Etiopien er tekstilbranchens nye sultelønsland: Arbejdere tjener 173 kroner - om måneden

Kendte tøjmærker, blandt andet H&M, får lavet tøj i det afrikanske land.

En arbejder på Indochine Apparel PLC tekstilfabrik i Hawassa-industriparken. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Alene sidste år købte danskerne tøj i H&M for fem milliarder svenske kroner - næsten 3,5 milliarder kroner til dagens kurs, eller knap 10 millioner kroner om dagen.

Men en ny rapport viser, at det billige tøj, som sælges i mere end 70 forretninger herhjemme, fra Esberg til Amager, og Hjørring til Tønder, meget vel kan være produceret til noget nær sulteløn.

For ligesom mærkerne Tommy Hilfiger, Calvin Klein, Levis og Guess, har H&M leverandører i det østafrikanske land Etiopien, der stormer frem som verdens absolut billigste systue.

Ifølge rapporten fra Stern-centeret ved New Yorks universitet indebærer et "Made in Ethiopia" mærke på tøjet en gennemsnitsløn på kun 26 dollars om måneden - det er 173 kroner.

Lønnen dækker knap leveomkostninger

Det er den suverænt laveste løn i branchen på verdensplan og hverken til at leve eller dø af for syerskerne, oftest unge kvinder, som kommer tilrejsende fra landdistrikterne.

De tjener under halvdelen af gennemsnitsindkomsten i Etiopien, og det dækker ikke leveomkostningerne nær tekstilfabrikkerne, hvor prisen på mad og logi er gået op.

- Selv når fabriksejerne giver bonus for stabilt fremmøde og tilskud til mad og transport, kæmper de fleste arbejdere med at få det til at løbe rundt, skriver forfatterne.

- Det er almindeligt for kvinderne at leve fire i hvert værelse, uden rindende vand, et køkken eller et sted at opbevare deres beskedne ejendele, fremgår det.

Rapporten fortæller også om barske forhold med asiatiske tilsynsførende, som råber af syerskerne, som oftest kun taler det lokale sprog amharisk.

- Kulturelle sammenstød mellem udenlandske mellemledere og etiopiske arbejdere er almindelige, konstaterer rapporten på baggrund af undersøgelser i Hawassa-industriparken et par hundrede kilometer syd for hovedstaden Addis Ababa.

H&M: Vi har skabt 18.000 jobs

DR Nyheder har spurgt H&M om, hvad gennemsnitlønnen for leverandørernes etiopiske syersker er, og hvad virksomheden gør for at sikre bedre arbejdsforhold.

I en artikel fra svenske SVT sidste år fortalte en ansat for eksempel, at hun tjener omkring syv danske kroner om dagen. I senere artikler i sagen skriver mediet, at syerskerne får to svenske kroner i timen for deres arbejde.

DR har også spurgt om, hvor mange stykker tøj H&M får lavet i Etiopien, og om virksomheden gør noget for at sikre arbejderne logi, som er til at betale.

Ingen af delene bliver dog besvaret i en skriftlig udtalelse fra det store svenske modehus.

Her udtaler H&M, at det har skabt omkring 18.000 job siden 2013, hvor det indgik de første leverandøraftaler i landet.

- Selv om vi lige nu kun samarbejder med ni leverandør-fabrikker i Etiopien, og vores produktions omfang er lille, ser vi potentiale for yderligere at sænke arbejdsløsheden, højne sociale- og miljøstandarder og bidrage til ordentlige arbejdsforhold, skriver H&M.

Virksomheden lægger vægt på, at det arbejder på brancheniveau for at sikre fair lønninger og overenskomster.

- Det er afgørende at sikre engagement og samarbejde fra og med eksempelvis regering, brands, investorer og ngo'er for at modgå udfordringerne i den etiopiske tekstilindustri. Derfor har vi vores eget produktionskontor i Addis Ababa, skriver selskabet.

Besvimer ved arbejdsstationerne

En rapport fra december sidste år fra ngo'en Worker Rights Consortium (WRC), som fokuserer på rettigheder og forhold for de, som producerer amerikanernes tøj, fandt store problemer på fire fabrikker i Etiopien, hvoraf tre producerer for H&M.

- Disse omfatter strenge lønfradrag som straf for mindre disciplinære overtrædelser, tilsynsførendes nedværdigende sproglige misbrug af arbejdere, forskelsbehandling af gravide arbejdere, og en høj hyppighed af arbejdere, som besvimer ved deres arbejdsstationer, skriver WRC blandt andet.

I et genmæle sagde H&M, at det tager alle beskyldninger om dårlige arbejdsforhold alvorligt.

Selskabet ville tage dem op med leverandører, ligesom det samarbejder med verdensarbejdsgiverorganisation ILO om at sikre bedre forhold i Etiopien.

Etiopien håber at udvide sin tekstileksport fra dens nuværende værdi på knap en milliard kroner til 200 milliarder kroner.

Ifølge Stern-centeret ved New Yorks universitet er der for øjeblikket tegn på, at en privatsektor-mindsteløn kan være på vej i Etiopien.

Facebook
Twitter