Engang var hun Silicon Valleys darling, men det hele var løgn. Nu er Elizabeth Holmes dømt for svindel

Historien om Theranos har inspireret utallige podcasts, dokumentarfilm, en spillefilm og en kommende tv-serie.

Elizabeth Holmes forlader domstolen i San José, Californien, mandag, efter der blev afsagt dom i svindelsagen mod hende. (Foto: NICK OTTO © Ritzau Scanpix)

Hun blev hyldet som den næste Steve Jobs, da hun trådte ind på scenen i Silicon Valley i 2003.

Den kun 19-årige iværksætter, som var droppet ud af et prestigefyldt universitet og med egne ord ville revolutionere sundhedssektoren med sin opfindelse - en banebrydende teknologi, der skulle gøre det muligt at udføre hundredvis af blodprøver med blot en lille dråbe blod.

Men det hele var pure opspind.

I går blev den nu 37-årige Elizabeth Holmes, grundlægger af virksomheden Theranos, kendt skyldig i fire ud af 11 anklager om svindel. Ét tilfælde af sammensværgelse med det formål at bedrage investorer og tre tilfælde af svig mod investorer.

Holmes blev frifundet for tre anklager, blandt andet anklager om svindel af patienter. Nævningetinget kunne ikke nå til enighed om en dom for de resterende tre anklager mod Holmes.

En darling i Silicon Valley

Måske kan du huske at have set billeder af hende fra dengang.

En ung, lyshåret kvinde iklædt en sort rullekrave, med blikket fast rettet mod et lille bitte glas med blod, som hun holder op mellem to fingre. En ung kvinde med en banebrydende idé, der skulle ændre verden.

Theranos så dagens lys i 2003, da den unge Holmes grundlagde virksomheden, kort efter hun droppede ud af sine studier på Stanford Universitet. Hendes vision var en banebrydende blodprøveteknologi, der skulle kunne opdage en hel række af sygdomme med blot en lille dråbe blod fra fingeren.

Den karismatiske entrepenør og hendes virksomhed blev hurtigt en darling i tech-mekkaet Silicon Valley og tiltrak enorme investeringer fra blandt andre mediemogulen Rupert Murdoch, som blandt andet ejer Wall Street Journal, Fox News og Times of London, og tidligere amerikanske udenrigsministre Henry Kissinger og George Schultz.

Elizabeth Holmes i 2015. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix Denmark)

Pengene strømmede ind fra de ivrige investorer. 900 millioner dollar blev investeret i virksomheden, som på sit højdepunkt blev vurderet til at have en værdi på ni milliarder dollar.

Holmes blev ombejlet af statsledere, topchefer og velhavende amerikanere og hyldet som en af verdens yngste "self-made" milliardærer.

Også Theranos' bestyrelse tiltrak prominente medlemmer, blandt andre James Mattis, som i 2016 blev udnævnt til forsvarsminister i Donald Trumps administration.

Tidligere forsvarsminister, James Mattis (t.v.), her sammen med sin chef, præsident Donald Trump,i 2018, var en af dem, der købte drømmen om Theranos' teknologi. (Foto: LEAH MILLIS © Ritzau Scanpix)

Afsløret af Wall Street Journal

I stedet benyttede virksomheden sig ifølge avisens undersøgelse af traditionelle blodprøver, eksterne laboratorier og standardudstyr til blodprøveanalyser, blandt andet fra virksomheden Siemens.

Året efter blev anklagerne bekræftet, da de amerikanske myndigheder inspicerede Theranos' laboratorier. I 2018 drejede virksomheden endegyldigt nøglen om.

Ved sin lukning annullerede virksomheden resultaterne af to års analyser af blodprøver og indgik ifølge New York Times forlig med en række investorer, som havde rejst sager mod den kuldsejlede virksomhed. Theranos betalte også en bøde på 500.000 dollar til Securities and Exchange Commission, som er en myndighed, der regulerer markedet.

Men sagen var ikke afsluttet der, og senere samme år rejste anklagemyndigheden sigtelser om svindel mod Holmes og Theranos' tidligere operative chef, Ramesh ”Sunny” Balwani.

Ville forandre verden

I august sidste år startede så sagen mod Elizabeth Holmes.

30 vidner har indtaget vidnestolen i de forløbne måneder i retssagen, hvor anklageren har forsøgt at tegne den tidligere entrepenør som en magtliderlig virksomhedsleder, der ingen midler skyede for at redde sin virksomheds omdømme.

- Hun valgte svindel frem for et nederlag. Hun valgte at være uærlig over for sine investorer og patienter. Det var ikke bare hårdhjertet, men også kriminelt, lød det ifølge Reuters fra anklager Jeff Schenck under hans afsluttende argumenter.

Holmes havde ifølget anklagemyndigheden løjet om Theranos' teknologi for at tiltrække investorer og blandt andet hævdet, at virksomheden havde en kontrakt med det amerikanske militær, hvilket ikke var tilfældet.

Ifølge anklageren ville Theranos aldrig have opnået den grad af succes, som den gjorde, hvis ikke Holmes havde ført offentligheden bag lyset.

Stolede på forskere

Forsvaret derimod forsøgte at fremstille Holmes som en dedikeret entrepenør, hvis ambition det var at ”skabe en teknologi, der ville forandre verden”.

Ifølge forsvaret var Holmes' falske udsagn ikke løgne, men visioner for, hvad virksomheden kunne opnå i fremtiden.

Holmes selv indtog også vidnestolen i sit eget forsvar. Her hævdede hun blandt andet, at hun aldrig bevidst har ført investorer bag lyset, og at det var virksomhedens chefforskere, der var ansvarlige for kvaliteten på Theranos’ test - forskere, som Holmes ifølge sit eget udsagn "stolede på".

Ifølge Holmes blev hun først bekendt med, at teknologien ikke virkede i 2016, efter en myndighedsinspektion afslørede problemer i Theranos' laboratorier.

Vidner har dog under retssagen givet udsagn om, at Holmes var bekendt med, at teknologien ikke fungerede, og forsvaret har også fremlagt emails og sms'er, hvor hun bliver informeret om problemerne.

Anklagede tidligere partner

Udover Holmes er også den tidligere operative chef i Theranos, Ramesh ”Sunny” Balwani, sigtet i sagen. Balwani, som udover at være en ledende skikkelse i Theranos også var Holmes’ kæreste gennem en årrække, nægter sig ligesom Holmes skyldig.

Holmes' forhold til Balwani blev også brugt som forsvarets argument for, at hun var ung, uerfaren og ikke kvalificeret til at drive et videnskabeligt laboratorium.

Elizabeth Holmes gav et følelsesladet vidneudsagn om forholdet til sin tidligere kæreste og samarbejdspartner i Theranos, Ramesh "Sunny" Balwani i slutningen november 2021. (Tegning fra retssagen) (Foto: VICKI BEHRINGER © Ritzau Scanpix)

De to havde et hemmeligt forhold gennem ti år, og ifølge Holmes kontrollerede Balwani "alle aspekter af hendes liv", heriblandt hendes kost, hendes kalender, hendes udseende og hvor meget tid, hun måtte tilbringe med sin familie. Hun anklagede ham også for at tvinge hende til sex.

Balwani har ifølge New York Times afvist anklagerne.

Har inspireret film og tv-serier

Elizabeth Holmes’ fire domme kan hver især udløse op til 20 års fængsel. Det er dog forventningen, at Holmes vil kunne afsone dem samtidig.

Der er endnu ikke afsat en dato for domsafsigelsen, og Holmes forventes at anke dommen.

Gårsdagens dom sender dog et klart og tydeligt signal til andre virksomhedsledere og entrepenører om at være mere forsigtige, når de forsøger at sælge deres visioner til både investorer og offentligheden. Det siger Jessica Roth, juraprofessor og tidligere statsanklager i New Yorks sydlige distrikt til New York Times.

- Det kaster lys på vigtigheden af at kende forskel på sandheden og på optimistiske fremskrivninger - og på at holde den forskel meget tydeligt i sine tanker, siger hun.

Om noget har Theranos’ undergang udløst endnu større interesse end dens succes. Historien om Elizabeth Holmes og hendes virksomhed har siden 2015 inspireret utallige podcasts, artikler, bøger, dokumentarfilm, en spillefilm og senest også en kommende tv-serie.

Kilder: New York Times, BBC, The Guardian, Reuters

FacebookTwitter