Eksplosiv konflikt ulmer mellem Rusland og Ukraine

Begge parter opruster ved grænsen, og det er alvorligt, siger DR's Rusland-korrespondent.

En ukrainsk soldat klargør sit våben ved frontlinjen tæt på den separatist-kontrollerede by Donetsk. (Foto: SERHIY TAKHMAZOV © Scanpix)

Kampvogne og kamuflageklædte soldater er umiddelbart ikke et sjældent syn i det østlige Ukraine i disse dage.

Men der er flere på vej.

For både Rusland og Ukraine har rykket soldater og militært isenkram helt frem til grænseområdet, og det giver bekymringer om en eksplosiv konflikt mellem de to lande.

Men hvem, der er skyld i den nuværende situation, kommer helt an på, hvem man spørger.

Hos ukrainske, amerikanske og europæiske ledere er blikket vendt mod Rusland. Her har den russiske oprustning blandt andet fået USA til at bede landet om at forklare deres 'provokation' og anklage landet for at søge konflikten.

- Rusland har i et stykke tid forsøgt at intimidere og mobbe deres naboer, lød det eksempelvis fra en talsperson for den amerikanske regering i går, ifølge Reuters.

Men hvis man spørger Rusland, så er det den ukrainske oprustning, der bør give anledning til panderynker.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, kaldte på et pressemøde tidligere i dag reaktionen fra Vesten for 'frusterende' og anklagede landene for altid at tage Ukraines parti.

- Vores vestlige kolleger antager stadig, at det er nødvendigt at støtte det ukrainske lederskab. Det er selvom, de kommer med absolut uacceptable udmeldinger og handlinger, lyder meldingen fra Lavrov.

Syv-årig konflikt får liv igen

Konflikten mellem de to nabolande begyndte i 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen og aktivt støttede separatisterne i Donbas-regionen.

Siden har der været gentagne forsøg på at finde en politisk løsning på en strid, som har kostet mindst 14.000 mennesker livet. Den mest aktive fase var krigens første år, men der har også siden været lokale opblusninger.

Det har dog været en længere periode, hvor konflikten har været sat på pause. Men det kan den seneste udvikling lave helt om på, fortæller DR’s Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

- Der har været overvejende stille ved frontlinjen i næsten halvandet år. Den periode er nu i forandring. Det skyldes, at der også bliver skudt og med tungere kaliber over frontlinjen. Og igen ser vi dræbte soldater og civile, fortæller hun og uddyber:

- Vi ser parterne gøre sig klar til, at det blusser op. Og i konfliktsituationer kan det have en selvforstærkende effekt, hvis man ser den anden opruste. Det kan virke opildnende, fortæller Matilde Kimer.

Men selvom situationen er blevet mere anspændt, så er oprustningen ikke ensbetydende med, at krigen vil vende tilbage for fuldt blus, fortæller korrespondenten.

- Vi er ikke ved et point of no return endnu. Omvendt er det alvorligt, for hver gang vi ser en opblussen, så koster det flere menneskeliv, siger Matilde Kimer.

Et aktivt Nato kan føre til stedfortræderkrig

Der er en grund til, at man rundt omkring i verden følger nøje med i situationen.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, vil meget gerne have USA til at spille en større rolle og ønsker, at Ukraine bliver medlem af Nato. Det er det eneste, der kan stoppe krigen i Donbas, fortæller han til nyhedsbureauet Reuters.

Men aktiv deltagelse af vestlige lande vil betyde en alvorlig udvikling af krigen, forklarer Matilde Kimer.

- Det er et skræmmende perspektiv, som gælder, om du sidder i Kiev, Moskva eller en europæisk hovedstad. Her frygter man, at Østukraine bliver en stedfortræderkrig. Altså en krig, hvor andre parter kæmper, siger hun.

- Så handler det om mere end et stykke jord og bliver til en krig, hvor det er Rusland og en vestlig alliance, der bekriger hinanden.

Rettelse: Det fremgik tidligere i faktaboksen, at Sovjetunionen blev opløst i 1954. Det skyldes en manglende præcisering og årstal. Det er nu ændret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk