En af Danmarks største modtagere af bistand vil af med udenlandsk hjælp

Etiopiens premierminister er træt af udenlandsk indblanding i landets politik, og selvom landet hvert år modtager milliarder i hjælp, så mener han, at det er bedre at klare sig uden fødevarehjælp.

- Jeg er naturligvis chokeret, udtaler udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om kursen fra premierminister Abiy Ahmed. (Foto: Eduardo Soteras © Ritzau Scanpix)

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, har længe været på kollisionskurs med det internationale samfund på grund af konflikten i Tigray-provinsen.

Her kæmper regeringsstyrker mod en tigrinsk oprørshær.

Abiy Ahmed nægter at forhandle med tigrinske politikere og oprørshæren. Samtidig med at han har forsøgt at nedkæmpe dem militært, så har han ført verbale slagsmål med især FN, EU og USA. For nylig blev syv højtstående FN-folk smidt ud af landet, fordi Abiy ikke ville høre deres kritik.

Under et besøg på en gård i en anden del af Etiopien går premierministeren nu et skridt videre, rapporterer den statsejede tv-station, ETV.

Her forlyder det, at Abiy vil have Etiopen til at stoppe med at modtage fødevarehjælp udefra for at undgå det diplomatiske pres, der følger med.

- Hvis vi stopper det, så vil mange af vores problemer være løst, siger han ifølge BBC.

Konflikten i Etiopien startede i Tigray, men har bredt sig. (© DR Nyheder)

Meldingen kommer, selvom 400.000 mennesker ifølge FN er ved at dø af sult i den nordlige del af landet, hvor Etiopiens centrale regering det seneste år har været i konflikt med tigrinske oprørere.

Kampene mellem den tigrinske oprørshær eller terrorister, som regeringen betegner dem, har skabt ulidelige forhold for befolkningen, flere millioner er drevet på flugt, og hundredetusinde risikerer at dø af sult.

Det internationale samfund har i månedsvis presset hårdt på for at få adgang, men de fleste lastbiler med nødhjælp bliver bremset.

FN siger, der er behov for, at 100 lastbiler kommer ind i regionen hver eneste dag, men siden midten af juli er det i alt kun lykkedes 897 lastbiler at nå frem med hjælp. Organisationen har udråbt den humanitære krise i Etiopien som den værste, siden 250.000 mennesker døde af sult i nabolandet Somalia tilbage i 2011.

Blandt de største modtagere af dansk hjælp

Etiopien er en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand, og Danmark har sammen med en række andre lande forsøgt at få Etiopiens premierminister til at forhandle sig til fred, og samtidig sikre, at den nødlidende befolkning kan få hjælp.

For udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har det i lang tid været vigtigt at lægge maksimalt pres på Etiopien uden at lukke nogle døre, og han kalder dagens udmelding bekymrende.

- Vi har skærpet vores tone hele vejen igennem. Jeg er utroligt utålmodig i den her sammenhæng. Alle advarselslamper blinker. Det er jo netop derfor, der ikke skal lukkes en dør, der risikerer at gøre det sværere at komme igennem med nødhjælpen, når dørene kan stå åbne, også for dialog, siger han og fortsætter:

- Samtidig ved vi jo, hvad vi mener løsningen er, nemlig en fredelig løsning. Så det er et stort dilemma, lyder det fra den danske minister.

Fremstår i et nyt lys

Danmarks samarbejde tog for alvor fart, da Abiy Ahmed blev indsat som premierminister. I 2018 så det meget lovende ud. Abiy Ahmed blev udråbt som en af kontinentets store politiske håb, og kort tid efter fik han Nobels fredspris for blandt andet at skabe fred med nabolandet Eritrea.

Men nu fremstår Abiy som en ubøjelig krigsherre, der så sent som i dag har sendt bomber ind over hovedbyen i Tigray, Mekelle.

- Jeg er naturligvis chokeret og bestyrtet over, at det, vi havde en lid til, havde en vis stabilitet over sig, viste sig ikke at have det, siger Flemming Møller Mortensen.

Ministeren passer på den diplomatiske tone, når han skal placere et ansvar for konflikten. Han er endnu ikke parat til at lukke døren til Etiopien.

- Det her er menneskeskabt og det er mennesker, der skal finde løsningerne, og det er politisk, og som jeg ser det, er der mange parter, men det er klart, at den etiopiske regering er en nøglespiller her.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der modtog Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar:

Danmark har et udviklingsprogram på 1,1 milliarder kroner for perioden 2018-2022, men på grund af konflikterne vil ministeren ikke endnu sige noget om, hvordan fremtidens bistand bliver.

- Lige nu er det den humanitære indsats omkring direkte nødhjælp, der er et stort behov for. Hvordan vi kommer til at arbejde mere langsigtet fremover, det er svært at afgøre lige nu.

Vigtigt med lokalt ejerskab

Lars Engberg-Pedersen, der forsker i internationalt udviklingssamarbejde på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), fortæller, at succes i udviklingssamarbejde kræver et stort lokalt ejerskab, ellers er det umuligt.

Han hæfter sig ved, at Abiy i dagens udmelding alene taler om fødevarehjælp, ikke om al udviklingsstøtte, men at det er meget vanskeligt at få skabt langsigtet udvikling, hvis dem det handler om, ikke er med på ideen.

- På grund af de konflikter, der er i landet, er det i forvejen svært at gennemføre langsigtet udviklingsarbejde, men det vil få meget omfattende konsekvenser for befolkningen, hvis man trækker sig. FN taler om den største humanitære krise i ti år, siger han.

FacebookTwitter