Et halvt år efter invasionen kan styrkeforholdet være ved at tippe til Ukraines fordel

Ukraine har svækket Rusland ved at ødelægge russiske militære knudepunkter.

Så sent som i går sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil bruge alle nødvendige midler til at få Krim tilbage. Der kæmpes altså stadig heftigt i landet, selvom fronterne ikke rykker sig meget i øjeblikket. REUTERS/Gleb Garanich (Foto: GLEB GARANICH © Ritzau Scanpix)

I dag er det et halvt år siden, russiske militære køretøjer rullede ind over den ukrainske grænse og invaderede landet.

I anledningen af halvårsdagen for krigen i Ukraine tager vi en overflyvning over situationen mellem de to parter med udgangspunkt i fem nedslagspunkter.

Det overordnede styrkeforhold

EPA/MIKHAIL KLIMENTYEV / KREMLIN POOL / SPUTNIK (Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV / KREMLIN POO © Ritzau Scanpix)

Overordnet set er status på krigen, at den i den grad stadig er i gang.

Dog er der sket en forskydning i styrkeforholdet mellem de to parter.

Det vurderer DR's forsvarskorrespondent Mads Korsager.

- Der bliver kæmpet med alt, hvad remmer og tøj kan holde. Men for første gang i de seneste seks måneder har Ukraine nu en lille overhånd.

- Ukraine har meget metodisk ramt og ødelagt russiske militære knudepunkter, og det har betydet, at Rusland er blevet svækket. Det har overladt en del af initiativet til Ukraine, så man nu ligefrem taler om, om der kommer en ukrainsk modoffensiv.

Og krigen har ændret karakter, siden den brød ud, mener også Niels Bo Poulsen, som er leder af Institut for strategi- og krigsstudier på Forsvarsakademiet.

- Ukrainerne har formået at klare sig ganske udmærket alt i alt i forhold til, at de er et mindre land end Rusland og blev angrebet ret massivt. Ukrainerne rykker ikke rigtigt frem, men til gengæld har de kunnet ramme russiske ammunitionsdepoter og vigtig infrastruktur, siger han.

Støtte fra omverdenen

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Store dele af verdens øjne har det seneste halve år været rettet mod krigen. Og der er i Mads Korsagers optik ikke tvivl om, at Ukraine er lykkedes med at løbe med meget af sympatien og støtten fra resten af verden.

- Sympatien er simpelthen på Ukraines side. Kredsen, der støtter Rusland, er noget mindre og af en noget anden karakter.

Det skyldes, at Ukraine har formået at lave en fortælling om de grusomme, russiske invasionsstyrker på sociale medier, forklarer forsvarskorrespondenten.

- Det er noget af det, der den dag i dag kan forklare, hvorfor Ukraines allierede i store dele af den øvrige verden bliver ved med at sende hjælp afsted for milliarder.

Militær status

REUTERS/Marko Djurica (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

Materiel

Rusland har indtil videre haft et stort overtal i forhold våben og soldater. Men nu er de vestlige lande, der støtter Ukraine, ved at have sat den militære hjælp i system.

- Den vestlige forsvarsindustri er ved at være sat på skinner til på lang sigt at kunne producere selv og på den måde at kunne slide Rusland op, siger Mads Korsager.

Det betyder ifølge forsvarskorrespondenten, at balancen på sigt kan tippe til Ukraines fordel.

I hvert fald hvis de vestlige lande lykkes med at skabe en forenet vestlig våbenindustri, der kan holde den ukrainske militærmaskine kørende.

Samtidig kan man ifølge Mads Korsager se, at Rusland begynder at hive gammelt materiel frem - for eksempel våben og kampvogne - der var moderne for flere årtier siden.

- Man er inde og grave dybt i de gamle koldkrigslagre, og en forklaring kan være, at den russiske forsvarsindustri har svært ved at producere nyt materiel i det tempo, det bliver ødelagt.

Rusland er desuden ramt af hårde sanktioner fra store dele af verden, og det betyder, at det bliver endnu sværere for Rusland at genforsyne sit forsvar med våben.

Mandskab

Ukraine er lykkes med at mobilisere stort set hele den mandlige befolkning - og en god del af den kvindelige del af befolkning - til at hjælpe.

- Derfor er der i princippet soldater nok at tage af, siger Mads Korsager.

Dog understreger han, at vi ikke præcist ved, hvor mange soldater Ukraine har tilbage.

Modsat står det til i Rusland, hvor præsident Putin aldrig har trykket på den store røde knap med skriften 'KRIG' henover.

Derfor har han i princippet kun de personer til rådighed, der arbejder i forsvaret, forklarer forsvarskorrespondent Mads Korsager.

- Han har problemer med at fylde hullerne, når nogen dør eller bliver såret. Noget tyder på, at man er nede at skrabe bunden. Vi har hørt, at man blandt andet har givet fanger i de russiske fængsler en mulighed for at blive sluppet fri, hvis de tager en tur i hæren.

Erobringer på landkortet

Arkivfoto. (Foto: Shamil Zhumatov © Scanpix Denmark)

Geografisk er status efter et halvt år ifølge Mads Korsager, at Rusland har fået tilkæmpet sig en stor bid af Ukraine.

- Når man kigger på landkortet, har Rusland erobret en ret stor del af Ukraine. Og det er noget, der kommer til at koste blod, sved og tårer for Ukraine at få tilbage.

Til gengæld er den russiske fremgang stagneret.

- Det ser ud som om, det er lykkes at smide en spand grus i den russiske militærmaskine.

Samme tendens ser Niels Bo Poulsen fra Forsvarsakademiet.

- Der har været en relativ lille bevægelse i fronterne. Det er nærmest med sneglefart, at russerne rykker frem. Ukrainerne rykker ikke rigtigt frem, siger han.

Afslutning på krigen?

REUTERS/Christian Mang (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)

DR's forsvarskorrespondent er ikke bekendt med, at der skulle være seriøse løsnings- eller fredsforhandlinger i gang mellem parterne.

Så sent som i går sagde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, at Ukraine vil bruge alle nødvendige midler til at få Krim-halvøen tilbage på ukrainske hænder, som Rusland annekterede tilbage i 2014.

- Hvis man tolker ud fra det, har en forhandlingsløsning lang vej igen, vurderer Korsager.

På samme måde ser Niels Bo Poulsen fra Forsvarsakademiet ikke, at en løsning er lige rundt om hjørnet.

- Putin har ikke fået det ud af krigen, han havde brug for for at kunne sige: Nu slutter vi konflikten. Ukrainerne helmer næppe, før de har fået væsentlige områder tilbage igen og har tvunget Rusland tilbage, siger han.