Er Donald Trump en russisk agent med kodenavnet Krasnov? Har den russiske efterretningstjeneste KGB i årtier påvirket ham på en måde, der kan forklare præsidentens nylige russiske tilnærmelser?
I hvert fald hvis man skal tro en besynderlig konspirationsteori, som igen har fået vind i sejlene, efter Donald Trump er flyttet tilbage i Det Hvide Hus.
Senest har en tidligere KGB-officer og chef for Kazakhstans efterretningstjeneste ved navn Alnur Mussayev skrevet på Facebook, at den dengang sovjetiske efterretningstjeneste rekrutterede den 40-årige Trump i 1987.
Mussayev fremlægger ingen beviser for sin påstand, som man altså skal tage med et gran salt.
Men Mussayev er ikke den første tidligere KGB-agent, der mener, at Trump er russisk agent. Lad os tage en tur ned i kaninhullet.
'Modtagelig for smiger'
Teorien spredte sig for alvor i 2021, da den amerikanske journalist Craig Unger udgav bogen 'American Kompromat'.
Her var en af hovedkilderne Yuri Shvets, som i 1980'erne arbejdede for KGB i Washington under dække af at være korrespondent for det statslige russiske nyhedsbureau Tass. Han bor i dag i USA, hvor han har fået statsborgerskab.
I bogen beskrives det, hvordan Trump kom ind på den russiske efterretningstjenesters radar, da han i 1977 giftede sig med Ivana Trump fra Tjekkoslovakiet.
I 1987 besøgte Donald og Ivana Trump før første gang Moskva, hvor KGB ifølge Yuri Shvets indledte det, han kalder en "charmeoffensiv".
- De havde samlet en masse information om hans personlighed (...) Fornemmelsen var, at han var ekstremt sårbar intellektuelt og psykologisk, og han var modtagelig for smiger, sagde Shvets i et interview med The Guardian i 2021.
- Det var det, de udnyttede. De lod, som om de var uhyre imponerede over hans personlighed og mente, at han skulle være præsident for USA en dag.
Da Trump kom hjem fra Moskva, begyndte han at lege med tanken om at gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.
Flirtede med politik
Et par måneder efter sit besøg i Moskva indrykkede Trump en opsigtsvækkende helsidesannonce i en række af USA's største aviser.
Annoncen var skrevet som et åbent brev fra Donald Trump til den amerikanske befolkning, og overskriften lød: "Der er intet galt med USA's sikkerhedspolitik, som lidt rygrad ikke kan kurere".
Her kom han med nogle i lyset af Den Kolde Krig meget usædvanlige synspunkter, hvor han blandt andet anklagede den allierede Japan for at udnytte USA og skrev, at "USA skal stoppe med at betale for at forsvare lande, der ikke har råd til at forsvare sig selv".
I oktober 1987 holdt Trump også en slags vælgermøde i New Hampshire, hvor han luftede nogle af de samme synspunkter.
Yuri Shvets beskriver, hvordan især Trumps avisannonce vakte både forundring og jubel hos efterretningstjenesten KGB, som fejrede det som en vellykket operation.
- Det var uden fortilfælde, siger han.
Russiske forbindelser undersøgt
Yuri Shvets har ligesom Alnur Mussayev ikke fremlagt beviser for sine påstande, og derfor kan man altså ikke tage denne farverige spionhistorie for gode varer, understreger Matias Seidelin, der er USA-ekspert og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent hos mediet Olfi.
Men Trump har haft mange forbindelser til Rusland, fortæller han.
- På den måde er der ikke nogen tvivl om, at han har haft et helt særligt forhold til Rusland og de russiske oligarker. Og det står jo stadig til troende, siger han til P1 Orientering.
Da Trump blev præsident første gang i 2016, blev den tidligere FBI-direktør Robert Mueller udpeget til at undersøge, om Rusland havde påvirket præsidentvalget.
Rapporten fandt ikke beviser for, at medlemmer af Trump-kampagnen konspirerede eller samarbejdede med den russiske regering om at påvirke valget.
Hvorfor har den her teori fået så meget medvind på det seneste?
- Den giver jo en forklaring på noget af det, som mange har meget svært ved at forstå, nemlig at USA i de her år nærmer sig Rusland mere og mere, siger Matias Seidelin.
I P1 Orientering kan du også høre, hvorfor Elon Musks chatbot vurderer, at der er mindst 75 procents sandsynlighed for, at Trump er russisk agent: