Der gik ikke mange dage, fra Rusland invaderede Ukraine, til Elon Musk trykkede på tænd-knappen for sit satellitbaserede internet, Starlink.

Ukraines minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, bad på Twitter (nu X, red.), Elon Musk om hjælp, og to dage senere ankom den første sending af Starlink-modtagere. Gratis.

Elon Musks internetstøtte til Ukraine har haft stor betydning for ukrainernes forsvar mod den russiske invasion. Men i den seneste uges tid er den karismatiske mangemilliardær kommet i modvind.

I en kommende biografi om Musk hævdes det nemlig, at han i september 2022 slukkede for Starlink-dækningen over Sortehavet for at forhindre et ukrainsk angreb på den russiske flåde, der lå for havn i Sevastopol på Krim.

På det sociale medie X, som Elon Musk også ejer, bekræfter han historien, men skriver, at der slet ikke var dækning i området. Han afviste derimod et ukrainske ønske om at tænde for dækningen.

- Hvis jeg var gået med til det, ville SpaceX have været direkte medskyldig i en stor krigshandling og en eskalering af konflikten, skriver Musk om sit rumfartsselskab, der driver Starlink.

Senator kræver undersøgelse

Elon Musks beslutning om ikke at aktivere Starlink på ukrainernes ønske åbner et større spørgsmål om rigmandens indflydelse på krigen i Ukraine.

I det amerikanske parlament, Kongressen, vil den demokratiske senator Elizabeth Warren nu have gennemgået sagens forløb og sikre, at Elon Musk, der ikke er folkevalgt, ikke kan føre amerikansk udenrigspolitik.

- Kongressen er nødt til at undersøge, hvad der er foregået her, og om vi har tilstrækkelige værktøjer til at sikre, at udenrigspolitikken føres af regeringen og ikke af en enkelt milliardær, siger Elizabeth Warren ifølge Bloomberg.

Også militært kan episoden få konsekvenser for Musk.

Selvom SpaceX, der står bag Starlink, godt nok ikke var under kontrakt med det amerikanske militær på daværende tidspunkt, vil det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til at se nærmere på ordlyden i fremtidige kontrakter med private virksomheder.

- Hvis vi har tænkt os at regne med kommerciel infrastruktur og kommercielle systemer til operationel brug, så skal vi forsikres om, at de også er tilgængelige. Det er vi nødt til. Ellers er det bare en bekvemmelighed eller en fredstidsøkonomi, men ikke noget, vi kan regne med i krig, siger USA's minister for flyvevåbnet, Frank Kendall, ifølge AP.

'Vi ligger, som vi har redt'

Episoden med Elon Musk og Starlink-forbindelsen er kun toppen af isbjerget.

Det mener Rebecca Adler-Nissen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og som sidder i regeringens ekspertgruppe for håndtering af tech-giganter.

Vi kommer til at se flere eksempler, og det udgør et problem for demokratierne i Vesten.

- Sagen tydeliggør, at nogle tech-giganter er blevet så store, at de har magt, som var de suveræne stater. De er blevet så store, at de kan have betydning for krigens udfald, siger Rebecca Adler-Nissen.

- Vi ligger, som vi har redt. Tech-giganterne har i vores del af verden fået lov at vokse sig så store uden nævneværdig regulering. Nu er man et sted, hvor det er langt sværere at kontrollere dem og indhegne deres enorme magt, siger hun.

Ifølge Rebecaa Adler-Nissen griber man grundlæggende udfordringen an på tre forskellige måder.

I Kina styrer man tech-giganterne og sikrer, at de lever op til socialistiske idealer. I USA regulerer virksomhederne i vid udstrækning sig selv, amerikanske lovgivere har primært brugt konkurrencelovgivning og truslen om at splitte virksomheder op, hvis de får monopolstatus.

Den tredje vej er den europæiske, hvor EU har klarere krav til beskyttelse af blandt andet privatlivets fred, den offentlige samtale og krav om fjernelse af ulovligt indhold.

Men man er stadig ved at finde ud af, hvordan man overhovedet fører effektivt tilsyn med det store tech-virksomheder.

- Om tyve år vil det være helt selvfølgeligt for os, at der er krav til tech-giganters og digitale platformes ansvar. Også indenfor spørgsmål om national sikkerhed. Men lige nu er det stadig nyt for os at tænke på tech-giganterne som virksomheder, der har ansvar for deres brugeres sikkerhed og sundhed og skal spille efter demokratiets spilleregler, siger Rebecca Adler-Nissen.

'Vi skal takke ham'

Blandt danske politikere rejser episoden med Starlink spørgsmålet, om de vestlige demokratier kan leve med, at kritisk infrastruktur som et satellitbaseret internet kun er i hænderne på en privat virksomhed.

- Når man opdager, at der er noget, som fungerer ligesom kritisk infrastruktur, og det kan få afgørende indflydelse på en konflikts udfald, så kan man jo overveje, om man ikke også burde have den kapacitet i et statsligt regi, siger Mads Fuglede, der er forsvarsordfører i Venstre.

- Måske skulle amerikanerne sammen med europæerne begynde at lave et lignende system, som ikke kræver, at man skal være gode venner med Elon Musk for at kunne forsvare Ukraine, siger han.

Hos et andet regeringsparti, Socialdemokratiet, mener man også, at adgangen til kritisk infrastruktur er et meget afgørende element at lade i hænderne på enkeltpersoner.

- I Socialdemokratiet mener vi, at det er problematisk, at én mand og én virksomhed har så stor betydning for, hvor godt Ukraine klarer sig på slagmarken i deres frihedskamp mod Rusland, skriver forsvarsordfører, Simon Kollerup, i et skriftligt svar til DR.

Anderledes positivt ser man på Elon Musk i Dansk Folkeparti.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen kan godt se, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt med en form for regulering, men han mener, at vi bør takke Musk for støtten til Ukraine.

- Vi skal bare være taknemmelige for, at Elon Musk er på vores side og ikke er en saudiarabisk slyngel eller en russisk slyngel, siger Alex Ahrendtsen.

- Uden Elon Musk og Starlink ville vestlige demokratier have været nødt til at lade ukrainerne bruge vores satellitter. Og så var vi blevet part i krigen, og vi havde haft en storkrig. Elon Musk forhindrer os faktisk i at have storkrigen med Rusland. Det skal vi takke ham for.