluderer, at der ikke findes specialiserede behandlingsmuligheder i al-Roj-lejren. Ved fortsat ophold under nuværende omstændigheder vil "pigen kunne udvikle permanente, psykiske forstyrrelser." Hun skal derfor placeres i et "ikke-traumatiserende miljø”, lyder det i udredningen.

En uge efter udredningen er foretaget, spørger Udenrigsministeriet, hvorvidt det er vigtigt, at pigen tilbydes behandling i Danmark og ikke adskilles fra moderen.

Hertil svarer de tre eksperter:

- Vi vurderer, at en adskillelse fra denne primære omsorgsperson, her moderen, vil indebære en yderligere traumatisering, fremgår det af eksperternes svar til Udenrigsministeriet, som DR Nyheder har læst.

Familiens advokat, Knud Foldschack, håber, at den seneste udvikling kan føre til en afslutning på sagen, og at pigen, moderen og hendes bror kan komme hjem.

- Der er tale om en fireårig pige, som er alvorligt syg, som skal have behandling i Danmark, og som skal hjem så hurtigt som muligt.

Knud Foldschack bekræfter, at han på baggrund af udredningen fra de lægefaglige eksperter har drøftet sagens videre procedure med Udenrigsministeriet.

- Nu må man forlade den politiske arena, omkring at de her mennesker har vendt Danmark ryggen, og så i stedet se på, hvilke rettigheder har pigen, og hvilke rettigheder der skal nu effektueres med hjemtagelse og behandling.

'Helvedes forgård'

Den fireårige pige er født i Syrien. Hendes mor, der er konvertit og dansk statsborger, rejste til krigszonen i 2014.

I 2014 var terrororganisationen Islamisk Stat på fremmarch og indtog store områder i Irak og Syrien, hvor de dræbte tusindvis af mennesker. Det var også på denne tid, at terrororganisationen delte videoer af halshugninger.

I august 2014 begyndte den internationale koalition at bombe IS, og da den sidste IS-bastion faldt, var tusindvis af udenlandske mænd, kvinder og børn taget til fange.

Den fireårige pige har oplevet krig, flugt og et otte måneder langt fængselsophold med sin mor og bror. I dag lever de i al-Roj-lejren i det nordøstlige hjørne af Syrien sammen med over 600 andre udenlandske familier, der rejste til IS-kalifatet, og som deres lande ikke ønsker at repatriere.

Lejren er indhegnet, og vagter skuer over teltene fra vagttårne.

- Vi har som FN en vis adgang til de her lejre og kan levere nødhjælp. Og det er den, mange overlever på. Vi gør, hvad vi kan, men folk lever under kummerlige forhold, og i øjeblikket er det frysende koldt. Så det er er klart, at børn mistrives dér, siger Jens Lærke, talsmand for FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA, i Geneve.

- Lejrene er helvedes forgård. Det er folk og børn, der er dybt traumatiserede, som har oplevet krig og flugt, og nu er de internerede i de her lejre, de fleste af dem for andet år i træk, fortsætter Jens Lærke.

Teltbyen strækker sig over et forblæst, goldt og i disse måneder koldt stykke jord. Modsat den større al-Hol-lejr må kvinderne i al-Roj ikke bære niqab eller på anden måde tildække deres ansigt. Et tiltag, de kurdiske fangevogtere indførte dels for at mindske kriminalitet og vold og trusler blandt kvinderne. Og dels i et forsøg på at ændre deres mentalitet.

Hver kvinde har sit eget telt, hvor de laver mad og sover på madrasser. Ifølge lejrledelsen er der skole for børnene og mulighed for at se en psykolog. Men mange af kvinderne nærer stor mistro til den kurdiske lejrledelse og derfor også til skolen og andre aktiviteter.

'Moren skal selvfølgeligt med hjem'

Den danske regering har flere gange understreget, at man ikke vil hente danske børn og deres mødre hjem fra de syriske fangelejre.

I to tilfælde er børn dog hentet til Danmark under hensyn til alvorlig helbredsrisiko og forældreløshed. Det ene barn var en 11 måneder gammel forældreløs baby og den anden en alvorligt såret 13-årig dreng.

- Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne, har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt til Ritzau.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har afvist at stille op til interview med DR Nyheder og vil ikke kommentere på personsager, men svarer skriftligt gennem ministeriets presseafdeling, at ministeriet kun i særlige tilfælde gennemfører "medicinsk evakuering" af børn, og at det vil kræve "eksplicit samtykke fra moderen til adskillelse fra barnet."

Men på et samråd i september 2019 sagde ministeren, at hvis der er "et helt særligt afhængighedsforhold mellem barnet og den pågældende forælder", kan forældre også hjemtages.

- Det kan efter omstændighederne være tilfældet i forhold til en mor, der har et spædbarn, der stadig ammes, for at give et eksempel. I en sag med et ældre barn vil der derimod næppe være et sådant afhængighedsforhold, sagde han videre.

Og i den seneste lægefaglig udredning, som DR Nyheder har set, fremgår det altså tilsyneladende, at pigen ikke bør adskilles fra sin moder. Udenrigsministeren har ikke efterfølgende ønsket at udtale sig om, hvordan man vil forholde sig til denne vurdering.

Ifølge PET’s Center for Terroranalyses seneste vurdering lyder det om de voksne danskere, som frivilligt valgte at rejse til Islamisk Stats terrorkalifat, at det fortsat vurderes, at de "kan udgøre en trussel mod Danmark."

Små børn udgør ifølge samme vurdering ikke en selvstændig trussel, men risikoen for radikalisering stiger med alderen og desto længere, de opholder sig i fangelejrene.

- Som PET skriver, så udgør børn ikke en trussel, medmindre de får lov til at sidde der længe. Så det, danske politikere er i gang med ved at lade børnene sidde i de her lejre, er at skabe en terrortrussel mod Danmark ved at fastholde dem i en form for radikaliseringsforløb, siger Tore Refslund Hamming, der er ph.d. i militant islamisme og non-resident fellow ved the International Centre for the Study of Radicalisation, King’s College.

Der findes ingen præcise opgørelser over tilfangetagne statsborgere fra EU, der tilsluttede sig IS. Men ifølge de seneste estimater opholder mellem 940 og 1.140 europæere sig i de syriske fængsler og fangelejre. Heraf er de fleste børn.

PET vurderer, at mindst 159 personer siden 2012 er rejst fra Danmark til Syrien og Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper. Halvdelen er vendt tilbage til Danmark eller et andet europæisk land. En tredjedel er omkommet.

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn.

Indtil videre er sammenlagt 975 børn blevet hjemtaget på verdensplan fra Syrien siden 2017. Nye tal fra organisationen Red Barnet viser, at antallet af børn, der er hjemvendt fra det nordøstlige Syrien, faldt til anslået 200 børn i 2020 fra 685 det foregående år.

Den fireårige piges, hendes mors og brors rigtige identiteter er redaktionen bekendt.