En græsk tragedie med positiv afslutning: 'Grækenland er ude af krisen'

Men grækerne mærker konsekvenserne af en hård økonomisk politik.

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, og hans regering hyldes af EU for at føre landet ud af krisen. Men det er ikke slut endnu, påpeger eksperter. (Foto: COSTAS BALTAS © Scanpix)

End ikke Oraklet i Delfi kunne have forudset, at den næsten 10 år lange græske gældskrise skulle få en positiv udgang.

Men nu er den slut. Det er udgangsreplikken fra et møde mellem Eurozonens finansministre, hvor afslutningen på den økonomiske redningsplan for Grækenland er blevet drøftet.

20. august udløber Grækenlands sidste låneprogram, og det har lagt pres på de 19 eurolande for at tilbyde landet en afsluttende aftale. Efter et maratonmøde i Luxembourg er eurolandene tidligt fredag morgen nået til enighed om at give Grækenland gældssanering samt en stor udbetaling.

Aftalen betyder, at Grækenland kan udsætte tilbagebetalingen af landets milliardgæld i 10 år, hvilket skal give landet et finansielt pusterum. Samtidig får Grækenland en økonomisk indsprøjtning på 15 milliarder Euro.

- Den græske krise ender her til aften (i aftes, red.), siger Pierre Moscovici, der er kommissær for økonomi i EU-Kommissionen.

- Vi er endelig kommet til vejs ende, hvilket har taget lang tid og har været svært. Det er et historisk øjeblik, siger Moscovici ifølge AFP.

Grækenland har sammenlagt lånt 325 milliarder Euro - altså cirka 2,5 billioner eller 2.421 milliarder kroner - det svarer til en gæld på 180 procent af landets samlede BNP.

Hvordan?

Men hvad er det, Grækenland har gjort for at komme ud af krisen, og hvorfor skulle der ikke én, ikke to, men tre kæmpe EU-hjælpepakker til for, at der igen kom gang i økonomien?

Ulrik Bie, der er uafhængig økonom, forklarer:

- Det har været en lang og bumlet vej. EU har med store hjælpepakker forsøgt at hjælpe grækerne, men har samtidigt krævet, at de også gjorde noget selv: Private investorer har taget store tab på statsobligationer, man har accepteret en nedskrivning af pensionen og pensionsalderen og en forhøjelse af skatten, siger Bie.

Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, siger, at Grækenland har formået at leve op til de krav, der er blevet stillet til gengæld for den økonomiske støtte.

- Vi bliver nødt til at anerkende, at Grækenland har gjort det rigtig godt - de har opfyldt deres forpligtelser, siger Le Maire til AP.

Ulrik Bie, der selv har taget økonomiske tab på de græske statsobligationer, uddyber:

- Omstændighederne af hjælpepakken fra 2015 har grækerne håndhævet. De har ikke bare nået målsætningen, de har ”overperformet.” Nu kommer landet endeligt ud af EU-hjælpeprogrammet og overgår til et form for overvågningsprogram.

'De skal stadig stramme ballerne'

Den græske regering har med premierminister Alexis Tsipras i spidsen, siden 2015 kæmpet med at reformere et samfund med stort bureaukrati og større finansielle monopoler. Men regeringen har også skulle overbevise grækerne blandt andet om at forhøje pensionsalderen, der for nogle arbejdsgrupper var så lav som 43 år.

Reformerne og de gentagne nedskæringer har skabt protester i befolkningen, hvor mange i forvejen var presset af landets dårlige økonomi og høje arbejdsløshed.

Så det er gode nyheder for Grækenland og den græske befolkning, at landet kan se en lige vej ud af krisen. Det sagde den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, i går:

- Jeg mener, det er et historisk øjeblik - selvom det selvfølgelig ikke betyder, at der ikke er mere arbejde, der skal gøres - men det er der i alle lande i Eurozonen. Denne regering vil ikke glemme, hvad grækerne har været igennem de seneste otte år, sagde Tsakalotos til AFP.

Men spørger man pensioneret lektor i fra Københavns Universitet med speciale i Grækenland, Tom T. Kristensen, så slutter krisen ikke her - slet ikke for befolkningen:

- Det har været en meget hård periode, man skal helt tilbage til 2. Verdenskrig for at se noget lignende. I går var der en undersøgelse, der viste, at grækerne ligger i bunden i EU, når det gælder fattigdom, siger Kristensen og fortsætter:

- Udsigterne til bedre vilkår ser ikke gode ud - grækerne har med rette et meget pessimistisk fremtidssyn. Se skal stadig stramme balderne - for der kommer flere justeringer og nedskæringer - ligesom hele uddannelsesområdet halter efter europæiske standarder.

Den græske arbejdsløshed er på 20 procent, og det kan ses i tilslutningen til Tsipras og hans reformpolitik, der i de seneste meningsmålinger, som Tom Kristensen har set, falder med 20 procent fra valgresultatet i 2015.

Facebook
Twitter