EU-eksperter: Her er topmødets uløste problemer

I aftes blev Tyrkiet og EU enige om en handlingsplan, som skal begrænse strømmen af flygtninge. Men ikke alle problemer blev løst.

Nyankomne migranter i Berlin bliver holdt tilbage, før de kan komme til et asylcenter. (Foto: Odd ANDERSEN © Scanpix)

EU og Tyrkiet blev i aftes enige om en handlingsplan for, hvordan man kan begrænse tilstrømningen af flygtninge til EU.

Men der mangler stadig langsigtede løsninger for at løse flygtningekrisen.

- EU har momentum, og der er initiativer på vej. Men indtil videre har vi primært set kortsigtede nødløsninger, og de har været svære nok at nå til enighed om. Der vil derfor være stor politiske kampe forbundet med at nå til enighed om mere langsigtede løsninger, siger Anne Ingemann Johansen, Ph.d ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

Flere flygtninge skal fordeles

Et af de største problemer er ifølge Anne Ingemann Johansen spørgsmålet om, hvordan man fordeler de flygtninge, der kommer til Europa. Det mangler der også en langsigtet plan for.

- Da man skulle fordele de 160.000 flygtninge skabte det stor intern splittelse i EU, hvor nogle lande var stærkt utilfredse med måden, beslutningen blev taget på. Udsigterne til at man kan blive enige om en permanent måde at fordele på ser derfor ikke alt for lyse ud lige nu. Det er problematisk i lyset af, at antallet af flygtninge og migranter ikke ser ud til at falde i den kommende fremtid, siger Anne Ingemann Johansen.

Ydre grænser under pres

Mange steder mangler der bevogtning af de ydre grænser. Her mangler EU også at lave en permanent og langsigtet løsning.

- Da man ophævede de indre grænser, gik det hånd i hånd med at kontrollen af de ydre grænser skulle styrkes. Lige nu er det stadig medlemsstaterne, der har ansvaret for de ydre grænser. Og som vi har set flere eksempler på, så har nogle lande haft svært ved at løfte den opgave. Det udfordrer Schengen, siger Anne Ingemann Johansen.

Som det er nu, tilhører grænsebevogtningen det enkelte medlemsland. På gårsdagens topmøde blev der talt om at etablere kystvagter. Der forventes et udspil på dette område til december.

- Det bliver spændende at se, om man kan blive enige om et format for det, og hvad det vil blive for et format, siger Anne Ingemann Johansen.

Dublin-forordning sat ud af spil

Dublin-forordningen indeholder en række kriterier for, hvilket land der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning. Et af kriterierne lyder, at det første EU-land, man rammer, er det land, hvor man skal søge asyl. Noget, der har skabt pres på lande som Grækenland og Italien.

Men forordningen skaber en stor kløft mellem de indre og ydre lande i EU. Og det kalder på en permanent løsning, mener Anne Ingemann Johansen.

- Man arbejder på at lave fælles modtagelsescentre, men det skal følges med en ordentlig fordeling af asylansøgere, hvis det skal lempe presset på de mest udsatte lande, siger Anne Ingemann Johansen.

Dette udspil forventes at komme til december.