En frossen konflikt blusser op: Over 80 dræbt i kampe om omstridt bjergregion

Ingen løsning i sigte på konflikten om Nagorno-Karabakh, som har varet siden 1988.

Etnisk armenske soldater ved en af deres artelleripositioner nær byen Martuni i Nagorno-Karabakh. (Foto: STAFF © Scanpix)

En årtier gammel konflikt er blusset op i på kanten af Sydøsteuropa, nærmere bestemt mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Siden søndag har der været kampe mellem de to landes militær i den omstridte region Nagorno-Karabakh i det sydvestlige bjerglandskab i Aserbajdsjan, som siden 1994 har været kontrolleret af etniske armenere.

Her til formiddag oplyser Armeniens forsvarsministerium, at en civil bus står i flammer i den armenske by Vardenis, efter at den er blevet ramt af luftskyts fra Aserbajdsjans militær.

Ifølge Aserbajdsjans myndigheder blev 26 af landets soldater dræbt i kampene i går. Sammen med søndagens tab er mere end 80 soldater blevet dræbt, skriver BBC.

En lokal mand viser et stykke efterladt ammunition, efter byen Martuni i går blev udsat for morterangreb. (Foto: ARMENIAN FOREIGN MINISTRY © Scanpix)

Myndighederne oplyser samtidig, at to civile blev dræbt i går. I søndags blev fem personer fra den samme familie dræbt. Armeniens myndigheder oplyser til det russiske statsmedie, at 200 armenere er blevet såret i kampene.

Begge lande beskylder hinanden for, at striden er blusset op i lys lue og har sendt flere soldater og militært udstyr til regionen.

Situationen bliver ikke bedre af, at Aserbajdsjan bliver støttet militært af Tyrkiet, mens Rusland, der både har militærbaser i Armenien og også støtter Aserbajdsjan, kalder på en våbenhvile.

Opfordring til våbenhvile overhørt

Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er rent faktisk en selvstændig småstat med egen præsident, valuta og eget flag, støttet af Armenien.

Konflikten i regionen startede i slutningen af 1980'erne op til Sovjetunionens fald.

Her stemte de etnisk armenske indbyggere i Nagorno-Karabakh for at blive en del af Armenien, hvilket udløste en krig, der først blev sat en stopper for ved våbenhvilen i 1994. Siden har der været adskillige forsøg på at forhandle en reel fredsaftale på plads, alle uden held.

Til historien hører, at Armenien er primært kristen, mens Aserbajdsjan er primært muslimsk.

Flere lande har interesser i konflikten i Nagorno-Karabakh, og både EU, Tyrkiet og Rusland har i weekenden opfordret til våbenhvile, men det er en opfordring, der indtil videre er faldet for døve øren.

Også USA har udtrykt bekymring over den eskalerende konflikt.

Da krigen rasede i 1990’erne, blev titusinder dræbt og millioner jaget på flugt. Senest blussede konflikten op i 2016, hvor mindst 200 mistede livet i sammenstød.

Konflikten over Nagorno-Karabakh er det, man ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel, kalder en frossen konflikt.

- Det er et lidt dumt udtryk, fordi det handler om rigtige mennesker. Om folk, der bliver skudt og morterer, der bliver sendt hen over grænsen.

- Men det er en konflikt, der ligger i dvale og så nogle gange blusser op, som den gør nu, gerne når der sker noget militært. Der sker jo desværre ikke så meget politisk i forhold til at finde en løsning på konflikten, siger han.

Ikke en stedfortræderkrig

Selvom de to parter er støttet militært af henholdsvis Tyrkiet og Rusland, kan man ikke på nuværende tidspunkt kalde konflikten i Nagorno-Karabakh for en stedfortræderkrig, fortæller Flemming Splidsboel.

- Det er klart, at der er meget klare forbindelser på begge sider til en lidt større donor, som kan træde ind og støtte og måske endda føle sig tvunget til at gå ind og levere nogle mere avancerede våbensystemer, hvis det eskalerer.

- Men indtil videre er det primært de tre velkendte aktører, altså Aserbajdsjan på den ene side og Nagorno-Karabakh og Armenien på den anden side, der endnu en gang er kommet i kamp med hinanden, siger han.

Billeder viser ifølge Aserbajdsjans forsvarsministerium missiler affyret under en militær aktion nær grænsen til Nagorno-Karabah i går. (Foto: AZERBAIJAN DEFENCE MINISTRY/HAND © Scanpix)

Ifølge Flemming Splidsboel er der ikke umiddelbart nogen permanent løsning på konflikten over Nagorno-Karabakh i sigte. Men skal man se sig om efter en midlertidig og umiddelbar løsning, så kan blikket rettes mod Rusland – eller USA.

- I Moskva har man telefonnumrene på alle de forskellige parter og kan endda ringe til den tyrkiske præsident og sige noget. Men amerikanerne kan jo også kaste sig ind i det.

- Og hvis de først gør det og ringer til den tyrkiske præsident, måske endda til den russiske præsident og til nogle af de lokale parter, så kan det også gøre en forskel, vurderer Flemming Splidsboel.

Facebook
Twitter