Endnu en kinesisk raket styrter mod jorden: 'Decideret dumt og uansvarligt'

Det skete også i 2021 og 2020, hvor ingen personer kom til skade. Men hvordan kan det blive ved?

Raketten, der har kurs mod jorden, er 54 meter lang og vejer 23 ton. (Foto: CHINA DAILY © Ritzau Scanpix)

I løbet af de næste par dage vil en 54 meter lang del af en kinesisk raket på 23 ton styrte mod jorden.

Hvis du synes, det føles som deja-vu, så er det, fordi det også skete sidste år. Og året før det.

- Kineserne siger selv, at det er almindelig procedure, og at der ikke er nogen nævneværdig risiko ved det, og det kan man så diskutere, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU Space.

Dengang var blandt andet storbyer som New York, Rio de Janeiro, Madrid, Lagos, Delhi, Beijing og Sydney i fare for at blive ramt af tonstunge raketdele.

- Hvis nu rakettrinnet i værste fald styrter ned, og der er mennesker, der kommer til skade eller i værste fald bliver slået ihjel, så er vi nødt til for alvor at tage fat i det. Men der er ikke nogen internationale regler, der forbyder kineserne i at gøre det, de gør, siger Michael Linden-Vørnle.

'Grundlæggende set er det ikke så svært'

Men det er ikke fordi, vi ikke har fundet metoder at styre, hvor raketrester lander, fortæller Michael Linden-Vørnle.

- I den vestlige verden har vi en rimelig god tradition for, at vi sørger før, at de objekter, som vi ved er så store, at de ikke brænder op i jordens atmosfære, prøver vi at styre hen over eksempelvis den sydlige del af Stillehavet, så de ikke forvolder skade, siger han.

SpaceX genbruger eksempelvis sine raketter, mens andre sørger for, at de styrter ned på en kontrolleret måde, så man sikrer sig, at de ikke forvolder skade på mennesker eller ejendom.

Men der må jo være en grund til, at Kina ikke gør de her ting, som andre lande åbenbart godt kan finde ud af – er det en dyr indsats, eller hvad skyldes det?

- Det undrer også mig. Det er dyrere end ikke at gøre noget, men så meget dyrere er det heller ikke.

Han fortæller, at det basalt set er et spørgsmål om at have noget ekstra brændstof i rakettrinnet, så man kan bremse det på en kontrolleret måde og dermed ved, cirka hvor det styrter ned.

- Grundlæggende set er det ikke så svært, så det er lidt underligt hvorfor. Vi har jo masser af diskussioner, hvor vi kritiserer Kina for alle mulige ting, og det er teknologisk forholdsvis simpelt at gøre det her, så hvorfor de gør det på den måde og påkalder sig den form for fokus og opmærksomhed fra det internationale samfund, er svært for mig at forstå.

Her ses rester fra en ubemandet SpaceX-raket, der ikke formåede at lande sikkert i Boca Chica, Texas, USA. (Foto: Gene Blevins © Ritzau Scanpix)

Vi ved ikke, hvor raketresterne rammer

Det er endnu ikke til at sige, præcis hvor raketdelene vil ramme.

- Præcis hvor og hvornår det sker, vil blive indsnævret de kommende timer, hvor vi får bedre og bedre målinger af, hvor langt rakettrinnet er kommet ned, siger Michael Linden-Vørnle.

Selvom vi ikke ved endnu, præcis hvor raketdelene kommer til at ramme, ved vi, at de ikke rammer Danmark.

Det er nemlig kendt, at raketten kommer til at styrte ned et sted mellem 40 grader nordlig bredde og 40 grader sydlig bredde. Danmark ligger mellem 54 og 57 grader nord.

- Der er ingen risiko for, at den kan styrte ned i Danmark. Men befinder man sig i den sydlige del af Europa, så er der potentielt set en risiko for, at fragmenter af raketten kan styrte ned, siger han.

Foruden den sydlige del af Europa omfatter området dele af Nordamerika, Sydamerika og Australien samt hele Afrika og det Sydlige Asien.

Også store dele af Kina selv ligger i farezonen.

- Det er en lemfældig måde at tilgå det her på. For det er fint nok, at man selvfølgelig er i gang med at udnytte sin kapacitet og udvikle sine aktiviteter i rummet. Men den manglende ansvarlighed ved ikke at sørge for, at det ikke kan være til fare for mennesker på jorden, synes jeg jo er decideret dumt og uansvarligt.

Skulle det værste ske, at der er nogen, der bliver slået ihjel, er der så nogen som helst udsigt til, at vi får en skærpelse af reglerne?

- Nu arbejder jeg selv aktivt inden for området, som vi kalder rumsikkerhed, og det med at lave eksempelvis en ny FN-traktat, som regulerer det, er bare meget svært at se, at vi kan få lavet nogle bindende, fornuftige aftaler, fordi der er så mange modstridende interesser, siger Michael Linden-Vørnle.

- Hvis man vender det rundt, kan man sige, at det er i alle rumfarende nationers interesse, at vi bibeholder en sikker, fri adgang til rummet, fordi det er en forudsætning for, at vores samfund kan fungere – både civilt og militært. Hvis vores satellitter forsvandt i morgen, så ville vores samfund bryde sammen.