'En mulig trussel mod den tyske forfatning': Tysklands største oppositionsparti mistænkt for at være højreekstremistisk

AfD er under officiel mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

Den ene af to formænd for Alternative für Deutschlands parlamentariske gruppe, Alexander Gauland, under en pressekonference i Berlin onsdag, efter partiet officielt blev mistænkt for at være højreekstremistisk. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Søger man ind i politiet i Tyskland, eller vil man gerne være lærer, kan man fremover risikere at blive afvist – hvis man samtidig er medlem af det tyske højrefløjsparti Alternative für Deutschland (AfD).

Det er blot en af de tungtvejende konsekvenser af, at den tyske indlandsefterretningstjeneste, Bundesverfassungsschutz, i denne uge har givet AfD status som ”Verdachtsfall”. Det vil sige, at partiet er kommet under officiel mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

Og det betyder, at det bliver svært at blive ansat i en tjenestemandsfunktion – for eksempel hos ordensmagten eller på en skole – fordi man i den forbindelse skal skrive under på, at man vil forsvare den tyske forfatning.

Efterretningstjenestens beslutning betyder også, at alle politikere i AfD principielt må overvåges og aflyttes. Og at det bliver tilladt at indsætte undercoveragenter i partiet.

Seks delstatsvalg venter forude

Det er en dramatisk udvikling for AfD, der er Tysklands tredjestørste parti – og største oppositionsparti i det tyske parlament, Forbundsdagen.

For ligesom landets øvrige partier er AfD på vej ind i et stort valgår. Forude venter hele seks deltatsvalg og det helt store valg til Forbundsdagen i september. AfD vil i sagens natur gerne sikre sin position i parlamentet i Berlin og ude i delstaterne. Men det kan blive svært, hvis tyskeres tilknytning til partiet kan give dem problemer og ligefrem ødelægge jobperspektiver.

Ifølge efterretningstjenesten er der god grund til at slå alarm i forhold til højrefløjspartiet, der i sin spæde begyndelse profilerede sig som eurokritisk, sidenhen blev stærkt indvandringskritisk – og som nu forsøger sig som talerør for de tyskere, der er utilfredse med Merkel-regeringens corona-politik.

Åndelige brandstiftere

Dele af AfD har i en længere periode været under mistanke for at rumme højreekstremistisk tankegods.

Det gælder blandt andre partiets afdelinger i fire østtyske delstater og ungdomsorganisationen ”Junge Alternative”. Og sidste år valgte efterretningstjenesten at kategorisere en magtfuld sammenslutning af medlemmer på partiets yderfløj – kendt som ”Der Flügel” (”Fløjen”) - som ”påvist ekstremistisk.”

Kort efter besluttede AfD at opløse Fløjen, der blev ledet af de kontroversielle frontfigurer Andreas Kalbitz og Björn Höcke.

Andreas Kalbitz taler under et af AfD's valgmøder i Cottbus i Tyskland i august 2019, dengang han stadig var medlem af partiet. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Scanpix)

Efterretningschef Thomas Haldenwang har betegnet begge som ”højreekstremister” og ”åndelige brandstiftere.” Kalbitz blev senere udelukket af partiet, fordi han i sin fortid har været tilknyttet nynazistiske grupperinger – en kendsgerning han har forsøgt at dække over.

Men ifølge den tyske efterretningstjeneste var opløsningen af den højreekstremistiske yderfløj blot spil for galleriet. Frontfigurerne fortsætter deres arbejde. Meget peger på, at de stadig trækker i trådene i AfD og endda har haft held med at udvide deres magt i partiet. Og det er en af hovedårsagerne til, at man nu opgraderer AfD til ”Verdachtsfall”.

1.000 sider lang rapport sår tvivl

I de seneste to år har efterretningstjenesten kategoriseret AfD som såkaldt ”Prüffall”, hvilket vil sige, at man ud fra offentligt tilgængelige kilder har efterprøvet, om der findes tankegods og strømninger i partiet, der går i retning af højreekstremisme.

Resultatet er en 1.000 sider lang rapport, der sår tvivl, om AfD står inde for demokratiets spilleregler.

Rapporten beskriver blandt andet udtalelser fra partiets frontfigurer på sociale medier, i det offentlige rum og i taler.

Efterretningschef Haldenwang har for eksempel peget på, at AfD flirter med tanken om en revolutionær magtovertagelse – blandt andet når et førende partimedlem udtaler, at hvis det ikke lykkes AfD at opnå sine politiske mål, så er det ”på med stålhjelmen”.

Tjenesten ser også kritisk på udtalelser, der relativerer Hitlers forbrydelser – som når AfDs gruppeformand Alexander Gauland kalder nazitiden ”en fugleklat på tysk historie”.

Rapporten dokumenterer også en lang række offentlige møder mellem AfD-politikere og højreekstremistiske netværk og personer. Og den fastslår, at visse partimedlemmer er blevet radikaliseret i forbindelse med det seneste års demonstrationer mod regeringens corona-politik.

- Der er flere holdepunkter, som taler for en politik, der retter sig mod vores frie demokratiske principper, har Thomas Haldenwang sagt.

Nu har efterretningstjenesten tilsyneladende samlet så mange, at man har begrundet mistanke om, at AfD er højreekstremistisk.

Socialister i søgelyset

Det er ikke første gang, politiske partier kommer i den tyske efterretningstjenestes søgelys.

Hos socialistpartiet Die Linke – arvtager til DDR-diktaturets enhedsparti SED - har grupperinger og politikere ligeledes været under overvågning. Men det er nyt, at et helt parti, der er repræsenteret i Forbundsdagen, sættes under mistanke.

Tysklands øvrige partier og landets jødiske trossamfund bifalder beslutningen.

- I de seneste år er AfDs højreekstreme ansigt blevet mere og mere tydeligt, siger for eksempel de tyske socialdemokraters generalsekretær, Lars Klingbeil, til nyhedsmagasinet SPIEGEL.

Den liberale FDP-politiker Stephan Thomae konstaterer, at et ”forsvarsberedt demokrati ikke stiltiende bør acceptere højreekstremisternes uvæsen.”

Vil ikke holde vand ved en domstol

I AfD's perspektiv er beslutningen derimod en skandale.

- Efterretningstjenesten handler politisk, fastslår gruppeformand Alice Weidel.

Hun ser den kraftigere gennemlysning af sit parti som et bevidst benspænd, der skal forhindre AfDs succes ved de kommende valg i Tyskland. Derfor vil partiet klage over beslutningen – helt op til øverste instans, lover gruppeformanden.

- Jeg er sikker på, at beslutningen ikke kommer til at holde stand ved forfatningsdomstolen, vurderer Alice Weidel overfor tyske medier.

Alice Weidel fra Alternative fur Deutschland i 2017. (Foto: Joachim Herrmann © Scanpix)

I januar klagede det tyske højrefløjsparti ved en lavere instans – forvaltningsdomstolen i Köln – hvor AfD nu forsøger at få kategoriseringen som ”Verdachstfall” omgjort.

Så længe der forhandles, er efterretningstjenesten gået med til ikke at overvåge partiets delstats-, parlaments- og europapolitikere – angiveligt også af hensyn til den tyske valgkamp, der lige nu er på vej op i gear.

Kan blive benzin på bålet

Det store spørgsmål lige nu er, hvilken indflydelse postyret reelt får på AfD's chancer i det tyske supervalgår.

Flere kommentatorer vurderer, at partiets kernevælgere vil stå skulder ved skulder med deres valgte politikere – mens protestvælgere muligvis vil søge væk fra AfD, ikke mindst af frygt for personlige konsekvenser.

Men efterretningstjenestens gennemlysning kan også blive yderligere benzin på bålet i den interne magtkamp, der i forvejen præger partiet.

Den mere midtersøgende fløj havde håbet på, at den årelange trussel om overvågning og aflytning kunne befri AfD for dets mere yderligtgående, konkurrerende fløj. Her føler frontfigurerne sig nu bekræftet i deres advarsler om, at efterretningstjenesten og den tyske stat er ude på at ekskludere hele partiet fra tysk politik. Og at de midtersøgende ufrivilligt har banet vejen.

Og det kan meget vel blive den splittelse i partiet, der især kommer til at spænde ben for AfD's ambitioner frem mod valget i Tyskland den 26. september.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk