EU åbner grænserne for 14 lande - USA er ikke med

Hvis Kina lukker EU-borgere ind, er de også velkomne her, lyder anbefaling.

Der er ikke mange rejsende her i Fiumicino lufthavnen i Rom, men de nye anbefalinger fra EU kan åbne op for endnu flere rejsende (Foto: Guglielmo Mangiapane © Scanpix)

Hvis du er fra Japan eller Sydkorea, er du velkommen i

EU
-landene fra 1. juli, altså i morgen. Men hvis passet siger USA eller Brasilien, skal du blive væk. Sådan lyder helt nye rejseanbefalinger, som
EU
-landene her til eftermiddag er blevet enige om.

Det var nemlig ikke kun i Danmark, at man lukkede grænserne i marts, da coronaen gjorde sit indtog. Også

EU
's ydre grænser lukkede, men nu begynder
EU
-landene gradvist at åbne igen.

De nye anbefalinger lyder på, at

EU
-landene kan åbne for rejsende fra Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Montenegro, Marokko, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay.

Derudover anbefaler medlemslandene, at borgere fra Andorra, Monaco, San Marino og

Vatikanstaten
skal tælle med som
EU
-borgere og at grænserne derfor også skal åbnes for dem.

Også kinesere kan igen få lov til at rejse til Europa. Det vil dog kræve, at Kina også åbner for rejsende fra

EU
, lyder udmeldingen.

Opdateres hver anden uge

Anbefalingerne er baseret på en række kriterier - heriblandt hvordan smittesituationen ser ud i de enkelte lande, og hvor gode de er til at overvåge og teste folk for Covid-19 - og listen vil blive opdateret hver anden uge. Dermed kan lande både ryge af og komme på listen, alt afhængigt af om smittetallene ændrer sig.

En ting er, at der nu er anbefalinger fra

EU
, en anden ting er, om de enkelte
medlemslande
vil følge dem. Det er nemlig helt op til for eksempel Danmark at beslutte, om man ønsker at åbne grænserne for landene på listen. En mulighed er også kun at åbne for nogle af landene.

- Rådets anbefalinger er ikke juridisk bindende, lyder det i en

pressemeddelelse
.

Indtil nu har regeringen ikke meldt ud, hvordan den forholder sig, og Justitsminsiteriet oplyser til

DR
Nyheder, at de ikke vil kommentere meldingen og henviser til Socialdemokratiets
retsordfører
:

- Der er møde i Udenrigspolitisk Nævn i morgen, og der vil vi drøfte med partierne i forhold til, hvordan vi forholder os til de nye anbefalinger, siger Jeppe Bruus,

retsordfører
(S).

Japan er et af de lande, som EU-landene nu anbefaler, at man åbner for. (Foto: PHILIP FONG © Scanpix)

USA ikke på listen

I sidste uge meldte regeringen ud, at borgere fra en række

EU
-lande igen er velkomne i Danmark, hvis de vel at mærke kan dokumentere mindst seks overnatninger ved indrejse. De lande er de samme som dem, danskere må rejse til uden at skulle i karantæne.

Et af de lande, der ikke anbefales at åbne op for, er USA. I fredags registrerede de mindst 40.173 coronasmittede, hvilket var det højeste antal tilfælde på en enkelt dag, siden udbruddet begyndte.

Også dagen før blev rekorden slået, skriver CNN med henvisning til Johns Hopkins University, der løbende laver opgørelser over antallet af smittede og døde verden over.

USA har selv valgt at lukke sine grænser for stort set alle tilrejsende.

EU
-landene anbefaler dog, at der er en række personer, som skal undtages, selvom de befinder sig et i land, der ikke er blevet åbnet for.

Det drejer sig om blandt andet

EU
-borgere og deres
familiemedlemmer
samt personer, der i længere tid har boet i et
EU
-land.

Ekstraordinær krise

EU
's ydre grænser har været lukkede i over tre måneder, efter stats- og regeringscheferne for de 27
medlemslande
den 17. marts blev enige om at lukke de ydre grænser i et forsøg på at komme coronasmitten til livs.

- Vi står over for en helt ekstraordinær og alvorlig krise, både når det kommer til størrelse og natur. Budskabet er her, at vi står sammen om at bremse virusset, lød det fra rådsformand Charles Michel tilbage i marts.

I første omgang skulle indrejseforbuddet vare i 30 dage, og det var målrettet alle ikke-essentielle rejser. Det er efterfølgende blevet forlænget og er stadig gældende. Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien var ikke omfattet af rejserestriktionerne.

Tidligere på måneden anbefalede

EU
-kommissionen at åbne
EU
's ydre grænser og nu er
EU
-landene så blevet enige om anbefalingerne.

- Internationale rejser er altafgørende for både turismen og erhvervslivet, men også for at venner og familie igen kan mødes, sagde

EU
’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson.

Facebook
Twitter