Engang kunne litauiske Juozas frit vandre til Hviderusland. Nu er grænsen lukket med pigtråd fra Danmark

EU-landene skal ikke være for fine til at betale for hegn og mure langs EU’s ydre grænser, mener udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

I de seneste måneder har de litauiske myndigheder i al hast lagt kilometervis af pigtråd ud langs grænsen til Hviderusland for at forhindre, at folk ulovligt krydser grænsen. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

Juozas Griegelis kan stadig huske de dage, hvor han frit kunne krydse grænsen til Hviderusland, der ikke ligger mere end et par kilometer fra hans hjem i den litauiske landsby Svendubre.

Dengang plejede han at gå på diskotek i nabobyen Privalka lige syd for grænsen.

- Der plejede at være en masse piger derovre, mindes den midaldrende litauer, som har boet hele sit liv i grænselandet mellem Litauen og Hviderusland – eller Belarus, som landet nu formelt hedder.

Jouzas Griegelis kan huske dengang, han frit kunne krydse grænsen til Hviderusland. Det kan han ikke længere (Foto: DR Nyheder)

- Det var dengang, livet var sjovt, tilføjer Juozas Griegelis.

Men alt det er fortid, og i dag er grænsen mellem de to nabolande nærmest lukket helt i.

I de seneste måneder har de litauiske myndigheder i al hast lagt kilometervis af pigtråd ud langs grænsen, som også udgør en del af EU’s yderste grænse – og derved indgangen til hele den europæiske union.

Det er blandt andet sket med hjælp fra den danske regering, der har solgt 15 kilometer af den barberbladsskarpe stålwire til litauerne for 5,5 millioner kroner.

Og langs grænsen går der lige nu uniformerede vagter rundt og holder øje med, at der ikke er nogen, der forsøger at snige sig over den for at rejse videre ind i Europa.

Permanent hegn på vej

Formålet er at bremse de tusindvis af mennesker fra især Irak men også andre dele af Mellemøsten, Afrika og det sydlige Asien, som i den seneste tid har forsøgt at rejse ind i Litauen via Hviderusland.

I forsommeren valgte den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, nemlig at åbne grænserne til Litauen, Letland og Polen i et forsøg på at presse EU-landene, som i det seneste år har indført skrappe sanktioner imod Hviderusland.

Det har ført til, at Litauen alene i årets første otte måneder har registreret flere end 4.100 migranter, hvoraf flere nu er blevet indkvarteret på nedlagte skoler, mens deres sager bliver behandlet.

Det skal ses i forhold til, at der i hele 2020 ankom blot 81 personer til det lille baltiske land.

Men det midlertidige pigtrådshegn er ikke længere nok, for i denne uge går myndighederne i gang med at bygge et tre meter højt permanent hegn, der skal løbe langs den 508-kilometer lange grænse mellem Litauen og Hviderusland.

Og det har skabt debat.

Flere af de personer, der er ankommet til Litauen i den seneste tid, er blevet indkvarteret på nedlagte skoler i byen Kazitiskis. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

Tesfaye: Vi skal ikke være for fine til at betale

Hegnet, som den litauiske regering forventer kommer til at koste mere end 1,1 milliarder kroner, skal stå færdigt om et år, og ifølge premierminister Ingrida Simonyte er "en fysisk barriere afgørende for os, hvis vi skal afværge dette hybridangreb, som det hviderussiske regime har igangsat mod Litauen og EU".

Og netop derfor så den litauiske regering også gerne, at man fra EU’s side hjalp til med at finansiere det. Det sker nemlig ikke i dag, da grænsehegn ifølge Europa-Kommissionen ikke er "det mest effektive redskab til at forbedre grænseforvaltningen".

- Vores mål er altid at bruge EU-midler, hvor de har den højeste merværdi, skriver Europa-Kommissionen i en mail til DR Nyheder og understreger, at det eksempelvis handler om bedre grænseovervågning og et hurtigere system til at behandle folks asylansøgninger.

Fra EU's side har man blandt andet valgt at støtte Litauen med knap 90 millioner kroner, og både Frontex, der er den europæiske grænse- og kystvagt, og EU’s asylstøttekontor har iværksat operationer i landet.

Europa-Kommissionen tilføjer dog i mailen, at "en barriere kan være en god idé, når det kommer til situationen ved EU's ydre grænse mod Belarus". Men der vil altså ikke blive brugt EU-penge på det.

Men spørger man den danske integrations- og udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), burde man netop begynde bruge EU-midler på at hjælpe Litauen og andre lande, der vælger at bygge hegn og mure.

For er der bare ét hul i EU’s ydre grænse, kan det gå hen og blive et problem for Danmark og de andre medlemslande, mener han.

- Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU’s ydre grænser. Det kan ikke passe, at det skal være de medlemsstater, der ligger yderst, der står alene med den opgave, siger ministeren, der i dag er i Litauen for med egne øjne at se grænsehegnet.

- Vi er ikke imod migration, men vi er imod ulovlig migration. Og det er ikke kun et spørgsmål om migration, men også om europæisk sikkerhed, tilføjer Mattias Tesfaye.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i dag på besøg i Litauen. Han mener godt, at man kan bruge EU-midler på at bygge fysiske barriere langs EU's ydre grænser. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Flere hegn i Europa

Det er nemlig ikke kun i Litauen, at politikerne bruger millioner af euro på at bygge pigtrådshegn og mure for med egne ord at beskytte sig selv og EU‘s ydre grænser.

I sidste måned færdiggjorde de græske myndigheder et 40 kilometer langt hegn langs grænsen mod Tyrkiet.

Grækenland er en af de såkaldte frontlinjestater, som tusindvis af migranter og flygtninge ankommer til hvert eneste år. Og her frygter man blandt andet for nye, store migrant- og flygtningestrømme fra Afghanistan, efter at Taliban i august generobrede magten.

- Vi kan ikke bare læne os tilbage og vente på, at det måske sker. Vores grænser skal forblive ukrænkelige, lød det fra den græske minister for borgerbeskyttelse, Michalis Chrisochoidis,

I Polen, som lige nu har tilsvarende udfordringer med folk, der rejser ind fra Hviderusland, er man også gået i gang med at etablere et meterhøjt grænsehegn. Derudover har Spanien opført hegn omkring enklaverne Ceuta og Melilla, der ligger i den nordligste del af Afrika.

Tidligere på året forsøgte tusindvis af mennesker at krydse grænsen Ceuta, der er en del af Spanien. Her blev de mødt af et flere meter højt hegn. (Foto: Jon Nazca © Ritzau Scanpix)

Amnesty: Bekymrende toner

Det er dog ikke mange år siden, under flygtningekrisen i 2015, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, blev mødt med hård, fordømmende kritik fra de andre EU-lande, da han valgte at opføre et pigtrådshegn langs grænsen mod Serbien og Kroatien for at holde flygtninge ude.

Dengang blev grænsemure set som nyrestød mod EU‘s grundværdier om åbenhed og tolerance, og daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker fastslog, at "mure og hegn ikke hører hjemme i en EU-medlemsstat".

Det er da også kun et fåtal af de 27 medlemslande, der som Danmark og Litauen ønsker at bruge EU-midler på at bygge fysiske barrierer. Og spørger man menneskerettighedsbevægelsen Amnesty International, bør landene helt afholde sig fra at gøre det.

- Det kan føre til alvorlige menneskerettighedskrænkelser – vi har blandt andet set, hvordan folk har fået eksempelvis alvorlige skader og kødsår, når de har forsøgt at krydse hegnene og er blevet fanget i dem - og det kan være med til at understøtte undertrykkende regimer. Og så har de til formål at forhindre, at folk kan udøve deres ret til at søge asyl, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og samfund hos Amnesty International Danmark.

- Vi bør i stedet sikre, at der er sikre og lovlige flugtruter for folk, der ønsker at søge asyl, og derfor er det bekymrende toner, vi nu hører fra ministeren.

Brug for politisk løsning

Martin Lemberg-Pedersen mener, at EU-landene bør sætte sig ned og finde en politisk løsning på problemet.

Sidste år præsenterede Europa-Kommissionen et omfattende udspil til en ny fælles asyl- og migrationspolitik for medlemslandene. Men de er ikke kommet langt med forhandlingerne, for landene er dybt uenige – blandt andet i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man på tværs af medlemslandene skal omfordele de mennesker, der kommer til EU for at søge om asyl.

Apolonija Jocipiene er overbevist om, at et hegn langs grænsen til Belarus vil få hende til at føle sig mere tryg. (Foto: DR Nyheder)

I dag står frontlinjestater som Grækenland og Italien med store udfordringer, fordi det er de lande, som mange migranter og flygtninge først kommer til. Men Danmark er blandt de lande, der er imod enhver form for omfordeling på tværs af landegrænserne.

- Hvis EU-landene begyndte at tale om omfordeling fremfor hegn, så ville de andre lande ikke længere kunne presse os på det her punkt, siger Martin Lemberg-Pedersen.

I landsbyen Svendubre i Litauen tror Juozas Griegelis heller ikke, at det kommende hegn kommer til at sætte en stopper for de mange mennesker, der prøver at finde et smuthul ind til Litauen. Men det gør 84-årige Apolonija Jocipiene, der er en af naboerne i byen, til gengæld.

Hun er glad for, at den litauiske regering nu sætter et hegn op for at standse de mange flygtninge og migranter, der pludselig er begyndt strømmet igennem hendes kvarter.

- Præsident Lukasjenko er den værste skidtspand i verden, lyder fra den litauske kvinde, som er overbevist om, at hegnet igen vil gøre hendes hjemby tryg og rolig.

- Det vil være super. Super, siger Apolonija Jocipiene.

Facebook
Twitter