Er Polen ved at rive tæppet væk under hele EU-samarbejdet? Højspændt strid stjæler opmærksomheden ved topmøde i dag

Der er udsigt til en intens diskussion om de polske domstole på EU-topmødet i Bruxelles.

Striden om det polske retsvæsens uafhængighed skal her til eftermiddag diskuteres af EU's stats- og regeringschefer. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Det var egentlig ikke planen, at EU-landenes ledere skulle vende den ømtålelige strid om Polens domstole på dagens topmøde i Bruxelles.

Men i de seneste uger er den årelange debat om, hvorvidt de polske dommere er uafhængige eller ej, taget til i styrke. Senest i tirsdags, hvor premierminister Mateusz Morawiecki tørnede sammen med en række stærkt kritiske europaparlamentarikere i Strasbourg.

Derfor har rådsformand Charles Michel i 11. time besluttet at sætte punktet på dagsordenen, som ellers var tætpakket nok i forvejen med emner som de stigende energipriser, handelspolitik og covid-19.

Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) og kollegaerne ikke skal beslutte noget i dag, er der udsigt til en både alvorlig og følsom diskussion om Polen. For ifølge flere af dem er det ligefrem EU's fremtid, der nu er på spil.

Her er fem svar på, hvorfor Polen er blevet et særdeles hedt emne på dagens topmøde:

Hvorfor er Polen så meget i søgelyset lige nu?

Flere tusinde polakkere gik tidligere på måneden på gaden for at demonstrere mod den polske regerings EU-kurs. (Foto: ART SERVICE 2 © Ritzau Scanpix)

Polens regering bliver endnu engang beskyldt for at se stort på de helt basale spilleregler, som alle EU-landene ellers har skrevet under på, at de vil overholde.

For at være med i samarbejdet skal man være et demokratisk land med frie og uafhængige domstole, og politikerne må ikke blande sig i dommernes arbejde og tvinge dem til at træffe bestemte afgørelser. Det er det, der kaldes ’retsstatsprincippet’, og det står som noget af det allerførste i det fælles værdisæt, at samarbejdet netop bygger på respekten for retsstaten.

Men i de senere år har Polens højreorienterede regering reformeret landets retsvæsen, og ifølge både EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har det ført til, at de polske dommere ikke længere er hverken frie eller uafhængige.

Regeringen har blandt andet sat sig tungt på det system, der udnævner, forfremmer og ikke mindst straffer dommerne, hvis de træder ved siden af. Og reformerne har mødt hård kritik fra både EU-toppen og en række medlemslande, heriblandt Danmark, som mener, at polakkerne nu er ved at rive tæppet væk under hele det europæiske samarbejde.

Derfor kræver de, at det polske retssystem bliver ændret igen.

Polens regering har løbende afvist kritikken og henvist til, at det gamle retssystem var både langsomt og fyldt med dommere fra den tid, hvor Polen var et kommunistisk diktatur. Og regeringen understreger trods de mange bekymrede og kritiske røster, at den bakker fuldt og helt op om retsstatsprincippet.

Hvad går den seneste strid ud på?

I tirsdags blev den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, grillet i flere timer i Europa-Parlamentet. (Foto: Ronald Wittek © Ritzau Scanpix)

Den drejer sig om en kontroversiel afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, som kort fortalt lyder, at polakkerne ikke altid behøver at følge EU-Domstolens afgørelser.

Medlemslandene skal ellers følge EU's love og afgørelser, for EU-retten har forrang over for landenes egne love, har EU-Domstolen besluttet. Men ifølge forfatningsdomstolen - som ifølge kritikere er alt andet end politisk uafhængig - trumfer den polske forfatning EU-traktaterne, og EU skal derfor blande sig helt uden om, hvordan de polske politikere vælger at indrette retssystemet.

Det pointerede den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, også selv, da han i tirsdags var på visit i Europa-Parlamentet. Men det mødte hård kritik fra flere europaparlamentarikere, der beskyldte premierministeren for at skabe splid og sprede løgn.

Og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde ligefrem, at EU’s fremtid er truet af den polske kurs.

- Jeg er alvorligt bekymret, for det er første gang, at et land sætter spørgsmålstegn ved hele fundamentet under EU, sagde hun.

Hvad betyder det for Danmark, hvis de polske domstole ikke er frie og uafhængige?

Sidste år blev der eksporteret levende dyr og næringsmidler for knap otte milliarder kroner til Polen, viser tal fra DI. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

Når medlemslandene vedtager fælles love, er det altafgørende, at de bliver implementeret og håndhævet ens i alle landene. Ellers fungerer samarbejdet ikke. Så hvis der er problemer med domstolene i et land, går det også ud over alle de andre.

Derudover er Polen blevet et stort eksportmarked for Danmark, og i de her år investerer danske virksomheder mange penge i landet. Derfor er det vigtigt for virksomhederne, at de polske domstole kan handle frit og uafhængigt og ikke er underlagt noget politisk pres, hvis der skulle opstå konflikter.

Det samme vil gøre sig gældende, hvis det er en dansk statsborger, som kommer for en dommer i Polen.

Hvad kan man så gøre fra EU’s side?

Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er retsstatssituationen i Polen særdeles alvorlig. (Foto: FREDERICK FLORIN / POOL © Ritzau Scanpix)

Det er Europa-Kommissionen, der skal sikre, at landene overholder de fælles regler, og Ursula von der Leyen har allerede sagt, at der vil blive handlet. Bare ikke hvornår – eller hvordan.

Lige nu er en række embedsmænd i gang med at nærlæse domstolens afgørelse, og før den analyse er færdig, sker der ikke noget. Det er stats- og regeringscheferne indforstået med.

Men EU-Kommissionen har i ugens løb peget på, at den har en håndfuld redskaber til rådighed i værktøjskassen – heriblandt at trække Polen for EU-Domstolen, hvilket kan munde ud i store strafbøder, eller at indlede en såkaldt artikel 7-procedure, som kan føre til, at den polske regering mister sin stemmeret.

Derudover har Europa-Kommissionen som noget nyt også fået mulighed for at stoppe pengestrømmen til lande, der har problemer med retsstaten.

Selvom stats- og regeringscheferne ikke skal beslutte noget i dag, kan debatten meget vel gå hen og blive intens. Det er nemlig første gang siden den omstridte afgørelse fra forfatningsdomstolen, at de skal mødes med den polske premierminister, som også får mulighed for at forklare sig.

Danmark er blandt de medlemslande, som kræver, at der nu "bliver handlet konsekvent fra kommissionens side", som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykte det tidligere på ugen. Lignende meldinger er kommet fra blandt andet Belgien, Holland og Luxembourg, der har presset på for at få striden på topmødedagsordenen.

Andre lande, heriblandt Tyskland, mener dog, at man fortsat skal forsøge at påvirke polakkerne via dialogens vej og ikke eskalere konflikten yderligere. Rådsformand Charles Michel har da også selv lagt op til, at debatten i dag skal være forholdsvis kort og ikke overskygge de andre emner.

Og spørger man eksempelvis Ungarn, der ifølge iagttagere selv har alvorlige retsstatsproblemer, bør EU blande sig helt udenom det polske retsvæsen.

Hvad kan konsekvensen blive for Polen?

Omkring 80 procent af polakkerne ønsker fortsat at være en del af EU. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)

Der er flere både politikere og iagttagere, der har spekuleret i, om krisen kan føre til et såkaldt ’Polexit’ – altså et polsk farvel til EU, som man så det med det britiske brexit. Det er nemlig ene og alene medlemslandene selv, der kan beslutte, om de vil forlade unionen.

Men det afviste den polske premierminister selv under debatten med Europa-Parlamentet. Omkring 80 procent af polakkerne bakker ifølge målinger op om landets EU-medlemskab, og ifølge den polske premierminister handler det grundlæggende om at forhindre, at EU kommer til at fylde for meget.

- EU er ikke en stat. Vi er 27 selvstændige medlemslande, som selv bestemmer, hvilke kompetencer vi vil overlade til EU, sagde Mateusz Morawiecki og understregede, at han ikke vil lade sig "afpresse af EU-politikere" til at makke ret.

- Vi forventer dialog, men det kræver, at der kommer ændringer på bordet.

Hos EU-toppen og blandt medlemslandene er der heller ikke noget udpræget ønske om, at polakkerne forlader unionen – selvom tålmodigheden med den polske regering flere steder er ved at godt tyndslidt. Flere spørger sig selv om, hvorvidt man fortsat kan forsvare at sende milliarder af EU-kroner afsted til Polen, når de ikke overholder de fælles regler.

Omvendt er der ikke den store lyst til, at endnu et land forlader unionen efter Storbritannien. Og flere er også nervøse for, at det kan skade EU's egne interesser, og at Polen eksempelvis begynder at spænde ben for andre politiske emner, hvis krisen ender i ultimative krav.

Derfor er den udbredte forhåbning også fortsat, at de kan presse den polske regering til ad frivillighedens vej at ændre kurs, inden det kommer så vidt.

EU-topmødet fortsætter fredag, hvor migration blandt andet er på programmet.

FacebookTwitter