EU-domstolen underkender Danmark: Nej til familiesammenføring er i strid med reglerne

Sagen omhandler en tyrkisk mand i Danmark, som ville have sin kone til landet.

Både den forhenværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), og den nuværende, Mattias Tesfaye (S), har haft stort fokus på sagen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I en sag, der har været flere år undervejs, har EU-domstolen i Luxembourg netop afgjort, at Danmarks begrundelse for at sige nej til familiesammenføring i en sag om en tyrkisk mand med opholdstilladelse i Danmark, som ville have sin tyrkiske kone til Danmark, ikke kunne begrundes med tilknytningskravet.

Således lyder afgørelsen, der netop er blevet afsat af EU-domstolen her ti år efter, at manden fik nej til familiesammenføring.

På Christiansborg har man fulgt sagen tæt. Tidligere på året udtalte Mattias Tesfaye (S), der efterfølgende er blevet Danmarks udlændingeminister, at den kan blive ”en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik”.

Sagen drejer sig om en tyrkisk kvinde, bosiddende i Tyrkiet, som i 2009 ønskede at blive familiesammenført med sin mand og fire børn, der alle boede og havde fået permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det afviste de danske myndigheder. De mente nemlig, at tilknytningen til hjemlandet var større end til Danmark, selvom resten af familien boede der.

Årsagen var det såkaldte tilknytningskrav, som blev indført i 2000, og som sidste år blev erstattet med et nyt integrationskrav.

Gammel aftale sætter bremsen i

EU-domstolen skulle tage stilling til, om tilknytningskravet kunne bruges i forhold til tyrkiske statsborgere.

Og her fandt domstolen altså ikke, at Østre Landsrets begrundelse i 2018 for at afvise familiesammenføringen var korrekt.

De henholder sig til den associeringsaftale, som Tyrkiet indgik med EU i 1960’erne.

Her fremgår det blandt andet, at tyrkiske statsborgere på en række områder skal behandles på samme måde som EU-borgere.

I 1980 blev det tilføjet, at de enkelte EU-lande ikke må indføre egne, nationale restriktioner, der gør det sværere for tyrkere at få opholdstilladelse i EU.

- Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet må ikke indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning, lyder det i artikel 13, der blev tilført i 1980.

Følger generaladvokats indstilling

EU-domstolens afgørelse falder fire måneder, efter at EU-domstolens generaladvokat i sin indstilling fandt frem til, at Danmark ikke kunne bruge tilknytningskravet som argument for at afvise en familiesammenføring af en tyrkisk statsborger.

Han brugte ligeledes tilføjelsen i 1980 til associeringsaftalen som argument.

Generaladvokatens udtalelse følges ofte og i grove træk i 70-80 procent af tilfældene af domstolen, skriver Ritzau.

Facebook
Twitter