Erik Ejegod får egen gade - på Cypern

Den danske konge Erik Ejegod har fået sin egen vej. På Cypern. Udenrigsminister Per Stig Møller var med til at navngive gaden.

Udenrigsminister Per Stig Møller var med til at navngive gaden i Pafos. (© Udenrigsministeriet)

Hvis man kommer til byen Pafos på Cypern, opdager man noget helt usædvanligt. Nemlig at en af gaderne i byen hedder Erik Ejegods Gade.

Udenrigsminister Per Stig Møller var tidligere på ugen på Cypern, hvor han var med til at navngive gaden.

På vej til Jerusalem

Årsagen er, at Erik Ejegod, der var konge i Danmark fra 1095 til 1103, døde i Pafos og blev begravet der. Ejegod var kristen og var på vej til Jerusalem på en pilgrimsfærd, men han nåede aldrig målet.

- Erik Ejegod var kendt som en viljestærk, modig og charmerende mand, ligesom cyprioterne, sagde udenrigsminister Per Stig Møller ved navngivningen.

Facebook
Twitter