EU forbereder sig fortsat på hårdt brexit

Det er slet ikke sikkert, at EU vil forlænge brexit endnu engang, vurderer DR’s Karin Axelsson.

"Vi stemte forlad". EU-institutionerne forbereder sig fortsat på et 'no deal'-scenarie den 31. oktober. (Foto: Oli Scarff © Scanpix)

Det kan godt være, at et flertal af de britiske politikere i aftes besluttede, at Storbritannien ikke må forlade EU uden en skilsmisseaftale.

Men i Bruxelles forbereder man sig fortsat på, at briterne som planlagt forlader det europæiske samarbejde den 31. oktober i år.

Og her er den generelle vurdering, at risikoen for et såkaldt hårdt brexit, hvor briterne forlader unionen uden en aftale, kun er blevet større i den seneste tid.

- I Bruxelles følger man selvfølgelig meget, meget nøje med i, hvad der sker i det britiske parlament. Men man er nødt til at agere efter virkeligheden og ikke kaotisk britisk indenrigspolitik. Og virkeligheden er lige nu, at briterne er ude 31. oktober, og at man ikke er et skridt nærmere en aftale, uanset hvad Boris Johnson står og siger i sit parlament, siger DR’s EU-analytiker, Karin Axelsson.

Katastrofefond i brug

I går fremlagde Europa-Kommissionen derfor sin seneste, opdaterede plan for, hvordan resten af EU-landene skal ruste sig til et hårdt brexit.

Økonomiske beregninger har anslået, at det kan komme til at koste EU-landene i omegnen af 300 milliarder kroner om året, hvis det sker. Alene Danmark vil miste omkring 16-17 milliarder kroner årligt.

Derfor vil kommissionen sætte flere penge af til de medlemslande, der vil blive hårdest ramt af det aftaleløse britiske farvel. Og den foreslår samtidig at bringe EU’s såkaldte solidaritetsfond i spil og frigøre knap 5,5 milliarder kroner fra den.

Den fond er ellers sat i verden til at hjælpe medlemslande, der bliver ramt af naturkatastrofer.

- Det siger noget om, hvor alvorligt man ser på et brexit uden en aftale, fordi det får store konsekvenser for en række lande, virksomheder og borgere, og det bliver man nødt til at forholde sig til, siger DR’s EU-analytiker, Karin Axelsson.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at han ikke vil forlænge brexit yderligere. (Foto: - © Scanpix)

Macron strittede imod

Det var egentlig planen, at Storbritannien skulle have forladt EU-samarbejdet i slutningen af marts i år.

Det blev dog udskudt til den 22. maj, da den daværende britiske premierminister, Theresa May, ikke kunne finde opbakning til den skilsmisseaftale, hun sidste år indgik med de andre EU-lande.

Trods de ekstra måneder lykkedes det hende ikke at finde flertal for den blandt sine britiske politikerkollegaer. Det skyldtes ikke mindst utilfredshed med det såkaldte backstop, der skal sikre, at det aldrig bliver nødvendigt at udstationere toldere ved grænsen mellem Irland og Nordirland.

I april gik stats- og regeringscheferne fra de andre medlemslande så med til at udskyde deadlinen endnu engang, til den 31. oktober.

Hvis den deadline skal udskydes endnu engang, skal det ske med enstemmighed fra EU’s ledere. Og det er ikke sikkert, det bliver nemt, vurderer Karin Axelsson.

- Sidste gang var det meget svært for de 27 EU-lande at give dem en forlængelse. Især den franske præsident, Emmanuel Macron, strittede i mod. Han mente, at det blot var at trække pinen i langdrag, og han ville hellere have hevet plasteret af og få det overstået med det samme, siger hun.

Her ses den britiske premierminister med sin tyske, sin franske og sin amerikanske kollega i baggrunden. (Foto: Jeff Mitchell © Scanpix)

Utilfredshed har spredt sig

Ved den seneste forlængelse understregede stats- og regeringscheferne, at de ekstra måneder skulle bruges på at finde flertal i det britiske underhus for skilsmisseaftalen. Men de tilføjede også, at selve aftalen ikke kunne genforhandles.

Boris Johnson, der i sommer overtog premierministerposten i Storbritannien, har dog flere gange sagt, at han vil genforhandle aftalen. Og den tyske kansler, Angela Merkel, udtalte i sidste måned, at hvis Boris Johnson kunne finde på et alternativ til backstoppet, så kunne man se på det.

- Problemet er bare, at briterne ikke er kommet med noget som helst, der kan løse det. Og når man snakker med folk i Bruxelles, er der heller ikke mange, der tror på, at det kommer til at ske. Tværtimod er der en voksende frustration, siger Karin Axelsson.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker mødtes i går med Michel Barnier, der er EU's brexit-chefforhandler. Og de har ikke planer om at ændre deres hidtidige kurs over for Storbritannien. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

For er der noget, man i Bruxelles og de 27 hovedstæder frygter mere end et hårdt brexit, så er det en situation, hvor britiske premierministre kommer og går, men problemet består, siger hun.

- Hvor man gang på gang bliver tvunget ud i tidsrøvende forlængelser uden nogensinde at komme nærmere en løsning – en slags 'Groundhog Day', forklarer Karin Axelsson med henvisning til den amerikanske film, hvor en mand gang på gang vågner op til den samme dag

- Derfor lægger det ikke lige på den flade at give briterne endnu en forlængelse af brexit, med mindre at der også kommer nogle modkrav. De vil skulle have nogle meget klare meldinger fra briterne om, hvad de denne gang vil bruge udsættelsen til. Skal der være nyvalg? Skal der være en ny brexit-afstemning? Vil de godkende den nuværende skilsmisseaftale? Nu vil man virkelig gerne videre i teksten, siger Karin Axelsson.