'En højst usædvanlig situation': Sveriges statsminister taber mistillidsafstemning

Socialdemokraternes Stefan Löfven har nu en uge til at beslutte, om han skal træde tilbage eller udskrive valg.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, i Rigsdagen i dag. (Foto: CLAUDIO BRESCIANI © Ritzau Scanpix)

Et flertal i den svenske Rigsdag har i dag erklæret deres mistillid til landets statsminister, Socialdemokraternes Stefan Löfven.

Det sker ved en afstemning i det svenske parlament for kort tid siden.

Her stemte 181 ud af Rigsdagens 349 medlemmer ja til et forslag fra partiet Sverigedemokraterne om en mistilidserklæring mod statsministeren og hans regering.

- Det er på den ene side forventet, situationen og meldingerne taget i betragtning, på den anden side er det historisk i svensk politisk kontekst. Det er aldrig nogensinde sket, at en statsminister er faldet ved en mistillidsafstemning i Rigsdagen på den her måde, siger DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Det er en højst usædvanlig situation, der også viser, hvor dysfunktionelt samarbejdet og samarbejdsmiljøet er. Der findes ikke et politisk nogenlunde harmonisk flertal i Rigsdagen, tilføjer hun.

Tre borgerlige oppositionspartier og Venstrepartiet, der minder om Danmarks Enhedslisten, havde på forhånd meldt ud, at de ville støtte forslaget.

Löfven: Sverige skal have en regering så hurtigt som muligt

Löfven vil nu bruge i hvert fald dele af den uges betænkningstid, som er tilladt, inden han skal give besked til Rigsdagens formand om, hvad han vil gøre.

Det fortalte han på et pressemøde tidligere i dag.

- Regeringen har en uge til at finde ud af, hvilken vej jeg skal skal tage. Uanset kommer mit parti og jeg til at skuldre det ansvar, det er at lede landet. Mit fokus har og kommer altid til at være at gøre det bedste for Sverige.

- Vi skal tale sammen, prøve forskellige veje og sikre, at landet så snart som muligt kan få en regering, lød det fra statsministeren.

Socialdemokratiets Stefan Löfven under dagens pressemøde. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

To valgmuligheder

Kort fortalt har han to valgmuligheder: Udskrive valg eller træde tilbage som statsminister og bede formanden om at forsøge at finde en ny statsministerkandidat.

I det første scenarie bliver regeringen siddende og kan fungere som hidtil indtil valget, som skal afholdes om senest tre måneder.

I det andet scenarie vil regeringen også blive siddende – inklusiv Löfven – indtil der er fundet en afløser, men de skal kun holde ”butikken kørende” og kan altså ikke tage politiske beslutninger eller indføre nye politiske tiltag.

I så fald vil regeringen fungere som en overgangsregering og Löfven som en såkaldt forretningsstatsminister.

Partilederrunde kan være det lange strå

Et nyvalg - eller ekstravalg, som det hedder i Sverige - kan være risikabelt for Löfven, og det vil gå stik imod Stefan Löfvens og ikke mindst Socialdemokraternes natur, siger Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

- Socialdemokraterne har regeret det her land næsten udelukkende siden Anden Verdenskrig. Det er ikke forkert at kalde de svenske Socialdemokrater for et magtparti. Det er et parti som føler, at hvis de ikke har magten, så er der et eller andet galt. Det er simpelthen grundlæggende forkert, naturstridigt og skal hurtigst muligt udbedres.

De socialdemokratiske ambitioner kommer også tydeligt til udtryk i den Januaraftale, som danner grundlaget for det nuværende regeringssamarbejde, siger hun.

- Den aftale viser, dels hvor dygtigt en forhandler Stefan Löfven er, men også hvor langt han er villig til at gå for at sidde på magten. Det er ikke kun Venstrepartiet, der har slugt kameler i den her aftale, det har Socialdemokraterne også. Prisen for den magt, han har, har været høj for de socialdemokratiske vælgere.

Kan trække det længste strå

Derfor er det mest sandsynlige udfald af den ugelange betænkningstid også, at Löfven vælger at tage sagen til formanden for Rigsdagen, Andreas Norlén, vurderer Anna Gaarslev.

- Sådan som Rigsdagen er sammensat nu, vil han sandsynligvis stadig trække det længste strå, fordi alternativet til en socialdemokratisk statsminister ville være endnu værre for Venstrepartiet. Sådan var det i går, sådan er det i dag, og sådan vil det også være i morgen, siger hun.

Rigsdagens formand har understreget, at han denne gang ikke ønsker en langtrukken proces på flere måneder, som det var tilfældet efter valget i 2018. Her måtte svenskerne vente fra valgdagen i september til godt ind i januar, før de havde en ny regering.

- Han har i hvert fald lavet en klar forventningsafstemning om, at han er klar til at forsøge at fikse det her, men at det bliver hurtigt, siger Anna Gaarslev.

Sidste gang det svenske parlament skulle danne regering tog det 131 dage. Den tur gider Rigsdagens formand, Andreas Norlén, ikke igen. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

Hvad har udløst mistillidsafstemningen?

Det er en politisk strid om fastsættelse af de svenske huslejepriser, der i torsdags udløste dagens mistillidsafstemning mod den demokratiske statsminister.

Emnet er nemlig blevet taget op til diskussion af regeringen, som har søsat en undersøgelse af mulighederne for markedsleje ved nybyggeri af lejeboliger - altså om der skal være et loft over lejen, eller om markedet selv skal regulere prisen.

Tilhængere mener, at markedsleje kan hjælpe med at udbedre den store mangel på lejeboliger i Sverige, mens kritikere frygter, at tiltaget kan føre til, at lejelejligheder ikke længere vil være til at betale for almindelige svenskere.

Blandt kritikerne er Venstrepartiet, der helt fra starten af har meldt ud, at de ikke vil have indført markedsleje. Det har betydning, fordi partiet efter valget i 2018 gav Löfvens regering de helt afgørende 28 mandater, der skulle til for at danne regering.

Venstrepartiets leder, Nooshi Dadgostar, på talerstolen i den svenske rigsdag. (Foto: 10090 Claudio Bresciani/TT © Ritzau Scanpix)

Grunden til at emnet overhovedet er kommet til debat, skal også findes ved valget i 2018.

I den såkaldte Januaraftale, som er den regeringsaftale, der blev indgået mellem de vidt forskellige partier, der endte med at pege på Löfven som statsminister, står der nemlig, at huslejepriserne skal behandles.

Den socialdemokratiske regering forsøgte sammen med regeringspartneren Centerpartiet at imødekomme Venstrepartiets ønsker ved at foreslå at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne.

Men det forslag afviste Venstrepartiet, som ønsker, at diskussionen om huslejepriserne helt skal fjernes fra Januaraftalen.

Venstrepartiet: Vi er åbne

Stefan Löfven kritiserede efter dagens afstemning Venstrepartiet og de tre borgerlige oppositionspartier for ikke at have en plan for, hvad det er for en regering, der skal overtage for den, de netop har væltet.

Men en ting er sikkert, lyder det efterfølgende fra Venstrepartiets leder, Nooshi Dadgostar. Partiet kommer ikke til at støtte en højrenationalistisk regering. Derfor opfordrer hun også Stefan Löfven om at åbne op for nye samtaler om huslejespørgsmålet:

- Det er en helt ny situation, hvor alle parter må tage et stort ansvar for at løse situationen, sådan at Sverige kan blive regeret. Venstrepartiet er åbne for samtaler, diskussioner og forhandlinger, lyder det ifølge SVT fra partilederen.