Et år efter, Taliban tog magten, er meget gået fra slemt til værre i Afghanistan

Afghanistan oplever lige nu akut fødevaremangel, og store dele af befolkningen holdes i et jerngreb af landets "nye" ledere.

Taliban-soldater ved en større demonstration i Kabul. (Foto: Wana News Agency © Ritzau Scanpix)

Det er et år siden, Talilban tog magten tilbage i Afghanistan, og to årtiers vestlige tilstedeværelse i landet kom til en brat afslutning, da de sidste fly på dramatisk vis forlod den internationale lufthavn i Kabul.

Taliban lovede afghanerne sikkerhed og stabilitet, og antallet af skudepisoder og angreb er også faldet til en femtedel sammenlignet med året før, men befolkningen har fået akut fødevaremangel, kappede diplomatiske bånd, kraftigt indskrænkede rettigheder og stor arbejdsløshed.

Gennem DRs dækning og tilstedeværelse i Afghanistan over det seneste år tegner nærværende artikel et portræt af et hårdt trængt og udfordret land og folk.

  • En kvinde og fire børn boarder et fly under en evakuering i Hamid Karzai International Airport i Kabul få dage efter Taliban kom til magten. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
  • Civile venter i lange køer på at boarde et Boeing C-17 fly. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
  • Britiske, tyrkiske og amerikanske soldater hjælper et barn ind til Kabul lufthavn i forbindelse med evakueringen sidste år. (Foto: US MARINES © Ritzau Scanpix)
  • (Øverst) Afghanere klatrer op på et fly mens de venter på at blive evakueret i Kabul lufthavn, d. 16. august, 2021, (nederst) samme sted på landingsbanen et år efter. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
  • Talibanske styrker foran Hamid Karzai International Airport i Kabul, dagen efter Taliban kom til magten d. 15 august sidste år. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
  • Et nyfødt barn bliver behandlet ombord på et C-17 Globemaster fly, der netop er lettet fra en amerikansk militærbase i Mellemøsten d. 23 august 2021. (Foto: US AIR FORCE © Ritzau Scanpix)
1 / 6

Kvinders rettigheder

Herover er det uddrag fra en Horisontudsendelse. På Tolo TV i Kabul drømmer Giti og andre kvindelige journalister om at gøre karriere. Men Taliban, Afghanistans nye magthavere, bryder sig hverken om uafhængig journalistik eller stærke kvinder.

Taliban lovede at respektere kvinders og pigers rettigheder, men med udgangspunkt i ”afghanske normer og islamiske værdier”. Men siden har indtil flere tiltag fra gruppen indskrænket kvinders rettigheder.

Der er blevet nedlagt forbud mod at rejse mere end 72 kilometer, medmindre kvinderne er ledsaget af et tæt mandligt familiemedlem.

Og Talibans øverste leder, Hibatullah Akhundzada, har udsendt et dekret om, at Afghanistans kvinder skal gå helt tildækket.

- Kvinder, der ikke er for gamle eller for unge, skal dække deres ansigt med undtagelse af øjnene, som sharia foreskriver, for at undgå konfrontationer, når de møder mænd, der ikke er tætte slægtninge, lød det i befalingen.

Pigeskoler

Taliban har fra begyndelsen sagt, at man støttede uddannelse af piger og kvinder, men virkeligheden har været en anden, siden Taliban tog magten - det var den også på den pigeskole i den nordlige provinsby Mazar-e Sharif, hvor ovenstående klip er fra.

Offentlige skoler for piger i 7.-12. klasse blev dengang lukket. Lukningen var dog midlertidig, insisterede Taliban. Skolerne er endnu ikke åbnet.

Mens Danmark var engageret i Afghanistan investerede vi omkring en milliard kroner i at bygge skoler i blandt andet Helmand-provinsen, men allerede to måneder efter, Taliban tog magten i landet var det nye tider på skolerne:

Fødevaremangel

Afghanske kvinder venter på at få uddelt mad foran et center i hovedstaden Kabul. Billedet er fra den april 2022. (Foto: ALI KHARA © Ritzau Scanpix)

Siden Taliban-bevægelsen indtog Kabul og vippede regeringen af pinden i midten af august sidste år, er udlandets økonomiske bistand nemlig stoppet. Afghanistans økonomi, som er dybt afhængig af udenlandsk støtte, er nu i frit fald.

20 millioner afghanere står over for en fødevareusikkerhed af livstruende karakter, vurderer FN's fødevareprogram, WFP. Den internationale valutafond, IMF, vurderede, at økonomien vil skrumpe med 30 procent sidste år - og den internationale hjælp, der sørgede for lønninger til offentligt ansatte, er væk.

Der kommer endnu begrænset humanitær hjælp ind i Afghanistan, blandt andet fra FN.

Men de, der har bibeholdt deres job i den offentlig administration, arbejder under det nye styres regler: Offentligt ansatte mænd skal bede i arbejdstiden, og de går i den traditionelle pashtunske klædedragt.

Mange offentligt ansatte får ikke udbetalt løn. I efteråret sidste år besøgte DR et marked i Afghanistans tredjestørste by Mazar-e Sharif, hvor afghanernes nye virkelighed for alvor slår igennem:

Hårde straffe for forbrydelser

Abdul er en af de mange tusinder mænd, der er blevet anholdt og sendt til afvænning, siden Taliban tog magten i Afghanistan i august sidste år. (Foto: Mads Køngerskov © DR Nyheder)

Den hårde kurs over for Afghanistans stofmisbrugere er en del af det lov og orden-løfte, som Taliban har givet afghanerne, da de tog magten i landet. Men det er svært for bevægelsen at føre de politiske ambitioner ud i livet på grund af den økonomiske situation i landet. Men symbolpolitik som masseanholdelser af narkomaner og stofmisbrugere er gratis.

Siden Taliban tog magten i Afghanistan, er tusindvis af narkomaner blevet sendt på afvænning på hospitaler, der reelt fungerer som overfyldte fængsler. DR har besøgt et af dem.

OBS. Vi advarer om, at artiklen herunder indeholder billeder og beskrivelser, som kan virke voldsomme.

Terror

Der blev stukket ild til et amerikansk flag under en demonstration, efter USA dræbte al-Qaeda-lederen Ayman al-Zawahiri ved et droneangreb i Kabul den 31. juli 2022. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Hele verden blev mindet om, hvor tætte bånd Taliban-bevægelsen har til terrororganisationen al-Qaeda, da lederen en af verdens mest eftersøgte personer, Ayman al-Zawahiri, blev dræbt af amerikanerne med en drone i et velhaverkvarter i det centrale Kabul.

Efterfølgende besøgte DR kvarteret og snakkede med de tidligere lejere af huset, hvor al-Zawahiri blev dræbt.

Al-Qaeda lederens tilstedeværelse i hovedstaden udstillede både, at Afghanistan med Taliban ved magten stadig er et arnested for terrorister, og at Taliban er splittet.

Ifølge amerikanske efterretningskilder tilhører al-Zawahiris skjulested en person tæt på Talibans indenrigsminister Sirajuddin Haqqani. Han er leder af Haqqani-netværket, en fraktion af Taliban, som har udført flere terrorangreb i Kabul og er på USA’s terrorliste.

Angrebet var også en påmindelse om, at det ud fra et sikkerhedsperspektiv muligvis er en god ide for Vesten at pleje forbindelse med dem, som USA selv indgik en aftale med. FN vurderer eksempelvis, at terrorgrupper har mere frihed end på noget andet tidspunkt.

Taliban lovede afghanerne sikkerhed og stabilitet, men terrororganisationen IS-K udgør flere steder en mærkbar trussel. I sidste uge udførte de flere angreb mod Afghanistans shiitiske befolkning i Kabul i den hellige sørgetid.

Den shiitiske hazara-befolkning såvel som andre etniske grupper i det afghanske samfund er under pres. Talibans kabinet består stort set udelukkende af pashtuner.

Og under den nye administration i landet er IS-K tilsyneladende fordoblet i størrelse.

Det er nu et år siden, Taliban tog kontrollen med Afghanistan og begyndte at skyde op i luften, da det sidste amerikanske fly forlod landet. Og det fik også indflydelse på en Deadline-udsendelse, der flere gange blev afbrudt grundet voldsomme skyderier over Kabuls aftenhimmel: