Et kig i krystalkuglen: Derfor er dagens valg i Tyskland vigtige

I dag bliver Tysklands såkaldte "supervalgår" skudt i gang med delstatsvalg.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Tyskland går ind i et supervalgår, hvis højdepunkt er valget til Forbundsdagen – tyskernes parlament – den 26. september.

Det bliver et skelsættende valg, for der skal findes en afløser til Angela Merkel, Europas nok mest magtfulde politiker, der stopper som kansler efter 16 år.

Valgåret bliver skudt i gang i dag, hvor der er valg i to delstater. Til og med september finder der hele seks delstatsvalg sted i Tyskland.

Og hvis du gerne vil forstå, hvordan det magtfulde land i midten af Europa præger det liv, vi lever i Danmark, EU og verden – så er delstaterne en vigtig nøgle.

Her kan du læse hvorfor.

Der findes i virkeligheden 16 Tysklande

De fleste kender Tyskland som ét stort skrummel af et land. Men i virkeligheden består Tyskland af 16 mindre Bundesländer, altså ”forbundslande” eller delstater.

Når du for eksempel shopper dåseøl i de tyske grænsebutikker i nord, befinder du dig i Slesvig-Holsten eller Mecklenburg-Vorpommern. Når du klatrer op i de tyske Alper i syd, kan du kigge ned på Bayern og Baden-Württemberg.

Og midt i mellem ligger de andre delstater Niedersachsen, Nordhrein-Westfalen, Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Brandenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt, Thüringen - plus bystaterne Bremen, Berlin og Hamborg.

Delstaterne er så meget deres egne lande, at de har egne parlamenter, som kaldes landdage, og egne regeringsledere, som hedder ministerpræsidenter. Og de har også stor selvbestemmelse. Det vil sige, at de ikke nødvendigvis behøver følge den politik, der bliver udstukket fra kansler Merkel og den tyske forbundsregering.

Det kan godt give nogle udfordringer – for eksempel i coronapandemien, hvor delstaterne ofte har ført deres egen politik i bekæmpelsen af virus og blandt andet har åbnet og lukket skoler og forretninger, som det passede dem.

Men der er en grund til, at Tyskland er føderalistisk opbygget, som man siger.

Efter Anden Verdenskrig ville de allierede forhindre, at der igen opstod en centralistisk stat, hvor al magten lå i hovedstaden, Berlin, sådan som det havde været under Adolf Hitler og nazisterne. Ved at sprede magten ud i delstaterne mente man at kunne forhindre et nyt diktatur.

Folkerige delstater og mange penge = stor indflydelse

Flere tyske delstater er ekstremt magtfulde.

Tag for eksempel Baden-Württemberg, hvor en stor del af Tysklands bilindustri ligger. Delstaten har en økonomi, der er større end Sveriges og et indbyggertal, der er dobbelt så stort som Danmarks.

Den økonomiske magt gør, at kansler Merkel og den tyske forbundsregering lytter meget til en ministerpræsident som Baden-Württembergs og så vidt muligt forsøger at imødekomme delstatens (og industriens) ønsker og interesser.

Indbyggertallet giver også magt i sig selv. Det bestemmer nemlig, hvor mange stemmer en delstat har i Forbundsrådet, Tysklands andetkammer, hvor alle delstater er repræsenteret, og hvor parlamentets love godkendes.

Delstaterne har med andre ord stor indflydelse på, hvilken politik der bliver ført i Tyskland, og hvilken politik Tyskland fører i Europa.

Og hvis vælgernes kryds ved de kommende seks delstatsvalg ændrer sammensætningen i delstatsregeringerne – eller ligefrem udskifter dem – så vil det i større eller mindre grad kunne mærkes på tysk politik.

Delstatsvalg er krystalkugler

Delstatsvalg er interessante, fordi udfaldet af dem siger meget om stemningen i den tyske befolkning.

Ganske vist spiller regionale tematikker typisk en stor rolle for, hvem der bliver valgt. Men den tyske ”storpolitik”, der bliver ført fra Berlin, spiller også altid ind i, hvor vælgerne i delstaterne sætter deres kryds.

Ligger der delstatsvalg forud for et parlamentsvalg, bliver udfaldene særligt interessante. Så bruger politiske analytikere dem som krystalkugler, der kan give et fingerpeg om, hvordan en kommende tysk forbundsregering kunne komme til at se ud.

I år ligger der tre delstatsvalg forud for parlamentsvalget i september: Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i dag - og i Sachsen-Anhalt den 6. juni. De tre sidste – i Thüringen, Berlin og Mecklenburg-Vorpommern - ligger samme dag som parlamentsvalget.

Til venstre nuværende minsiterpræsident i Baden-Würrtemburg, Winfried Kretschmann fra midterpartiet De Grønne, og til højre delstatens minister for uddannelse, ungdom og sport, Susanne Eisenmann fra det konservative CDU - Kristendemokraterne. (Foto: THOMAS KIENZLE © Scanpix)

I Baden-Württemberg ser det lige nu ud til, at regeringen bestående af miljøpartiet De Grønne og Angela Merkels kristenkonservative CDU kan fortsætte.

Hvis det bliver tilfældet, vil det blive set som et signal om, at den sammensætning af partier også kunne være gangbar i forbindelse med parlamentsvalget.

Vinder De Grønne valget, og bestemmer de sig i stedet for at danne flertal med socialdemokraterne i SPD og de liberale i FDP, kan dét ses som en kombination, der muligvis også har en fremtid i Berlin.

Ikke mindst fordi nabodelstaten Rheinland-Pfalz også kan ende med en regering af Grønne, SPD og FDP.

Krystalkugler har selvfølgelig det minus, at de kun giver et omtrentligt billede af fremtiden. Og sådan er det også med delstatsvalgene. Men de bruges aktivt af kommentatorer – og også af partierne selv. Hvis partiernes spidser i Berlin, ser at et samarbejde med bestemte partier fungerer ude i delstaterne – så vil de nok også skæve til muligheden på forbundsplan.

I overført betydning kan man sige, at hvis børnene leger sammen, kan forældrene måske også mødes.

RETTELSE: Et kort over Tyskland er fjernet fra artiklen, da det indeholdt fejl.