EU forbedrer forholdene for øst-arbejdere

Nye EU-regler sikrer bedre vilkår for arbejdere udstationeret i et andet EU-land.

ARKIVFOTO. Arbejdstider er en af grundene til, at job besættes af østarbejdere og ikke danskere, mener arbejdsgivere. Et nyt direktiv skal sikre bedre vilkår for østarbejdere. (Foto: Christian Als/Scanpix 2014) (Foto: christian Als © Scanpix)

Et EU-direktiv om udstationering faldt på plads i nat mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Direktivet bliver netop nu offentliggjort ved et pressemøde, hvor blandt andre den bulgarske arbejdsminister, Zornitsa Roussinova, præsenterer forslaget.

- Jeg er virkeligt glad, for at vi kan præsentere det her direktiv, der giver en balanceret pakke af rettigheder til europæiske borgere, der arbejder i et andet EU-land. Det er vigtigt for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed, siger Zornitsa Roussinova på pressemødet.

Reglerne gælder alle arbejdstagere, der i en periode arbejder i et andet EU-land, altså er udstationerede.

Det har været et emne, der længe har været diskuteret herhjemme af fagforbundene. Og de nye regler handler om vilkår for arbejdere, der for eksempel er ansatte på en virksomhed i Polen, men bliver udstationeret til at arbejde i Danmark eller et andet EU-land - populært kaldet øst-arbejdere.

De nye regler bestemmer, hvor længe man skal have arbejdet i et andet EU-land, førend man overgår til nøjagtigt de samme overenskomster og rettigheder for eksempel i forhold til strejke.

Hvis en EU-borger arbejder i Danmark i en midlertidig periode, overgår arbejderen nu til overenskomster lignende dem, der tilsvarer danske arbejdere, fra dag et. Efter maksimalt 18 måneder får man som udstationeret endnu flere rettigheder for eksempel i forhold til sygesikring. Det betyder ikke, at man ikke længere er udstationeret, det betyder, at ens overenskomstvilkår forbedres i forhold til tidligere regler.

Folkebevægelsen mod EU: "Positivt"

Spørgsmålene, der skulle besvares var, om udstationerede arbejdere må kræve lige løn for lige arbejde, om de kan få de samme rettigheder, som deres lokale kollegaer har i det lande, de kommer til.

Svarene, fortæller Rina Ronja Kari, der er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, er mange i det nye udstationeringsdirektiv:

- Det gamle direktiv sagde, at man kun måtte kræve mindstelønninger i forhold til deres lokale kolleger, aftalen i nat sikrer, at vi i højere grad kan give dem bedre vilkår, at vi bedre kan sikre deres lønninger, siger Rina Ronja Kari, der sad med til forhandlingerne i nat.

I dag har virksomheder lov til at bevæge deres arbejdere rundt i EU, og det gør, at man ikke har kunnet sikret dem regler for ligeløn, forklarer Rina Ronja Kari. Hun er tilfreds med, at mindsteløn er blevet udskiftet med "aflønninger" i direktivet:

- Mindsteløn er blevet skiftet ud med aflønninger, der dækker meget mere bredt. Så på lønningsniveauet har de udstationerede arbejdere fået noget, der minder om de samme rettigheder, siger Rina Ronja Kari.

Rina Ronja Kari fortæller, at en af de store forhandlingsknaster har været omkring transportområdet, der ikke bliver omfattet af direktivet.

- Det ville vi rigtigt gerne have haft med, for det er et af de områder, hvor der er mange udstationerede, men Ministerrådet insiterede på, at transportområdet ikke måtte være omfattet af reglerne i direktivet, siger Rina Ronja Kari.

Argumentet fra Ministerrådets side var, at man som udstationeret i transportområdet ofte var udstationeret i flere EU-lande, for eksempel som chauffør.

Direktivets regler træder efter planen i kraft i 2020.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at udstationerede arbejdere først overgik til lokale overenskomster efter 18 måneder, det er ikke korrekt. Med det nye udstationeringsdirektiv tilgår udstationerede arbejdere lokale overenskomster fra dag et og får yderligere rettigheder som eksempelvis sygesikring efter 18 måneder.

Facebook
Twitter