EU er tonedøv overfor valgnederlag

Folkeafstemninger i Danmark, Storbritannien, Holland, Ungarn og Italien får ikke EU til at ændre kurs.

De poltiske vinde, der for øjeblikket blæser i Europa, giver anledning til stor bekymring i EU-hovedstæderne. (Foto: pool © Scanpix)

Søndag aften led Italiens premierminister, Matteo Renzi, et massivt politisk nederlag.

En længe planlagt folkeafstemning om at ændre den italienske forfatning blev tabt med et brag så højt, at den italienske premierminister efter midnat meddelte, at han trækker sig fra sin post.

Set fra Bruxelles er resultatet af den italienske folkeafstemning endnu en i række af dårlige nyheder.Gennem det senest år har fem folkeafstemninger skabt forskellige typer af problemer i forhold til de politiske lederes EU-politik.

Danskerne sagde nej til at erstattet retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Hollænderne sagde nej til EU´s partnerskabsaftale med Ukraine.

Briterne sagde nej til fortsat medlemskab af EU.

I Ungarn sagde et stort flertal i befolkningen ja til, at landets regering skal ignorere EU's beslutning om at omfordele flygtninge mellem EU-landene. Valgdeltagelsen var dog så lav, at afstemningsresultatet var uden betydning for EU.

Og selv om italienernes folkeafstemning ikke handler direkte om EU, så er den alligevel dårligt nyt for EU. For en del af den italienske debat op til afstemningen har handlet om EU og især om Italiensk medlemskab af euroen.

Ingen reaktion fra EU

Efter hver afstemning har der været store forventninger om, at EU på en eller anden måde ville reagere. Men hver eneste gang – selv efter den britiske folkeafstemning – er EU i stedet stort set fortsat, som om intet er sket.

Det danske nej var et dansk problem, og EU afventede en udmelding om, hvordan Danmark nu ville reagere.

Reaktionsmønstret i Bruxelles var det samme efter folkeafstemningerne i Holland og Storbritannien.

Siden den danske folkeafstemning i december har der været adskillige EU-topmøder, hvor EU-landenes stats- og regeringschefer har mødtes i Bruxelles. EU's udenrigsministre mødes hver eneste måned. Hvis noget EU-land ønskede at EU skulle ændre politisk kurs som resultat af folkeafstemningerne, så har der været rig mulighed for at fremføre det ønske.

Men ingen politisk leder har bedt om en kursændring. Selvom f.eks. socialister og venstrefløjen i Europa har anklaget eurolandenes førte økonomiske politik for at være en af hovedårsagerne til den voksende EU-skepsis i Europa, så har det ikke fået nogen af EU's finansministre til at ændre kurs.

Bekymringer bag facaden

Reaktionsmønstret var det samme mandag formiddag, da eurolandenes finansministre mødte frem i Bruxelles til eurogruppemøde kun få timer efter, at resultatet af den italienske folkeafstemning lå klar.

Eurolandene skulle drøfte Grækenland – så det gik de i gang med. Den italienske folkeafstemning dukkede kun op, fordi reporterne som ventede ved indgangen spurgte.

Naturligvis er der bag facaderne en del bekymringer.

Resultatet af den italienske folkeafstemning kommer på et meget dårligt tidspunkt. Den italienske bank, Banco Monte dei Paschi Sienna, Europas ældste bank, er i gang med at skaffe ny kapital for at undgå en bankerot. Kapitalkravet er på 5 milliarder euro og efter resultatet af afstemningen, så ser det unægtelig ud til at blive meget svært for banken at skaffe den nødvendige kapital.

Udenlandske investorer er ikke meget for at investere i et politisk usikkert klima. Specielt ikke på et tidspunkt, hvor der er mulighed for et valg, som kan bringe den italienske 5-stjerne bevægelse til magtet. En bevægelse som har lovet at afholde en folkeafstemning om Italiensk fortsatte euromedlemskab.

Efter nytår skal storbanken Unicredit forsøge at rejse endnu mere kapital. 13 milliarder euro. Og udsigten til, at Italiens politiske krise hurtigt kan udvikle sig til en finanskrise bekymrer i Bruxelles og i EU-hovedstæderne.

Kursændring er ude af EU's hænder

Men selv om bekymringerne er store, så er der – både blandt EU-landene og i EU-institutionerne – en erkendelse af, at der reelt ikke er meget EU kan gøre ved den nuværende situation, hvor både folkeafstemninger og politisk valg viser, at EU-skeptiske kræfter har vind i sejlene.

EU er ikke én politisk kraft. Den politiske kurs i EU udstikkes af de siddende stats- og regeringschefer. Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet forsøger at påvirke kursretningen så godt de kan, men i sidste ende, så er det medlemslandene som bestemmer kursen.

Og med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, ved roret, så er der ikke udsigt til nogen kraftig europæisk kursændring. Heller ikke efter det seneste tilbageslag, hvor Italiens pro-europæiske premierminister tabte både en folkeafstemning og sit politiske liv.

I Bruxelles går livet videre – stort set som om intet var sket. I hvert tilfælde indtil videre.

Men det er klart, at med udsigt til, at 2017 kan byde på en række besværlige valg i Italien, Holland, Frankrig og Tyskland, så er der ingen tvivl om, at selv om tabte folkeafstemninger ikke har fået EU-landene til at skifte politisk kurs, så er der i hovedstæderne hos de politiske ledere en stor bekymring over de politiske vinde, der for øjeblikket blæser i Europa.

Facebook
Twitter