Vestlige ledere fra de allerstørste lande har forsøgt. Tyrkerne har endda lagt bord til forhandlinger mellem Rusland og Ukraine i Istanbul, men lige lidt har det hjulpet.

Bomberne buldrer stadig i Ukraine, og det vil de gøre en rum tid endnu.

Så sent som i dag har Ruslands præsident, Vladimir Putin, givet ukrainerne skylden for, at der endnu ikke er skabt fred gennem forhandlinger.

Han mener ikke, ukrainerne er konsekvente nok og vil derfor først forhandle, når han får garantier for fremskridt.

Men er det overhovedet realitisk at forhandle fred? DR har spurgt de to militæreksperter om, hvorvidt fredsforhandlinger er taget helt af bordet. Vi begynder med Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- Der kommer ikke fred, så der vil fortsat være krig. Fredsforhandlinger er urealistisk lige nu.

Så klar er meldingen fra Splidsboel, der forsker i militære forhold i blandt andet det tidligere Sovjetunionen.

Selv hvis der sker et mindre mirakel, og der kommer en form for fredsaftale mellem de to lande, så mener han, at kampene i Ukraine vil fortsætte. I hvert fald på niveau med dem, der er foregået fra 2014 og frem, efter russerne annekterede Krim, og den østlige del af Ukraine blev hærget af kampe.

- Det virker ikke som om, at parterne overhovedet er interesseret i at forhandle. Ukrainerne virker til at have en opfattelse af, at de lige nu klarer sig bedre uden forhandling, og at de på ingen måde er indstillet på at give russerne noget af det, de forlanger, siger Flemming Splidsboel og nævner blandt andet på det russiske krav om, at udbryderrepublikkerne i Donbass bliver selvstændige områder.

Han peger blandt andet på, at Ukraine får militær og økonomisk hjælp fra Vesten, og at landet ser ud til at rykke tættere på et EU-medlemskab.

Selv russerne studser over 'afnazificering'

På den anden banehalvdel – altså i Rusland – har man tidligere stillet fire krav om, hvad Putin forlangte af Ukraine.

For det første skulle landet demilitariseres. Ukraine skulle forblive neutralt og aldrig blive en del af Nato. Russisk sprog skulle have en form for beskyttelse i Ukraine, og så skulle landet "afnazificeres", som russerne beskriver det.

Men kravet om den såkaldte afnazificering er så ukonkret, at selv statskontrollerede russiske medier er begyndt at diskutere, hvad det egentlig indebærer at afnazificere et land. Derfor tyder det ifølge Flemming Splidsboel ikke på, at russerne ønsker at forhandle.

- Når de russiske medier skriver, at en afnazificering ikke rigtig giver mening. Så er det et signal om, at russerne ikke ser nogen årsag til at forhandle, siger han.

Intet aktuelt alternativ til Putin

Flemming Splidsboel vurderer, at Rusland på sigt vil stå som den tabende part i krigen – blandt andet på grund af høje dødstal og massive sanktioner, som angiveligt vil fortsætte lang tid endnu.

Det betyder dog ikke, at Ukraine vil stå som vinder på grund af sønderbombet infrastruktur og flere russiskbesatte områder.

Der er heller ikke udsigt til, at en ny præsident vil sætte sig ved de forskellige skriveborde i Kreml i Moskva, vurderer han.

- Jeg kan ikke se noget alternativ til Putin lige nu. Et scenarium er, at andre toppolitikere omkring ham vil smide ham ud. Men det har jeg svært ved at forestille mig.

- Et andet er, at befolkningen får nok af en forringet levestandard på grund af sanktionerne. Jeg fornemmer, at sanktionerne gør ondt, men om det bliver omsat til at få smidt ham væk er stadig uklart, siger Flemming Splidsboel.

Donbass-kampe kan være første skridt mod fred

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet, er enig i, at fredsforhandlingerne i øjeblikket er sat på standby - og måske også vil være det et godt stykke tid endnu.

Men han ser en mulighed for, at fredspiberne ikke skal lægges alt for langt væk.

- Det afhænger af udfaldet af russernes storoffensiv i det østlige Ukraine, der kan skabe et gunstigere udgangspunkt for forhandlinger, end det vi har set de seneste uger.

- Jeg er ret overbevist om, at det også er en af grundene til, at russerne trækker følehornene til sig og primært fokuserer på Donbass, siger han.

Donbass vil i hans øjne være det, der kan afgøre, hvad der bliver afslutningen på krigen.

Som det ser ud nu, strømmer våbendonationer og økonomisk støtte til ukrainerne fra Vesten. Men hvis ukrainerne ikke viser, at de med hjælp fra blandt andet USA, Nato og EU kan besejre russerne i Donbass, vurderer han, at Vesten vil overveje at lægge pres på ukrainerne for at få en fredsløsning.

Mange kræfter på spil i krigen

- Ukraine er meget afhængige af at få en sejr i Donbass. For krigen i Ukraine koster dyrt for Vesten. For eksempel står Ukraine for en stor del af produktionen af neon, som er essentiel for mikrochips, som vi har mangel på. Og vi har mangel på hvede, som Ukraine også producerer meget af. Og det kan skabe et endnu større flygtningepres på Europa fra Afrika.

- Der er virkelig mange kræfter på spil i konflikten, og Vesten har en overordnet interesse i at få krigen overstået hurtigt. Men heller ikke for enhver pris, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han peger på, at det for Vesten blandt andet handler om at bevare sin globale magtposition og langsomt, men sikkert gjort konflikten sin egen - også for at inddæmme den russiske trussel. Derfor er Vesten blevet afhængig af en ukrainsk sejr og er villig til at gå langt for at støtte Ukraine med våben.

Bliver det ikke svært for Vesten, når vi så markant støtter ukrainerne i krigen?

- Hvis det går galt for ukrainerne i Donbass, skal der tages hårde politiske beslutninger, uanset om man vil fortsætte med støtten eller ej, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Noget peger på, at russerne vil gøre krigen længerevarende

Han fortæller, at Ukraines mål er at bevare sin territorielle integritet og uafhængighed som selvstændig nation. For Putin derimod handler det om at blive siddende ved magten, og for at kunne det har han brug for at kunne vise den russiske befolkning, at han har vundet krigen. Og det kan han vise ved at få krigen overstået relativt hurtigt.

Dog forklarer han, at der i russiske medier har været udsagn om, at Nato er ved at blive udnævnt som Ruslands nye fjende.

- Dette kan være et tegn på, at Putin er parat til at fortsætte og er i gang med at forberede den russiske befolkning på, at konflikten ændrer karakter og bliver mere længerevarende, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.