Etiopiens premierminister modtager Nobels fredspris

Modtageren af den prestigefyldte pris er netop offentliggjort i Norge.

Abiy Ahmed blev premierminister i Etiopien sidste år. Siden har han kæmpet for fred i landet. (Arkiv)

Abiy Ahmed er årets modtager af Nobels fredspris.

Det er netop blevet offentliggjort ved en ceremoni på Det Norske Nobelinstitut i Oslo.

Den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, kom til magten i april 2018. Her tog han straks skridt til at ende den årtier-lange konflikt med nabolandet Eritrea.

- Komiteen håber, at Nobels fredspris vil styrke premierminister Abiy Ahmeds vigtige arbejde for fred og forsoning, siger formand for den norske Nobelkomité, Berit Reiss-Andersen.

Abiy Ahmaed har underskrevet en fredsaftale med Eritreas præsident, Isaias Afwerki, og indgået i forhandlinger med lokale oprørsgrupper og ophævet undtagelsestilstanden i landet.

Abiy Ahmed er mest kendt for sin kamp for fred i hjemlandet, men han har også gjort sig bemærket på klimaområdet. (Arkiv) (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Overtog land i undtagelsestilstand

Ifølge DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, er Abiy Ahmeds bedrifter intet mindre end utrolige.

Da han kom til magten i april sidste år, var Etiopien i militær undtagelsestilstand, og landet befandt sig i en meget dyb krise. I løbet af ganske kort tid fik han lagt en dæmper på de interne spændinger, fortæller han.

- Han fik inviteret oppositionspolitikere ind i sit politiske projekt, løslod politiske fanger og indsatte flere af dem i vigtige stillinger. Samtidig har han fået lavet en fredsslutning med Eritrea, som i sig selv er en meget stor bedrift, og spillede en rolle i at få skabt en overgangsregering i nabolandet Sudan.

Men når man skaber et åbent politisk landskab, bliver der også mulighed for at lufte sin utilfredshed.

- Landet består af mange etniske grupperinger, der ikke nødvendigvis har en fredelig historik – og derfor har vi også, siden han kom til magten, set mange sammenstød, og millioner af mennesker på flugt, siger Søren Bendixen.

- Der skal være valg til næste forår, og mange tvivler på, at landet bliver klar til at afholde det. Så den positive bølge, Abiy Ahmed har reddet på, skal meget gerne fortsætte, hvis det her projekt skal lykkes.

Afrika-korrespondenten kalder Nobels fredspris for et vigtigt skulderklap.

- Der er brug for 'heltefigurer' som Abiy Ahmed - både for at sikre en god udvikling i hans eget land, som altså er Afrikas næststørste målt på indbyggere, men også i hele regionen, er der brug for at se nogle med store flotte politiske projekter, der kan lykkes, siger Søren Bendixen.

Har plantet en million træer

Det er især fredsaftalen, der gør, at premierministeren modtager fredsprisen, men han har også markeret sig på klimaområdet fortæller fredsforsker Isabel Bramsen. Han har blandt andet plantet en million træer.

- Han har gjort mange imponerende ting på den korte tid, han har siddet som premierminister, siger hun.

Nobels fredspris er en af de fem priser, som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente. Testamentet fastslår, at prisen skal gives til den, som sidste år har gjort mest for "forbrødring mellem folk, nedrustning eller afholdelse af fredskonferencer."

Og den prestigefyldte pris bliver ikke givet til hvem som helst. Nelson Mandela og Martin Luther King, Jr. er blandt tidligere vindere.

Thunberg var bookmakerfavorit

Inden offentliggørelsen var der især et navn, der gik igen: Greta Thunberg. Den svenske klimaaktivist var bookmakernes favorit, men ifølge flere eksperter var det usandsynligt, at hun ville vinde prisen - i hvert fald alene.

- Der er ingen tvivl om, at det en uhyre vigtig sag, hun har taget op. Det er vel nok den største udfordring, vi står overfor. Men blandt forskerne er der uenighed om, om klimakampen og kampen for fred hænger direkte sammen. Indtil videre er der ikke videnskabelig enighed om, at færre klimaforandringer også er lig med færre konflikter, siger Henrik Urdal.

Han er leder af det norske Institut for Fredsforskning i Oslo (PRIO) og ekspert i fredsprisen.

En læge og en yazidi-kvinde

Sidste år var der to modtagere af Nobels fredspris. Den ene var lægen Denis Mukwege fra Den Demokratiske Republik Congo, der kæmper mod overgreb i Congo. Han har offentligt kritiseret regeringen i Congo og behandlet ofre for seksuelle overgreb.

Den anden var yazidi-kvinden Nadia Murad, som er tidligere sex-slave hos terrororganisationen Islamisk Stat.

Hun modtog prisen, fordi hun offentligt fortæller om de seksuelle misbrug, hun og andre kvinder blev udsat for af Islamisk Stat.

Nadia Murad (til venstre) og Denia Mukwege (til højre) modtog Nobels fredspris sidste år. (© REUTERS © Scanpix)

Fakta om Nobels fredspris

  • Prisen er en af de fem Nobel-priser, som blev etableret af den svenske erhvervsmand, opfinder og våbenfabrikant Alfred Nobel. Efter et foreløbigt mindeord, som fordømte ham for at have tjent en formue på våbenfremstilling, besluttede han, at testamentere sine penge til at etablere priserne. Ud over fredsprisen uddeles der priser i litteratur, fysik, kemi og fysiologi/medicin.

  • Fredsprisen er med enkelte undtagelser blevet uddelt årligt siden 1901. Den skal gives til en modtager, som har arbejdet for 'broderskab mellem nationer, for afskaffelse eller reduktion af stående militære enheder og til at afholde og promovere fredskongresser'.

  • Den uddeles af en komité på fem medlemmer udpeget af det norske Storting.