En halv million er døde med coronavirus på verdensplan - men endnu flere vil dø af afledte effekter

Verden har rundet en trist milepæl. Men pandemien vil føre til andre alvorlige sundhedskriser, siger ekspert.

En sundhedsarbejder holder pause udenfor hospital i Brooklyn i New York. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Over ti millioner smittede. Over 500.000 døde. Sådan er de dystre coronatal på verdensplan.

Men hvad tallene ikke viser, er, hvor mange der vil dø eller lide unødigt af andre sundhedskriser i kølvandet på Covid-19.

Og det er ikke et ubetydeligt tal. Johns Hopkins University anslår, at flere end 1,2 millioner børn under fem år risikerer at miste livet.

Den bekymring deler professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

Han er især bekymret for lande i

Latinamerika
, dele af Asien og Afrika.

- For et halvt år siden ville jeg have fortalt, at det er gået rigtig godt med at nå sundhedsmålene i flere lande i Afrika. Gennemsnitslevealderen stiger, og børnedødeligheden falder. Men jeg er bange for, at det her kan bombe sundhedssystemer flere år tilbage, og så taber vi enorme succeser, siger han.

Syge tør ikke søge lægehjælp

Han peger blandt andet på, at vaccinationsprogrammer bliver presset, og der bliver ikke delt kondomer ud, hvilket ellers har været effektivt i kampen mod hiv og

aids
.

Nogle steder tør

sundhedspersonalet
ikke møde op på arbejde, fordi de ikke har tilstrækkelig adgang til masker, handsker, sprit og sæbe. Og befolkningen vil heller ikke søge lægehjælp, når de ser, hvor mange der bliver smittet med Covid-19 på sundhedscentrene.

- Det har vi set før med

ebola
. Folk dør ikke af den
epidemi
, der er i fokus, men fordi man ikke tør eller kan behandle
malaria
, sår, diabetes og meget andet. Derfor er man hårdt ramt, siger Flemming Konradsen.

Frivillige venter på få en indsprøjtning af en mulig vaccine mod coronavirus som led i et klinisk forsøg i Soweto i Sydafrika. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

- En gravid kvinde tænker måske, at så vil hun hellere føde hjemme. Og så er der større risiko for, at hun eller barnet dør under fødslen.

Unicef
har peget på, at flere børn er døde af mæslinger efter ebolaudbrud i det vestlige Afrika og advarer om, at det kan ske igen, hvis ikke der bliver investeret i sundhedsprogrammer.

Flest smittede i USA

Ser man på den nuværende coronakrise på verdensplan, er der store geografiske forskelle.

Af de ti millioner smittede er de 2,5 millioner registreret i USA, mens den øvrige top ti over smittetilfælde udgøres af Brasilien, Rusland, Indien, Storbritannien, Peru, Chile, Spanien, Italien og Iran.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University i USA, der dagligt samler coronatal fra myndigheder verden over.

Tallene er dog usikre, da der er stor forskel på, hvordan de forskellige lande registrerer coronatilfælde og -

dødsfald
. Nogle lande kan have politiske grunde til at tilbageholde data, mens andre lande har så pressede
sundhedsvæsner
, at man ikke kan teste nok til at give retvisende tal.

- USA burde ikke være i denne situation

Det er især fattige og mellemindkomstlande med svagere sundhedssystemer, der stadig kæmper en ulige kamp med sygdommen.

Her er der ikke råd til støttepakker, som vi har haft herhjemme, så mange danskere ikke har skullet bekymre sig om deres jobsituation og økonomi.

- Er man daglejer i Indien, har man ikke råd til at blive hjemme, og man har måske heller ikke boligforhold, hvor man kan gå i isolation, hvis man bliver syg, siger Flemming Konradsen.

Folk venter i lange bilkøer ved Dodger Stadium i Los Angeles for at blive testet for coronavirus. USA er det land i verden med flest døde og smittede i coronapandemien. (Foto: MARIO TAMA © Scanpix)

Men også velstillede lande kæmper. 125.000 af den halve million

dødsfald
er registreret i USA. Det er over dobbelt så mange som i Brasilien, der ligger på den triste andenplads.

- Det er ubegribeligt, at USA har placeret sig i den situation. Man har dygtige mennesker, stærke institutioner og kapital. De burde ikke være i den her situation, siger Flemming Konradsen.

Han understreger dog, at det ikke kun ser sort ud i verden. Vender vi blikket hjemad, er der god grund til optimisme.

- Der er en masser af lyspunkter, når vi kigger ud over Europa, også i vores eget land. Det er

imponerende
, at man med så kraftig en genåbning er lykkedes med at holde smittetrykket meget lavt, siger Flemming Konradsen.

Det ved lægerne nu om Covid-19

  • Patienter risikerer blodpropper - og blodfortyndende medicin kan hjælpe.

  • Det kan have positive effekter at lægge patienter på maven for at mindske presset på lungerne og reducere behovet for mekanisk hjælp til at trække vejret.

  • Udover åndedrætsorganerne kan coronavirus angribe mange andre organer - heriblandt hjertet, leveren, nyrerne og hjernen.

  • Den mest lovende medicin i forbindelse med behandling er indtil videre det bredspektrede antivirale middel remdesivir. Men også dexamethason, et steroid mod infektion, og plasma fra donorer med antistoffer har vist gode resultater.

  • Videndeling mellem sundhedsfaglige på tværs af kloden har enorm betydning for en effektiv Covid-19-behandling.

  • De store ubesvarede spørgsmål:

  • Hvor hurtigt vil behandlingerne blive tilgængelige i hele verden - især remdesivir?

  • Hvor lang tid tager det for Covid-19-patienter at komme sig over sygdommen?

  • Hvad er de langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser af sygdommen?

Kilde: Reuters

Facebook
Twitter