Elpriserne tordner op i hele Europa. Nu skal EU-landene se, om de kan afbøde lidt af smerten

Grønne elproducenter skal levere en del af overskuddet til medlemslandene, hvis EU's nye energipakke bliver vedtaget.

I dag skal EU-landenes energi- og klimaministre se, om de kan blive enige om en ny energipakke, der er blevet sammensat på rekordtid. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)

Der er vist ingen, der længere er i tvivl om, at vi befinder os i en alvorlig – og særdeles bekostelig – energikrise.

Priserne på el er eksploderet i den senere tid, ikke mindst som følge af krigen i Ukraine, og i hele Europa er politikerne under et enormt tidspres for at finde her-og-nu-løsninger, som kan hjælpe borgere og virksomheder igennem den vinter, der meget snart banker på døren.

Her til formiddag mødes EU-landenes energi- og klimaministre i Bruxelles for at se, om de kan nå til enighed om en række midlertidige krisetiltag, der ifølge Europa-Kommissionens udspil kan afbøde nogle af de værste konsekvenser af krisen.

Der er hårdt pres på for, at ministrene skal blive enige i dag. Men hvorfor skal de grønne elproducenter til at levere en del af overskuddet til statskasserne, og kommer forslagene overhovedet til at kunne mærkes på danskernes elregninger?

Få overblikket her:

Hvad skal energiministrene forhandle om i dag?

Der er kommet øget fokus på, hvornår man sætter vaskemaskinen i gang. (Foto: © VIBEKE TOFT, Ritzau Scanpix)

Der er tre specifikke forslag på bordet i Bruxelles, heriblandt at europæerne skal til at skrue endnu mere ned for deres elforbrug for på den måde at vriste sig fri fra russernes gaskløer.

Ifølge Europa-Kommissionen har Rusland helt bevidst skruet ned for gasleverancerne til Europa for på den måde at manipulere energipriserne op, og det er det redskab, man nu håber på at kunne ødelægge.

Det skal blandt andet ske ved, at alle medlemslandene forpligtiger sig på at reducere deres forbrug med mindst fem procent i de spidsbelastningstimer, hvor der er allerstørst rift om energien.

I vintermånederne er det som oftest mellem klokken 17 og 20, hvor der er ekstra meget run på kogepladerne, tørretumblerne og spillekonsollerne på børneværelserne. Her er det nemlig tit nødvendigt at tage den hundedyre gas i brug for at kunne følge med den store efterspørgsel, og det trækker prisen på al den strøm, der bliver solgt, med op.

Her kan du se, hvorfor din energi er blevet dyrere:

Hvad er ellers på bordet?

En del producenter af vindenergi kan se frem til at skulle levere en del af overskuddet til den danske statskasse. (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Ritzau Scanpix)

Europa-Kommissionen har også foreslået, at en række producenter af blandt andet vind-, sol- og atomenergi i de kommende måneder skal sende end del af deres overskud videre til medlemslandenes statskasser frem for at beholde dem selv.

Mange af disse producenter har nemlig lave produktionsomkostninger, og derved tjener de lige nu særdeles godt på de tårnhøje energipriser.

- I disse tider er det forkert at inkassere rekordstore overskud på grund af en krig og på ryggen af forbrugerne, lød det tidligere på måneden fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Det skal ske ved, at landene indfører et såkaldt indtægtsloft, som er en slags maksgrænse for, hvor meget disse elproducenter må tjene.

Står det til Europa-Kommissionen, må elproducenterne fremover kun tjene 1,34 kroner per kilowatt-time strøm, de sælger. Til sammenligning på lå den gennemsnitlige elpris i september på 5,5 kroner per kilowatt-time, viser tal fra Energistyrelsen.

Resten af overskuddet skal medlemslandene i stedet bruge på eksempelvis at hjælpe folk og virksomheder, som ikke længere kan betale elregningerne, eller til at sætte ekstra skub på den grønne omstilling.

For det tredje er det blevet foreslået at særbeskatte fossile energiproducenter som olie-, gas- og kulselskaber, der også tjener enorme summer på de høje energipriser, men som ikke vil blive ramt af indtægtsloftet.

Det bliver kaldt et "solidaritetsbidrag", og ifølge Europa-Kommissionens beregninger vil denne særbeskatning sammen med indtægtsloftet kunne indbringe mere end 1.000 milliarder kroner, som medlemslandene kan bruge på at afbøde de værste konsekvenser af krisen.

Hvad siger den danske regering til det?

Energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) bakker op om forslagene fra Europa-Kommissionen. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Fra dansk side er der opbakning til forslagene, for ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) er der ingen tvivl om, at "de ekstraordinære energipriser presser vores borgere og virksomheder hårdt."

Der er dog fortsat en række ubekendte. Ikke mindst når det kommer til, hvor mange penge den danske statskasse rent faktisk vil få ud af indtægtsloftet og solidaritetsbidraget. Det ved man nemlig ikke endnu, da det blandt andet afhænger af, hvor høj elprisen er på et givent tidspunkt.

Ifølge Klima- og Energiministeriet er det kun omkring en tredjedel af de danske elproducenter, der rent faktisk vil blive omfattet af loftet, og som derved skal betale ekstra til statskassen. De andre har eksempelvis indgået fastprisaftaler med kunderne eller mellemmænd til en noget lavere elpris, og derfor nyder de ikke nødvendigvis godt af de høje priser.

Derudover er spørgsmålet også, hvad de ekstra milliarder skal bruges på. Europa-Kommissionen lægger i sit udspil op til, at de eksempelvis kan sendes direkte videre til borgerne og de virksomheder, som kæmper med at betale elregningerne.

Men det er et politisk spørgsmål, som christiansborgpolitikerne først skal tage stilling til, hvis der bliver indgået en aftale i dag.

Sådan kan du selv skære ned for energiforbruget:

Ved siden af det har forslaget mødt hård kritik fra både den danske industri og erhvervslivet, som blandt andet frygter, at indtægtsloftet på længere sigt kan hæmme investeringslysten i den grønne omstilling.

Det er nemlig i høj grad producenter af vedvarende energi, som bliver omfattet af indtægtsloftet, men det har både Europa-Kommissionen og den danske regering afvist.

Her er holdningen, at 1,34 kroner per kilowatt-time strøm fortsat er en god forretning, som nok skal holde gang i de grønne investeringer.

Hvad de siger de andre EU-lande til forslaget – og hvad med prisloftet på gas?

Energikommissær Kadri Simson står i spidsen for dagens forhandlinger. (Foto: © YVES HERMAN, Ritzau Scanpix)

Mange medlemslande er glade for forslaget, og forventningen er, at energiministrene vil blive enige om den ekstraordinære energipakke i dag. Hvis det sker, kan tiltagene træde i kraft per 1. december i år.

Men der er også et flertal af medlemslandene, heriblandt Italien, Polen, Belgien og Letland, som ikke mener, at det her er nok. De vil have, at der også bliver indført et prisloft på al gas for på den måde at tøjle de historisk høje energipriser, som også er med til at presse den høje inflation yderligere op.

De er nervøse for konsekvenserne, hvis ikke der meget snart kommer et fælles loft for, hvor meget medlemslandene maksimalt vil betale for gassen. Det var eksempelvis udsigten til højere brændstofpriser, der for fire år siden fik hundredtusindvis af franskmænd til at gå på gaden iklædt gule veste og protestere. Det er der ingen politikere, der ønsker, skal gentage sig.

Europa-Kommissionen er klar over, at der skal gøres noget ved de høje gaspriser, men her er frygten, at et prisloft på al gas vil skræmme eksempelvis Norge, Algeriet, USA og Aserbajdsjan, der leverer store mængder gas til Europa, væk. Det vil kunne gå ud over vores forsyningssikkerhed, lyder argumentet.

Mange medlemslande er som erstatning for den russiske gas begyndt at købe flydende LNG-gas, der kan transporteres på containerskibe, fra blandt andet Qatar, Algeriet og Nigeria. Her ses en LNG-terminal i Grækenland. (Foto: © ORESTIS PANAGIOTOU, Ritzau Scanpix)

Kommissionen har til gengæld luftet ideen om at indføre et loft over prisen på russisk gas samt på den gas, der bliver brugt på at producere el. Derudover vil den sætte sig ned med de andre lande, der leverer gas til Europa, og høre, om de kan forhandle sig frem til lavere priser.

Spørgsmålet er, om det er nok. Og målet er også fortsat, at europæerne skal skrue ned for deres gasforbrug og udfase den russiske gas inden 2027. Men det er uvist, om det sker, hvis forbrugerne ikke længere kan mærke det synderligt på pengepungen.

Den svære diskussion skal ministrene også tage på dagens møde, men der skal ikke træffes nogle beslutninger. Sikkert er det dog, at presset for flere løsninger på de høje energipriser ikke aftager lige foreløbigt.

For der er heller intet, der tyder på, at elpriserne bliver normale igen lige foreløbig.