Erdogan stejler over at lukke Sverige og Finland ind i Nato, fordi de 'huser terrorister'. Men hvem er det?

Tyrkiets præsident beskylder Skandinavien for at være et "gæstehus for terrororganisationer".

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er ikke ubetinget tilhænger af svensk og finsk medlemskab af Nato. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Finland har allerede så godt som erklæret intentionen om at ansøge om medlemskab i forsvarsalliancen Nato, og i nabolandet Sverige blæser vinden i samme retning.

Men det kræver enstemmighed blandt forsvarsalliancens nuværende 30 medlemslande, hvis klubben skal udvides, og det giver de facto Tyrkiet mulighed for at nedlægge veto mod optagelse af Finland og Sverige i Nato.

Lige nu ser det ud til, at Tyrkiet er den største, og måske eneste, modstander af et potentielt svensk og finsk Nato-medlemskab. Det var i hvert fald ikke lutter positive meldinger, der kom fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fredag.

- Lige nu er det ikke muligt for os at se positivt på det (svensk og finsk Nato-medlemskab, red.).

- Skandinaviske lande er som en slags gæstehus for terrororganisationer, lød det fra Erdogan.

Ifølge Cecilie Felicia Stokholm Banke, der er seniorforsker og enhedsleder for udenrigspolitik og diplomati på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er Kurdistans Arbejderparti, PKK, kernen i præsident Erdogans modvillighed.

- Tyrkiet og Erdogan mener generelt, at PKK får mulighed, i forskellige europæiske lande, for at udøve dets virksomhed. Det bliver tilladt, at PKK kan operere, herunder ikke mindst i Sverige.

- PKK bliver set som en terrororganisation af Tyrkiet, USA og EU. Derfor stiller Erdogan det her krav om, at der skal nogle klare aftaler eller retningslinjer til for, hvordan PKK kan operere i de her to eventuelt nye Nato-lande, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Tyrkiet har gentagne gange kritiseret Sverige for en for slap linje over for blandt andet PKK, og det er også tidligere set i Danmark i 2005, hvor Erdogan på et statsbesøg hos daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, ikke ville deltage i en pressebriefing, fordi der var kurdisk tv til stede.

- For mig minder det om de samme fronter, som blev trukket op dengang. Det ligger der stadig, og vi havde måske glemt det lidt, men det er der. Tyrkiet og præsident Erdogan reagerer ret stærkt på sager, der vedrører det kurdiske spørgsmål, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Tyrkiet har været i konflikt med diverse grupperinger, der kæmper for en selvstændig kurdisk stat, siden 1980'erne, og PKK er hovedaktøren på den ene side. Derfor er PKK, for Tyrkiet, et "ekstremt vigtig indenrigspolitisk emne", forklarer Cecilie Felicia Stokholm Banke.

- Det skal ses som et udtryk for, hvor vigtigt det kurdiske spørgsmål er i en tyrkisk sammenhæng. Det er gået lidt i glemmebogen, fordi vi har været meget fokuseret på Ukraine gennem det seneste stykke tid, men for Tyrkiet er det stadig det væsentligste sikkerhedspolitiske spørgsmål, siger hun.

Den svenske udenrigsminister, Ann Linde fra Socialdemokraterna, siger til SVT, at der må være tale om en misforståelse, at Tyrkiet mener, at Sverige huser PKK, og det vil hun have opklaret.

- Vi har de love, der gælder i Sverige, og vi mener ligesom EU, at PKK er klassificeret som en terrororganisation, siger Ann Linde til SVT.

Noget for noget

Efter præsident Erdogans udtalelser kom Ibrahim Kalin i dag på banen med en nuancering af præsidentens udtalelser. Kalin er talsperson og udenrigspolitisk rådgiver for Erdogan og en af dem, "der bliver lyttet til", fastslår Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Kalin fortalte, at Erdogans udtalelser ikke skulle ses som en lukket dør fra Tyrkiets side, men derimod en tyrkisk bekymring om, at PKK's tilstedeværelse er stor, særligt i Sverige, og der bliver både rekrutteret og rejst midler.

- Det er tydeligt, hvad der skal gøres. De er nødt til at stoppe PKK og dets aktiviteter, organisationer, enkeltpersoner og andre tilstedeværelser med at eksistere i disse lande.

- Hvis Sverige og Finland har en offentlighed, der er bekymret om egen nationale sikkerhed, har vi en offentlighed, der er tilsvarende bekymret om vores egen sikkerhed. Vi er nødt til at anskue det fra et fælles gensidigt synspunkt, siger Ibrahim Kalin til nyhedsbureauet Reuters.

Ibrahim Kalin er talsperson og udenrigspolitisk rådgiver for præsident Erdogan. (Foto: MURAD SEZER © Ritzau Scanpix)

Det er langt fra første gang, at Tyrkiet bringer PKK på banen i international sammenhæng.

- Det har været et tilbagevendende emne og problem Tyrkiet og EU imellem og været noget, som Erdogan har bragt op i forskellige sammenhænge, når han har skullet skrue op for retorikken over for EU, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Cecilie Felicia Stokholm Banke vurderer, at Kalins udtalelser er et oplæg til en samtale mellem Tyrkiet og Nato-landene.

- Det her kan være en måde, hvor Tyrkiet spiller ud og vil have noget. Der opstår en sammenhæng, hvor man kan komme med en markant udmelding, som præsident Erdogan gjorde fredag, og så tale den ned ved at bede om et eller andet. Det er ren spekulation fra min side, men det er et mønster, vi kender fra den måde, Erdogan tidligere har ageret, siger hun.