Et liv tabt i Ukraine: Historien om Dima

I går blev endnu en ukrainsk soldat dræbt i en krig, der officielt ikke findes. DR's Rusland- og Ukraine-korrespondent, Matilde Kimer, fortæller om Dmitrij, som hun mødte ved fronten i det østlige Ukraine.

Oversergent og delingsfører i den ukrainske hær Dmitrij mistede livet i går morges under et mortér-angreb i det østlige Ukraine. (© DR Nyheder)

Da Dmitrij stak hovedet ind af døren og fik øje på de to fremmede, delte hele hans ansigt sig i et smil.

- Åh, vi har gæster, grinede han, og den enorme mand bøjede sig for at komme igennem døråbningen og ind for at trykke min og fotografens hånd.

- Jeg bliver kaldt Godzilla, sagde han og kiggede med venlige øjne.

- Men det kaldenavn bryder jeg mig egentlig ikke om. Bare kald mig Dima.

Et bånd i ukrainske farver på Dmitrijs uniform. (© DR Nyheder)

Udenfor var kampene tydeligvis ved at tage til og intervallerne mellem de høje brag var korte. Dima var kommet herhen for at hente flere soldater til positionerne.

Jeg spurgte ham, om vi ikke måtte gå med ham og filme.

- Nej, du. Jeg er helt med på, at I også er på arbejde, men jeg kan altså ikke styre, hvor granaterne lander. Og de lander aldrig lige der, hvor I kan filme dem. Det er en alt for stor risiko.

- Vi tager en kop the, når de holder op med at skyde.

De tav, når han talte

Det gjorde vi så.

Dima (den kærlige forkortelse for Dmitrij), kom tilbage en time senere og fortalte tålmodigt om soldaterlivet og sin holdning til krigen.

Hans enhed var fra den fjerde mobiliseringsbølge. Ukraines fjerde indsamlingsrunde, der skulle indsamle 50.000 mænd, der skulle sendes til fronten i Østukraine for at kæmpe mod russiskstøttede oprørere.

De mødtes på kasernen i løbet af januar 2015 og blev i februar sendt til fronten, hvor de straks kom i kamp til trods den nyunderskrevne fredsaftale MINSK 2.

- Den, der tror på MINSK 2, tror også på julemanden. Det er det samme.

- Det er sådan en figur, som alle taler om, men ingen nogensinde har set, fortalte Dima, mens han på en computer viste os, hvor dagens artillerinedslag havde lavet fordybninger på de sjappede marker.

Nogle af de andre soldater gryntede samtykkende, når Dima talte, men de fleste tav, når han havde ordet.

- Vi ved jo dybest set ikke, om vi overholder MINSK-aftalen. De holder jo selve opdelingen af territoriet hemmelig. Så måske overtræder vi aftalen lige nu. Måske gør vi ikke. Men det er jo også ligegyldigt, for der er jo våbenhvile alligevel.

De gamle skal rydde op

Dima og mændene i den 17. bataljon har været i landsbyen Zaitseve i et halvt år, og der har ikke været en dag uden beskydning.

Om aftenen, når beskydningen døde ud og tekopperne fordelt, så diskuterede de ofte politik. Jeg fortalte Dima om vores program, der skulle vise Ukraines forskellige krige. Både den på fronten og den mod det gamle system af korruption og magtmisbrug.

- Åh, den krig er langt hårdere. Og langt vigtigere end det herude, sagde han med et indforstået nik.

- Min generation har lavet så mange fejl. Dem betaler vi for nu. Det er også derfor, at det er bedre, at gamle mænd som mig rydder op her. De unge skal bygge et nyt Ukraine.

Dmitrij i køkkenet i huset, hvor soldaterne hviler og drikker the. (© DR Nyhederne)

Hvis ikke parterne har tænkt sig at rykke fremad, hvorfor slutter den her krig så ikke, spurgte jeg og fornemmede straks, at Dima og de andre soldater havde diskuteret det emne til hudløshed.

- Der er for mange, der tjener penge på krigen. Det er en fordel for alle, at den fortsætter. Ja, altså undtagen for os, sagde han og tilsluttede sig koret af grinede soldater i den mørke stue.

Hvor meget er vores liv værd?

Tidligere fik soldaterne et tillæg for at opholde sig på den yderste front, men det har en reform nu gjort op med. Nu er lønnen den samme, om man er soldat på en kaserne, på et checkpoint eller helt ude i den varme ende.

Det diskuterede soldaterne en del.

Da Dima blev indkaldt, forlod han en ledende stilling, hvor hans lønseddel ofte lød på omkring 10.000 kroner om måneden. Han lænede sig frem mod mig og spurgte:

- Hvor mange penge tror du, vores liv er værd for vores regering?

Jeg svarede ikke, og så sagde han uden at tøve.

- Skamfulde 1000 hryvna (250 kroner). Tror du jeg kan finde en soldat i Danmark eller en politiker i Kiev, der gider blive skudt på hver dag for 1000 hryvna?

Så skiftede han tilbage i sit kække humør, hentede mere the og fortalte vittigheder.

Et hul at hoppe i

Næste formiddag viste han os rundt i landsbyen, og langs jordvejene var der gravet små firkantede huller for hver 20 meter.

Det virkede som en morbid række af gravhuller, og jeg spurgte Dima, om de tog forskud på sorgerne ved at lave grave langs vejen.

Hans store overkrop svulpede nærmest frem og tilbage og stadig grinende, sagde han:

- Når de først starter, så kan man altså ikke nå i dækning, hvis ikke der er et hul at hoppe i lige med det samme.

Matilde Kimer og Dmitrij på rundturen i den sønderskudte landsby. (© DR Nyheder)

Godzilla er dræbt

Inden vi kørte søndag aften, lovede jeg ham at sende billeder og links og komme tilbage, når forårsvejret ville tillade, at vi kunne grille udenfor.

I går morges afleverede jeg min datter i børnehave, da min telefon bippede. Displayet viste en kort tekst.

”Godzilla dræbt i morges kl. 6. Mortér”.

Det var en min ukrainske ven og kollega til Dimas søn, der skrev.

(© DR Nyheder)

Krigen i Østukraine kræver dødsofre stort set hver dag. De indgår i en statistik, der bare vokser.

Nye efternavne, fulgt at fødselsår og fødeby. Det officielle tabstal ligger lige over 10.000, selvom alle ved, at det reelle tabstal er flere gange højere.

Politikere i både Europa, Rusland og Ukraine lader som om, der er en våbenhvile – og soldaterne lader som om, de overholder den.

Men krigen er virkelig. Hver dag.

Og engang i mellem er det godt at blive mindet op, at der bag hvert af disse efternavne var et liv.

En far, en søn, en datter, en ægtefælle, der gav sit liv til en krig i Europa, som ingen rigtigt virker til at kunne eller ville stoppe.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1154622381254951

Facebook
Twitter