En ny migrantkrise har ramt Europa, og selvom den først lige er begyndt, så har den allerede kostet rekordmange liv.

Sådan lyder det i en ny FN-rapport, mens tusindvis af migranter lige nu forsøger at krydse Middelhavet i håb om at starte et nyt liv i Europa.

Siden fredag er over 3.000 af dem nået i land i Italien, hvilket bringer det totale antal i 2023 op på over 31.000. Og presset har nu fået italienske myndigheder til at erklære en seks måneder lang undtagelsestilstand i landet.

Ifølge FN-rapporten er antallet af migranter, der drukner på den centrale rute i Middelhavet, det højeste gennem seks år. Ifølge FN's internationale organisation for migration (IOM) har ruten kostet mindst 441 mennesker livet de første tre måneder af 2023. De advarer samtidig om et stort mørketal.

Og de mange dødsfald det skyldes i høj grad en ny migrationspolitik i Europa.

I rapporten gives der seks eksempler på hændelser, hvor landenes eftersøgnings- og redningstjenesters forsinkede respons har kostet mindst 127 migranter livet.

I et syvende tilfælde har en komplet mangel på respons kostet mindst 73 migranter livet, lyder det.

Og selvom rapporten ikke nævner navne på lande, så er der ingen tvivl om, at der især er tale om ét land, siger DR’s Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

- Det er først og fremmest Italien, man henviser til i rapporten, for det er dem, der bærer den helt store byrde lige nu.

Spænder ben for NGO’er

Siden flygtningekrisen i 2015 har flere europæiske lande strammet deres udlændingepolitik, og der er lavet nye regler.

Regler der, ifølge FN’s rapport, er skyld i de høje dødstal vi ser lige nu.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, gik til valg i 2022 med løftet om at standse tilstrømningen af migranter. Men udviklingen er gået den stik modsatte vej.

Derfor indførte den italienske regering i februar i år en række regler, der blandt andet begrænser NGO’ernes redningsarbejde.

- Det er blevet langt sværere at være NGO i dag sammenlignet med sidste år, siger Anna Gaarslev.

Fra februar 2022 blev der indført en ny lov i Italien, der gør det sværere for NGO'er at samle migranter op. Før i tiden kunne NGO'erne kredse rundt i Middelhavet, og samle migranter op indtil de havde fyldt bådene op, hvorefter de kunne gå i land.

Den nye regel betyder, at så snart en NGO har samlet bare én eller to migranter op, så skal de rapportere til den italienske kystvagt, der herefter anviser dem til en havn.

Konsekvensen er, at der bliver samlet langt færre migranter op af NGO'erne, da de ikke længere kan fylde deres både op, ved at kredse rundt indtil der er fyldt.

En ukendt fremtid

Lige nu befinder de tusindvis af migranter sig i lejre i Lampedusa syd for Sicilien.

En af de migranter, der netop er ankommet, er 15-årige Mohammed. Hans mor har sendt ham og hans to søskende fra Tunesien til Italien med beskeden om at skabe sig et nyt liv og sende penge hjem.

Men det kan have rigtig lange udsigter, siger Anna Gaarslev, der lige nu befinder sig i Lampedusa.

- Migranterne i de her lejre har ikke fået af vide, hvad der skal ske med dem nu. Og det hænger i høj grad sammen med, at de italienske myndigheder dårligt nok selv ved det.

Planen fra italiensk side er nu at lave en lynbehandling af migranterne, og herefter sende dem på såkaldte hjemsendelsescentre.

- Man kalder det ikke modtagecentre, men hjemsendelsescentre, i erkendelse af, at langt de fleste ikke er berettiget til at få asyl. Det er et vigtigt politisk signal at sende fra regeringen, siger Anna Gaarslev.

Samtidig råber Italien op om en mere solidarisk omfordeling af migranter i Europa. Noget man har forsøgt i årevis, men som landene ikke lader til at kunne enes om.

Samtidig lader det til, at problemet først lige er begyndt. For foråret nærmer sig med hastige skridt, og både forår og sommer plejer at være højsæson for migrantstrømninger.

- Man regner med, at det kommer til at fortsætte med at strømme ind med migranter. Det her er et gigantisk fælles europæisk problem, som ingen fælles løsning har, fortæller Anna Gaarslev.