En af sociologiens kæmper er død: Bauman, de svages fortaler

Zygmunt Bauman, manden bag begrebet flydende modernitet, er død. Han blev 91 år.

Bauman gik ind for borgerløn, fordi det ville kunne engagere folk mere i samfundet. (Foto: Eloy Alonso © Scanpix)

En af verdens store sociologer, den polskfødte Zygmunt Bauman er død. Han blev 91 år gammel.

Bauman døde ifølge nyhedsbureauet AP i sit hjem i Leeds, hvor han har boet siden 1971.

Det var efter en karriere i det polske militær, at den jødiskfødte mand begyndte at læse sociologi og senere underviste i faget på universitetet i Warszawa. Efter at han mistede sit undervisningsjob under en anti-jødisk kampagne i 1968, fik han job i Israel, hvor han underviste til 1971, hvorefter familien valgte at bosætte sig i Leeds.

Her underviste han på universitetet indtil sin pension i 1990, hvor han dog fortsatte med at skrive – og ifølge AP blev det efterfølgende til næsten en bogudgivelse om året.

- Han skrev en masse bøger om det moderne samfund, og hvordan det ændrede sig i forhold til spørgsmål om identitet, politik, moral, fællesskab, frihed, kærlighed og andre emner, fortæller Poul Poder, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Det var Poul Poder, der introducerede Baumans teorier i Danmark tilbage i 1992, og som har talt med Bauman ved flere lejligheder.

Holocaust kunne ske pga. det moderne samfund

Blandt Baumans mest berømte værker er bogen ”Modernitet og holocaust” fra 1989. Heri beskriver Bauman, hvordan det moderne holocaust modsat tidligere tiders folkedrab kunne sige noget om det moderne samfunds muligheder for at udføre et folkedrab stille og roligt og systematisk.

- Holocaust var ikke civilisationens lavpunkt - for det skete med teknologiens og videnskabens medvirken. Med holocaust gled vi ikke ned i barbari – det handler om det moderne samfund, og hvordan man med bureaukrati kunne ordne sådan nogle ting som Endlösung (jødeudryddelsen, red.), uden at det var følsomt engageret, siger Poul Poder og fastslår, at det moderne samfund ikke nødvendigvis igen vil udvikle et nyt nazistisk holocaust, men det er muligt på grund af samfundets organisering.

Bauman var desuden meget optaget af, hvordan det moderne samfund kunne blive et mere solidarisk samfund, og hvordan den teknologiske og vidensmæssige udvikling har betydet, at flere og flere mennesker er blevet overflødige – og derfor blev Bauman ifølge Poul Poder også kendt som ”de svages sociolog”.

I starten af industrialiseringen og det moderne samfund tænkte vi på folk, der stod udenfor, som en arbejdskraftreserve.

Sådan er det ikke i dag, hvor folk – det Bauman kaldte ”de nye fattige” – er blevet overflødige og nogle, som samfundet ikke bekymrer sig om. Derfor advokerede Bauman også for borgerløn til alle, så alle folk havde ret og adgang til en basal indkomst. Dermed ville mange undgå den stigmatisering, de ellers kan være udsat for, når folk skal kontrolleres og søge job hele tiden.

Ville give borgerløn

- Han var en kritisk orienteret sociolog, der så på, hvordan vi kan gøre samfundet bedre med politisk frihed og solidaritet. Hvordan vi mennesker alle kan være med til at bestemme vilkårene i vores samfund, så vi ikke kun interesserer os for vores forbrugsfrihed – altså om man vil have den ene eller den anden udestue. Vi skal have et samfund med mere indflydelse. Og ved at give borgerløn vil alle folk få mere o verskud til at engagere sig i fællesskabet og dermed revitalisere demokratiet. Med borgerløn ville man kunne trække sig ud af arbejdsræset og engagere sig i lokalmiljøet eller få overskud til at engagere sig i fælles politiske problemer som bæredygtighed eller lignende, siger Poul Poder.

På trods af drømme om borgerløn, og at folk ikke skulle stå udenfor, vil det være forkert at kalde Bauman en socialistisk eller kommunistisk sociolog. Han gik ifølge Poul Poder ind for den individuelle frihed og kollektive tryghed.

Ikke mindst på grund af Baumans egen opvækst som kommunist i et kommunistisk Polen, hvor han så hvordan ideologien virkede i praksis.

- Han blev kritisk over for kommunismens projekt og så det som en stor frihed at komme til England i 1971, hvor der var varer på alle hylderne, siger Poul Poder.

En anden af Baumans kendte teorier beskæftiger sig med "den flydende modernitet”, som handler om, at vores nuværende samfund gør vores liv ”episodiske”.

Handler om at have et spændende liv

- Livet i dag er meget omskifteligt, mente Bauman. Hvis unge mennesker tager en uddannelse, fordi der er jobgaranti, når de er færdige om fem år, er der måske slet ikke job alligevel, når de er færdige. Det er svært for mange at have en langtidsorientering, siger Poul Poder og uddyber.

- Det handler om at leve et spændende liv og at afprøve grænser. For vores bedsteforældre handlede det om pligt, uanset hvilket arbejde man havde. Men i dag idealiserer vi de spændende ting og personer - som direktøren, der siger jobbet op og tager jorden rundt. Vi lever i et forbrugssamfund, hvor der en oplevelses-etik. I dag handler det om at have et spændende liv. Det er det skifte, som Bauman så, siger Poul Poder.

Zygmunt Bauman modtog flere æresbevisninger, herunder Amalfi Prisen for sociologi i 1992, Theodor W. Adorno-prisen i 1998 samt Prince of Asturias Award in 2010. Desuden opkaldte universitetet i Leeds et helt institut efter ham.

- Han var en af de store sociologer, der har været optaget af, hvordan samfundet kan være mere frit og mere solidarisk. Det handlede om, hvordan vi realiserer det moderne samfunds potentiale i forhold til lighed og retfærdighed. Han lavede sine analyser med værdimæssige spørgsmål for øje og var optaget af det, siger Poul Poder, der også fortæller, at Bauman var en særdeles gemytlig mand, der var energisk, venlig og humoristisk.

Sociale medier er en erstatning for virkeligheden

Bauman var aktiv til det sidste og rejste gerne rundt i verden for at holde foredrag og give interviews. Han skrev desuden ofte artikler og udgav et hav af bøger og kommentarer i aviser og tidsskrifter.

Sidste år gav han flere interview, blandt andet til den spanske avis El Pais i januar, om hvordan sociale medier blot er en sølle erstatning for virkeligheden.

- Sociale medier skaber en erstatning. Du føler dig nok i kontrol, når du er på sociale medier. Du kan tilføje venner, hvis du vil - og du kan slette venner, hvis du vil. Du er i kontrol over de mennesker, som du er i kontakt med. Folk føler, at de får det bedre her, fordi ensomhed og opgivelse er den store frygt i vores individualistiske tidsalder. Men det er så nemt at tilføje eller fjerne venner på internettet, at folk undlader at lære de virkelige sociale færdigheder, som du har brug for, når du går på gaden eller er på arbejde, hvor der er masser af mennesker, som du har brug for at indgå i rigtige relationer med.