EU åbner døren på klem for Balkan - men landene er langt fra medlemskab

OVERBLIK EU holder topmøde med lande på Vestbalkan, som alle kæmper med kravene for medlemskab.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk (tv), og EU's kommissær for naboskab, Johannes Hahn (th), omringer Serbiens præsident, Aleksandar Vucic under topmødet i Sofia. (Foto: Dimitar Dilkoff © Scanpix)

For første gang i 15 år har EU i dag inviteret lande på Vestbalkan til et topmøde. Det foregår i Bulgariens hovedstad Sofia.

Siden det seneste topmøde i 2003 har Balkan stået meget lavt på EU's to-do liste, men det ændrede sig i februar i år, da EU-Kommissionen fremlagde en ny strategi for Vestbalkan.

Den uroplagede region udgør et stort dilemma: På den ene side er der ikke særlig stor appetit i EU på at gøre landene på Balkan til medlemmer. På den anden side har EU en stor interesse i, at der er stabilitet i regionen, og at landene ikke i stedet vender sig mod Rusland, Tyrkiet og Kina.

De seks lande, der deltager på topmødet i Sofia, ønsker alle at blive medlem af EU. De befinder sig forskellige steder på stigen mod medlemskab, men fælles for dem er, at der stadig er kolossale udfordringer, der skal overvindes, før EU's krav er opfyldt.

EU siger for eksempel, at alle landene har forbindelse til organiseret kriminalitet og korruption på alle regeringsniveauer, og at ingen af dem kan siges at have en fungerende markedsøkonomi.

EU's krav til Vestbalkan

  • Landene skal have stabile institutioner, der garanterer demokrati, retsstaten, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter.

  • Landene skal have en fungerende markedsøkonomi.

  • Landene skal have evnen til effektivt at implementere forpligtelserne ved medlemskab, herunder overholdelse af målene for politisk, økonomisk og monetær union.

  • Landene skal overvinde arven fra fortiden, især ved at bilægge grænsestridigheder.

Her følger et overblik over, hvor langt de seks ansøgere på Vestbalkan er i processen mod medlemskab, samt de problemer, som de enkelte lande har, når det gælder EU's krav.

Artiklen fortsætter under kortet.

Længst fremme: Serbien og Montenegro

Serbien og Montenegro indledte optagelsesforhandlinger i 2014, og EU har lavet en plan, som - om alt går vel - fører frem til medlemskab i 2025.

I Serbien siger EU, at der stadig er behov for gennemgribende reformer, når det gælder økonomien og retsstaten. Derudover er der stigende bekymring, når det gælder ytringsfrihed og pressefrihed.

- Hvis man snakker med journalister i Serbien, så er det budskab, der kommer igen og igen, at der er mindre ytringsfrihed og pressefrihed, end der var under Milosevic (tidligere leder af Jugoslavien og Serbien, red.), siger lektor og Balkan-ekspert Christian Axboe Nielsen til P1-programmet Verden ifølge Gram.

Den måske største hindring for serberne er dog striden med nabolandet Kosovo, som løsrev sig fra Serbien i 2008. EU's krav betyder i realiteten, at Serbien skal anerkende Kosovos uafhængighed, skriver Wall Street Journal - og det sker nok ikke lige med det samme.

- Der er ingen tegn på, at det er ved at komme til en løsning. Tværtimod kan man sige, at jo mere der er blevet talt om det de sidste par måneder, jo mere er konflikten blusset op, siger journalist og Balkan-kender Tine Møller Sørensen, der netop har besøgt Kosovo, til Verden ifølge Gram.

Montenegro har problemer med korruption og organiseret kriminalitet, skriver EU i sin seneste status om landet.

Inden for den seneste måned har der for eksempel været to mordforsøg mod journalister, og vi skal ikke længere tilbage end 2016, før landet tilsyneladende var udsat for forsøg på statskup.

Den officielle udlægning er, at russisk-støttede kupmagere i sidste øjeblik forsøgte at forhindre, at Montenegro blev medlem af Nato. En alternativ version lyder, at kupforsøget var iscenesat af landets magthavere, som var bange for at tabe et parlamentsvalg samme dag.

Forfølgerne: Albanien og Makedonien

Både Albanien og Makedonien har det, der hedder "kandidatstatus" i EU.

Begge lande har store problemer med retssikkerhed og korruption, men de har samstemmende ytret en ambition om at indhente førerfeltet. EU-kommissionen har for nylig kvitteret ved at indstille Albanien og Makedonien til forhandlinger om optagelse.

Albanien har fortsat store problemer med organiseret kriminalitet, og så er landet involveret i en strid med Serbien om at være den dominerende magt i regionen. Magtkampen skaber blandt andet uro i Makedonien og Kosovo, hvor albanerne og serberne støtter hver sin side i ulmende etniske og politiske konflikter.

Spændingerne var synlig for enhver, da nationalistiske demonstranter sidste år stormede Makedoniens parlament og tæskede løs på blandt andre etnisk albanske politikere:

Makedonien fortjener ellers ros for sit reformarbejde de seneste år, mener Balkan-ekspert Christian Axboe Nielsen.

Landet har først og fremmest taget afgørende skridt til at bilægge en strid med Grækenland, som ikke vil acceptere navnet "Makedonien", fordi det - ifølge grækerne - implicerer et græsk landområde.

- Vi er tættere på en løsning af navnestriden nu, end vi har været på noget tidspunkt, siden Makedonien blev uafhængig i 1992. Det er stort og på mange måder virkelig lovende, siger Christian Axboe Nielsen.

Han fortæller dog, at makedonere udtrykker stor frustration over, at EU ikke hjælper med at sparke bolden det sidste stykke ind over målstregen i navnestriden.

Længst væk: Bosnien-Hercegovina og Kosovo

Bosnien-Hercegovina og Kosovo er de lande på Vestbalkan, som har det største arbejde foran sig, inden de kan blive medlemmer af EU.

Begge lande er dybt splittede efter etniske linjer, og i EU's statusrapporter står vendingen "et tidligt stadie" igen og igen, når det gælder opfyldelsen af EU's krav.

Med andre ord er landene først lige begyndt på den lange rejse, som en dag - teoretisk set - kan føre til medlemskab.

Bosnien-Herzegovina halter ifølge EU bagefter på en lang række punkter - lige fra reformer af den offentlige administration til forbyggelse af hustruvold.

Men Kosovo har måske alligevel de største udfordringer af alle: Fem af de nuværende EU-lande Spanien, Slovakiet, Cypern, Rumænien, and Grækenland - anerkender ikke engang landets eksistens.

Facebook
Twitter