En iransk raket er eksploderet: Har Trump delt muligt spionfoto?

Et billede af en brændende raketaffyringsrampe i Iran går verden rundt.

Dette billede er blevet gjort tilgængelig for pressen af Satellite image ©2019 Maxar Technologies den 30. august. Billedet viser, at det brænder på en raket-affyringsbase i Iran. (Foto: handout © Scanpix)

Et foto, som den amerikanske præsident Donald Trump har delt på Twitter, viser angiveligt et raketaffyringscenter i det nordlige Iran, hvorfra en opsendelse af en satellit torsdag gik helt galt.

På billedet ses kommentarer skrevet i små talebobler, der peger på beskadigede køretøjer og affyringsrampen.

Trump skriver i tweetet, at USA ikke var indblandet i den "katastrofale ulykke under de afsluttende forberedelser til opsendelse" af en satellit. Trump nævner også navnet på det sted i Iran, hvor hændelsen fandt sted.

- Jeg ønsker Iran alt det bedste og held og lykke med at finde ud af, hvad der skete, skriver Trump videre.

En amerikansk spionsatellit?

Andre satellitbilleder af stedet viser rigtigt nok, at der er brand, men slet ikke med de samme detaljer, som præsidentens billede. Patrick Eddington, der tidligere har analyseret satellitbilleder for efterretningstjenesten CIA, vurderer overfor Reuters, at der er tale om et foto fra en amerikansk spionsatellit.

Og den slags billeder er ikke tiltænkt hverken offentligheden i USA eller andre steder, understreger han.

- Hvis præsidenten har tweetet et billede, der er stemplet som fortroligt, så er det uden tvivl en nyhed, som vil glæde vores modstandere, siger Patrick Eddington, som nu har en forskerstilling hos tænketanken Cato Institute.

Billedet, som præsidenten har delt, skulle ifølge det amerikanske forsvarsministerium have været vedlagt en efterretningsbriefing, som Trump fik fredag. Det fortæller tv-stationen CNBC.

'Temmeligt vanvittigt'

DR Nyheder har bedt forsvarsekspert og lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, vurdere, hvad der er op og ned i sagen:

- Det er ikke mærkeligt, hvis Iran tester raketter og affyringsramper. Og det er i grunden heller ikke mærkeligt, at USA har billeder af det. Amerikanerne har droner (og satellitter, red.), der overvåger dele af landet. Men det lyder vildt, at Trump skulle have delt de efterretninger, men så igen er det ikke første gang, han har gjort noget vildt, siger han.

Peter Viggo Jakobsen understreger, at USA og dets allierede har store udfordringer med iranerne for eksempel omkring situationen i Hormuz-strædet, hvor en amerikansk drone blev skudt ned, og to olietankere blev angrebet.

Den manglende atomaftale

USA har tidligere advaret Iran mod affyring af raketter. Amerikanerne er nervøse for, at teknologien, som kan bringe satellitter i kredsløb, også kan gøre Iran i stand til at udvikle ballistiske missiler, som kan bære atomsprænghoveder.

Donald Trump har også været arg modstander af atomaftalen mellem iranerne og en række vestlige stormagter. En aftale, som USA udtrådte af, umiddelbart efter Trump var blevet taget i ed som præsident.

Så på den baggrund er det ikke så underligt, at Trump får efterretninger om iranske missilaffyringer. Men det er om ikke andet usædvanligt, at han deler disse efterretninger på Twitter. Selv siger præsidenten om fotoet, som alverdens medier nu taler om:

- Vi havde et foto. Jeg sendte det ud, og det er jeg fuldstændig i min ret til at gøre, siger han foran Det Hvide Hus ifølge Reuters.

Styret i Teheran har afvist en amerikansk påstand om, at satellitprogrammet er et dække for udvikling af ballistiske missiler.

Atomaftalen med Iran

  • Atomaftalen med Iran blev indgået i sommeren 2015 med USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig, samt EU og Tyskland.

  • Formålet med aftalen var at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe. På daværende tidspunkt var landet blot to til tre måneder fra at have et fuldt udviklet atomvåben.

  • Følger Iran atom-aftalen i 10 år, vil det ifølge forskere tage dem 12 måneder at bygge en atombombe.

  • Aftalen betød, at Iran skulle afvikle sit atomprogram i bytte for, at omverdenen løftede de omfattende sanktioner, der var mod landet.

  • Som følge af aftalen skulle Iran blandt andet reducere antallet af aktive centrifuger, der kan berige uran, fra 19.000 til 6.104.

  • Iran skulle også reducere sine lagre af beriget uran fra 10.000 kilo til 300 kilo.

  • Iran forpligtede sig samtidig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg, herunder også militære atomanlæg, med 24 dages varsel.

  • Et anlæg blev som følge af aftalen omlagt til et forskningscenter.

  • Aftalen lagde også restriktioner på salg af atomteknologi med fredelige formål til Iran frem mod 2025, ligesom også våbenembargoen mod Iran skulle opretholdes i fem år frem.