Erdogan: Tyrkiet bliver ikke et diktatur efter folkeafstemningen

Den tyrkiske præsident afviser, at forfatningsændringerne handler om hans personlige vinding.

Præsident Recep Tayyip Erdogan fastholder, at ændringerne af forfatningen betyder en transformation af Tyrkiets demokratiske historie. (Foto: TUMAY BERKIN © Scanpix)

En magthungrende leder, der vil cementere sin styrkeposition.

Sådan lyder dommen over den tyrkiske præsident fra modstandere af de forfatningsændringer, som blev stemt igennem ved søndagens folkeafstemning i Tyrkiet.

Selv understreger præsidenten, at det ikke gør ham til en diktator, at han med forfatningsændringerne får udvidet sine magtbeføjelser.

- De steder, hvor der er diktatur, er der ikke et præsidentielt system, siger præsident Recep Tayyip Erdogan til CNN i sit første interview efter valgsejren.

- Demokratiet får sin styrke fra folket. Det er det, vi kalder national vilje, siger han.

18 ændringer af forfatningen

De tyrkiske vælgere stemte om en pakke med i alt 18 ændringer af forfatningen, som var blevet foreslået af AKP, der er grundlagt af Recep Tayyip Erdogan.

Et snævert flertal af tyrkerne stemte for ændringerne.

Det betyder blandt andet at:

  • Recep Tayyip Erdogan kan være præsident helt frem til 2029, hvis han vinder de kommende valg.

  • Præsidenten bliver både statsoverhoved og regeringsleder, ligesom han kan være leder af et politisk parti.

  • Præsidenten kan ansætte og fyre ministre. Han kan lave budgetter, vælge de fleste af de øverste dommere og udstede dekreter.

  • Præsidenten kan selv indføre undtagelsestilstand og afsætte parlamentet.

Præsidenten lader sig ikke mærke af, at hans fløj kun vandt med den yderste spids af et mulehår.

En sejr er en sejr, understreger Recep Tayyib Erdogan og sammenligner med sportens verden:

- Det er underordnet, om du vinder 1-0 eller 5-0. Det ultimative mål er at vinde kampen.

Folk stod tidligere i dag i kø foran den øverste valgmyndighed i Ankara for personligt at opfordre til, at afstemningen bliver annulleret. (Foto: ADEM ALTAN © Scanpix)

Præsidenten fastholder samtidig, at forfatningsændringerne ikke handler om ham selv eller om personlig vinding, men om at forbedre det politiske system i Tyrkiet.

- Jeg er dødelig og kunne dø når som helst, siger han.

- Systemet repræsenterer en forandring, en transformation af Tyrkiets demokratiske historie.

Har fejet kritik af bordet

Internationale observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet har efter afstemningen kritiseret, at modstandere af forfatningsændringerne ikke har haft de samme muligheder for at få deres budskaber ud til befolkningen.

Valgkampen fandt sted under den undtagelsestilstand, der blev indført efter kupforsøget sidste sommer, og som i aften er blevet forlænget med yderligere tre måneder.

Det har ifølge observatørerne skabt en politisk situation, hvor fundamentale, demokratiske friheder har været indskrænket.

Observatørerne har blandt andet påpeget, at nej-fløjen har fået markant mindre taletid i de tyrkiske medier, som i vid udstrækning er statsstyrede.

Den tyrkiske præsident har besvaret kritikken med en klar besked til observatørerne:

- Kend jeres plads. Vi vil ikke se, høre eller anerkende de politisk motiverede rapporter, I forbereder, sagde han i går.

Facebook
Twitter