For anden gang har Iran henrettet en person, der har været en del af protesterne mod landets præstestyre. Det oplyser det iranske nyhedsbureau Mizan.

Majid Reza Rahnavard blev offentlig hængt for at gå i krig mod Gud, efter han stak to sikkerhedsvagter til døde, skriver Mizan.

Ifølge Iran Human Rights er 11 demonstranter dømt til døden i Iran, og Amnesty oplyser, er der 28 flere på anklagebænken, hvor myndighederne forfølger en dødsstraf.

De to menneskerettighedsorganisationer tror og frygter, at demonstranterne vil blive nægtet retfærdige retssager.

- Basale retsgarantier såsom valg af egen advokat, retten til at blive formodet uskyldig, til at forholde sig tavs og til ikke at inkriminere sig selv er sat ud af kraft, siger Amnestys chef for politik og dokumentation, Martin Lemberg-Pedersen.

- De nægtes simpelthen adgang til en retfærdig høring ved en selvstændig og upartisk domstol. Det er de retssager, vi har kunnet observere indtil videre, og som de 28 andre demonstranter ser ind i.

Direktøren i Iran Human Rights, Mahmood Amiry-Moghaddam, kalder dødsdommene for "udenretsligt drab på demonstranter".

Derfor er der langt fra tale om en fair rettergang for de dømte, lyder vurderingen fra lektor i persisk ved Københavns Universitet Claus Valling Pedersen.

- En anklaget har oftest ikke selv lov til at vælge en forsvarer, og ofte er der slet ikke en forsvarer til stede, således at der kun er en anklager, som ovenikøbet nogle gange er den samme som dommeren, så man kan ikke tale om en fair rettergang set med for eksempel danske øjne, sagde han efter den første henrettelse.

En usædvanlig hurtig proces skal presse demonstranter

Det iranske styre påstår, at Majid Reza Rahnavard, der er blevet henrettet i morges, har stukket to personer fra sikkerhedsstyrkerne ihjel.

Det er der dødsstraf for i Iran.

Den seneste opgørelse lavet af Ali Alfoneh, fellow ved tænketanken Arab Gulf States Institute in Washington, viser, at 67 personer fra de iranske sikkerhedsstyrker har mistet livet i forbindelse med protesterne.

Men selv hvis han slået to sikkerhedsstyrker ihjel, er det usædvanligt, at selve eksekveringen af dødsstraffen sker så hurtigt, vurderer Puk Damsgård, DR's mellemøstkorrespondent.

- Der er kun 23 dage mellem arrestation og hængning og under en måned mellem påstået gerning og hans henrettelse. Selv i det iranske retssystem skal der være mulighed for at appellere en dom i 20 dage efter.

Derfor ligner det, at retsprocessens tempo er sat op til lejligheden, og man kan ikke tale om en ordentlig retssag, vurderer Puk Damsgård.

- Retssystemet bliver brugt helt kynisk til at stoppe de landsdækkende protester mod styret. Demonstranter bliver henrettet i rekordfart for at afskrække den bevægelse, der er i gang i Iran nu. Det ligner ikke noget, der minder om en fair rettergang.

Politik-chef i Amnesty Martin Lemberg-Pedersen ser ligeledes retssagerne som et afskrækkelsesinstrumenter, regimet bruger til at sende et signal til demonstranter om ikke at protestere mod styret.

- Det får karakter af en mock trial, der ikke udviser helt basal beskyttelse af menneskerettigheder, siger han.

Torsdag blev 23-årige Mohsen Shekari som den første hængt.

På Twitter florerer en video, der angiveligt viser Mohsen Shekaris mor, der uventet modtager nyheden om, at hendes søn er blevet henrettet, mens familien stadig ventede på at appellere dødsdommen.

I videoen kan man på afstand se en kvinde, der bryder ud i et højlydt primalskrig, mens hun synker sammen og skjuler sit ansigt i hænderne.

Danske myndigheder: Vanskeligt at få adgang

Amnesty International har tidligere sendt en appel til alle vestlige lande med ambassader i Iran om at sende observatører til offentlige retssager, hvor de tiltalte kan risikere at blive dømt til døden.

- Det er vigtigt, at der er et tydeligt internationalt pres også ved at sende diplomatisk repræsentation ind til retssagerne, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Det gælder også den danske ambassade.

Udenrigsministeriet oplyser til DR, at den løbende er i dialog med andre lande om at overvære relevante retssager i Iran, men at det i praksis er svært at få lov at komme med ind bag murene.

- Det er generelt vanskeligt at få adgang til retssagerne. Selvom det fremgår, at retssagerne er offentlige, er det for eksempel svært at få information om, hvor og hvornår de finder sted.